Er AB 18, ABT 18 eller AB 18-Forenklet vedtaget mellem parterne, vil entreprenøren efter omstændighederne kunne kræve, at bygherren betaler godtgørelse, hvis der indtræder prisstigning på materiale, der indgår i arbejdet. Tilsvarende gælder, hvis AB 92 eller ABT 93 er aftalt mellem parterne forudsat, at DI Byggeris standardforbehold fra 2008 eller det såkaldte fastpriscirkulære samtidig er en del af aftalegrundlaget.

Krav om godtgørelse forudsætter i alle tilfælde, at entreprenøren dokumenterer, at en række betingelser er opfyldt. Du kan læse mere om disse betingelser her.

Prisstigningen skal være ”generelt forekommende”

For at kunne kræve prisstigningsgodtgørelse er det et krav, at prisstigningen er ”generelt forekommende”, dvs. at prisstigningen skal omfatte hele branchen og ikke blot den enkelte entreprenør. Entreprenøren kan altså ikke kræve regulering, blot fordi entreprenørens normale leverandør har iværksat egne (ekstraordinære) prisstigninger.

Det er entreprenøren, der har bevisbyrden for, at den påberåbte prisstigning er generelt forekommende, og i den forbindelse vil f.eks. en meddelelse fra leverandørsiden om markedets generelle tilstand selvsagt være af stor betydning og ofte tilstrækkelig. 

Prisstigningen skal være ”ekstraordinær”

Muligheden for at kræve prisstigningsgodtgørelse forudsætter desuden, at prisstigningen er ”ekstraordinær”.

Det betyder, at prisstigningen skal overstige mindst 10 pct. i forhold til prisen på det pågældende materiale på tilbudsdagen, og således at denne procentsats øges med 0,5 pct. for hver hele måned, der er forløbet efter tilbudsdagen.

• Eksempel (1)
  En prisstigning for et materiale, som omfattes af et tilbud af 1. oktober 2020, og som indkøbes i april 2021, skal således overstige 13 pct., for at godtgørelse kan blive aktuel.

Det er kun den del af prisstigningen, der ligger over procentgrænsen, som entreprenøren kan kræve godtgørelse for.

Selve den procentmæssige prisstigning findes på baggrund af den almindelige konstaterbare prisudvikling for det pågældende materiale.

Det er entreprenøren, der skal dokumentere prisstigningens omfang. Dette kan bl.a. gøres ved at fremlægge officielt prismateriale f.eks. detailindeks på materiale indhentet fra Danmarks Statistik.

• Eksempel (2)
  Tilbud er afgivet den 1. oktober 2020. Entreprenøren indkøber i april 2021 et materiale, der er omfattet af tilbuddet. Siden tilbudsdagen er materialet steget markant i pris. Ifølge Danmarks Statistik, er det relevante materialeindeks steget fra 106 i oktober 2020 til 127 i april 2021, dvs. en stigning på 20 pct.

Her kan du se en guide til, hvordan du finder prisindeks hos Danmarks Statistik.

Hvis prisstigningen ikke kan fastsættes ud fra tal fra Danmarks Statistik (officielt registrerede tal), f.eks. hvis indekset er for bredt, må entreprenøren godtgøre stigningen ud fra øvrige forekommende oplysninger f.eks. via leverandørskrivelser og priskataloger.

Selve beregningen af godtgørelsesbeløbet

For at kunne beregne selve godtgørelsesbeløbet må selve godtgørelsesprocenten først findes, hvilket gøres ved at tage den generelt forekommende prisstigningsprocent og trække den procentmæssige prisstigning, som entreprenøren selv skal bære, fra.

• Eksempel (3)
  Tilbud er afgivet den 1. oktober 2020. Entreprenøren indkøber i april 2021 et materiale. Entreprenøren dokumenterer via data fra Danmarks Statistik, at materialet siden tilbudsdagen er steget med 20 pct. Godtgørelsesprocenten er herefter 7 pct., idet entreprenøren selv må bære risikoen for de første 13 pct. af prisstigningen, jf. eksempel (1).

Når godtgørelsesprocenten er fundet, kan godtgørelsesbeløbet beregnes, idet dette fremkommer ved at tage godtgørelsesprocenten og gange denne med prisen på tilbudsdagen for den materialemængde, der er sket ekstraordinære prisstigninger på.

