Debatindlæg: Det gode samarbejde starter med velbalancerede aftaler
Debatindlæg bragt i Licitationen 30. marts 2021.
Hyppige og omfattende fravigelser til AB92 var et af de bærende argumenter for, at branchens frivillige standardvilkår, AB-systemet, blev revideret i 2018. De nye aftalegrundlag AB18, ABT18, ABR18 m.fl. skulle være med til at mindske tvister og fremme effektivitet i bygge- og anlægsbranchen.
AB-systemet blev til gennem en årelang forhandling i et ministerielt nedsat udvalg. Arbejdet skulle sikre, at modsatrettede interesser blev til velbalancerede aftaler. En forhandling, hvor ingen fik det hele - men hvor alle fik noget med hjem. Netop fordi AB-systemet er skabt i forhandling, er systemet udarbejdet med en hensigt om, at systemet skal anvendes i sin helhed, og at fravigelser kun skal ske i særlige tilfælde, hvor de er velbegrundede og nødvendige.
I forlængelse af det anbefaler Bygningsstyrelsen, at de offentlige bygherrer anvender AB-systemet uden fravigelser, og at bygherrerne ellers benytter "følg-eller-forklar-princippet". Princippet indebærer, at bygherren tydeligt og sagligt skal begrunde fravigelsen, og at den saglige begrundelse skal offentliggøres sammen med udbudsmaterialet.
Usaglige fravigelser
Blot få år efter offentliggørelsen af det nye AB-system, ser vi dog, at en forbavsende stor gruppe offentlige bygherrer fraviger AB-systemet, hvor det ikke er nødvendigt og sagligt begrundet. Fravigelserne har karakter af "bare-fordi-vi-kan"-vilkår og fører alt for ofte til forhold, som de bydende ikke kan forsikringsdække eller levere uden fuld risiko, og som ikke er kalkulerbare. Vilkår, som fratager de bydende den ellers helt grundlæggende ret til at standse sine arbejder, hvis de ikke får betaling for veludført arbejde, er efterhånden også mere hverdagskost, end et vilkår der tages op ved festlige lejligheder.
De offentlige bygherrer er med til at undergrave det aftalegrundlag, som de sammen med resten af branchen selv har været med til at skabe. Branchevilkårene er for de fleste bygherrer frivillige at anvende, men der mangler generel politisk mod til at stå bag det aftalesæt, de offentlige bygherrer selv var med til at forhandle. Her fremstår særligt BL - Danmarks Almene Boliger og Bygningsstyrelsen som gode eksempler på, at det godt kan lade sig gøre.
Vi appellerer til et større fokus på standardvilkårene, og at offentlige bygherrer sikrer sig, at fravigelser er nødvendige og velbegrundede. Vi minder om, at det gode samarbejde starter ved indgåelsen af en aftale, der er fair og velafbalanceret - også for de bydende.