Denne beregning kan forekomme som en let øvelse, men er det ikke nødvendigvis. For hvad er det præcis for en pris på tilbudsdagen, som godtgørelsesprocenten skal ganges med, og hvordan dokumenteres denne? Og hvad er den præcise materialemængde?

Ved prisen på tilbudsdagen må umiddelbart forstås den pris, som entreprenøren ville kunne have købt den pågældende mængde materiale til på tilbudsdagen. 

Entreprenøren vil bl.a. kunne dokumentere denne pris ved at fremlægge det leverandørtilbud, som måtte være indhentet til brug for tilbudsgivningen. Alternativt vil entreprenøren tænkeligt kunne dokumentere prisen ved at indhente en eller flere skriftlige bekræftelser fra leverandører på, hvilken pris entreprenøren kunne have købt den pågældende materialemængde til på tilbudsdagen.

Er der tvivl eller uenighed om mængden af det materiale, der indgår i arbejdet, og som entreprenøren ønsker prisstigningsgodtgørelse for, må denne tvivl afklares ud fra tegninger, beskrivelser, mængdefortegnelser eller andet udbudsmateriale. Eventuelt kan mængden af det pågældende materiale dokumenteres ved opmåling.

• Eksempel (4)
  Tilbud er afgivet den 1. oktober 2020. Entreprenøren indkøber i april 2021 fem ton af et materiale til projektet. Materialet er steget markant i pris i forhold til tilbudsdagen, hvor den samme materialemængde dokumenterbart kunne indkøbes til 500.000 kr. Entreprenøren kan påvise en godtgørelsesprocent på 7 pct.

Godtgørelsesbeløbet kan herefter fastsættes til 35.000 kr. svarende til 7 pct. af 500.000 kr.

Hvor kan du finde yderligere om godtgørelse for prisstigninger på materialer?

Reglerne i  AB 18, ABT 18 eller AB 18-Forenklet om regulering af entreprisesummen som følge af ekstraordinære prisstigninger på materialer er som nævnt i overensstemmelse med § 9 i – det nu ophævede – fastpriscirkulære fra 1991, jf. også betænkning nr. 1570/2018, side 143-144. Det er også dette cirkulære, der henvises til i DI Byggeris standardforbehold fra 2008.

Til fastpriscirkulæret er, ligeledes som nævnt, udarbejdet en (i øvrigt fortsat gældende) vejledning, som bl.a. indeholder en nærmere uddybning af betingelserne for at kunne kræve prisstigningsgodtgørelse. Du finder vejledningen her.

Mulighed for hurtig afgørelse

Hvor AB 18, ABT 18 eller AB 18-Forenklet er en del af parternes aftalegrundlag, vil der være mulighed for at få en såkaldt ”hurtig afgørelse” ved uenighed om, hvorvidt der kan ske regulering af entreprisesummen, herunder som følge af ekstraordinære prisstigninger.

En sådan ”hurtig afgørelse” fås ved at indgive en anmodning herom til Voldgiftsnævnet for Byggeri og anlæg. DI Byggeri har udarbejdet en skabelon til en sådan anmodning.

HUSK, at det er en betingelse for, at en sag om hurtig afgørelse kan opstartes, at parterne forinden har gennemført den såkaldte ”løsningstrappe”. Dette betyder, at parterne forinden opstart som udgangspunkt skal have søgt tvisten løst på både projektlederniveau og ledelsesrepræsentantniveau.

En hurtig afgørelse kan forventes at foreligge senest to måneder efter sagens anlæg, hvis processen følges som forudsat.

Du kan læse mere om det nye AB-systems tvistløsningsmuligheder her.

Spørgsmål

Har du spørgsmål i forhold til indeks, er du velkommen til at kontakte Nura Deveci på telefon 26 19 25 55 eller Sebastian Kaldahl på telefon 29 38 68 85. De sidder begge i Dansk Industris afdeling for Økonomisk Politik og Analyse. 

Har du spørgsmål om det juridiske grundlag for ekstraordinære reguleringer, er du velkommen til at kontakte DI Byggeris Erhvervsjuridiske Rådgivning på telefon 33 77 37 60.