Konkurrenceret i bygge- og anlægsbranchen
Konkurrenceretssager har fyldt meget i bygge- og anlægsbranchen de seneste år. Selvom konkurrenceloven ikke er det regelsæt, en virksomhed tænker mest på i dagligdagen, er det vigtigt at have et grundlæggende kendskab til reglerne og sikre overholdelse af reglerne i virksomhedens processer. DI Byggeri afholder den 5. oktober 2021 et webinar om konkurrenceret i bygge- og anlægsbranchen.
Målet er at sikre en effektiv konkurrence
Formålet med konkurrenceloven er at sikre en effektiv konkurrence, hvilket gavner både forbrugerne og virksomhederne, og styrker den samlede danske økonomi. En effektiv konkurrence er en vigtig forudsætning for, at vi kan have nogle velfungerende markeder med et varieret udbud af varer af en høj kvalitet og til en konkurrencedygtig pris.
Loven indeholder to centrale forbud – et forbud mod konkurrencebegrænsende aftaler mellem virksomheder (§ 6), og et forbud mod at virksomheder misbruger deres dominerende stilling (§ 11).
Forbuddet mod konkurrencebegrænsende aftaler er overtrådt, når:
- Der er en aftale, en samordnet praksis eller en vedtagelse mellem to eller flere virksomheder, og
- Denne aftale m.v. er konkurrencebegrænsende
Koordineret adfærd udgør en aftale
Der er en aftale, når to eller flere virksomheder direkte eller indirekte koordinerer deres adfærd på markedet. Det er uden betydning, hvilken form aftalen har. En aftale kan være indgået skriftligt eller mundtligt. F.eks. vil en telefonsamtale, hvor to konkurrenter bliver enige om at tage de samme priser, være forbudt på samme måde som en skriftlig aftale.
Det er også forbudt, hvis virksomheder på anden måde samordner deres praksis, f.eks. i en Facebook-gruppe[LDKJ1] . Det kan f.eks. være, at virksomhederne udveksler lister med deres priser og derfor ikke længere handler uafhængigt af hinanden. Dette medfører en ulovlig koordinering, selvom virksomhederne ikke har indgået en traditionel aftale.
Forbuddet gælder også, hvis f.eks. en brancheforening udsender en mail til sine medlemmer med en form for anbefaling til medlemmerne om at anvende samme pristillæg eller samme prisberegning.
Konkurrencebegrænsende aftaler
Det kan være vanskeligt generelt at definere, hvornår en aftale er konkurrencebegrænsende. En aftale er konkurrencebegrænsende, når den begrænser, hindrer eller fordrejer konkurrencen. Udgangspunktet er, at konkurrerende virksomheder skal handle uafhængigt af hinanden.
Virksomheder, der udveksler oplysninger om deres konkurrenceadfærd eller koordinerer deres konkurrenceadfærd, får en kunstig fordel på markedet.
Det er dog ikke alle aftaler, der er ulovlige. F.eks. vil en aftale mellem to virksomheder om at indkøbe visse produkter i fællesskab med det formål at opnå en mere fordelagtig pris ofte ikke være konkurrencebegrænsende.
Karteller er alvorlige overtrædelser
Karteller er de alvorligste konkurrencebegrænsninger. Et kartel er en ulovlig koordinering blandt to eller flere virksomheder i samme omsætningsled, som har aftalt eller samordnet deres adfærd om, at de ikke skal konkurrere mod hinanden for dermed at kunne få en højere pris for deres produkter, end de ellers ville kunne få uden koordineringen. En kartelaftale, der indgås forsætligt og er af grov beskaffenhed, kan straffes med fængsel.
Karteller kan inddeles i 4 grupper:
- Priskoordinering
- Markedsdeling
- Begrænsning af produktion eller salg og
- Tilbudskoordinering
1. Priskoordinering
Det er lovligt, at en virksomhed orienterer sig om markedet og konkurrenternes priser, når virksomheden skal fastsætte sine egne priser.
Det er derimod ikke lovligt, hvis en virksomhed og dens konkurrenter udveksler oplysninger om deres priser. Det er en alvorlig overtrædelse af konkurrenceloven, som kan blive straffet med bøde eller – i grovere tilfælde – med fængsel.
En priskoordinering kan f.eks. gå ud på koordinering af købs- eller salgspriser, koordinering af prisændringer, herunder af kronebeløb, procentsats eller index for prisændringer, koordinering af rabatter, udveksling af prisoplysninger og/eller vejledning fra en brancheforening til medlemmerne om beregning af priser, prisændringer eller om medlemmers aktuelle eller fremtidige priser.
2. Markedsdeling
En aftale om markedsdeling indebærer, at nogle virksomheder bliver enige om at opdele et eller flere markeder imellem sig. Det betyder, at de ikke behøver at konkurrere med hinanden og derfor f.eks. kan tage en højere pris for deres varer.
Det er en grov overtrædelse af konkurrenceloven, hvis virksomheder aftaler at opdele markeder. Markedsdeling kan f.eks. gå ud på følgende: Tre konkurrenter koordinerer, at de sælger deres varer i hver deres område, således at én sælger på Sjælland, én sælger på Fyn og én sælger i Jylland.
Markedsdeling kan også gå ud på at opdele kunder (en kundedelingsaftale): To producenter af den samme type vare aftaler ikke at handle med hinandens kunder.
3. Begrænsning af produktion eller salg
Det er en grov overtrædelse af konkurrenceloven, som kan straffes med bøde eller fængsel, hvis konkurrerende virksomheder aftaler at begrænse deres produktion.
Hvis der produceres færre varer, begrænses udbuddet, og det kan presse priserne op. Når virksomheder aftaler at begrænse produktionen af varer, bliver den frie konkurrence sat ud af kraft.
Et eksempel på begrænsning af produktion kan være, at producenterne af en bestemt type vare bliver enige om kvoter for, hvor meget de hver især producerer.
4. Tilbudskarteller
Det er en grov overtrædelse af konkurrenceloven, som kan blive straffet med bøde eller – i grovere tilfælde – med fængsel, hvis virksomheder koordinerer, hvad de skal byde på en licitation eller et udbud. Hvis de virksomheder, der afgiver tilbud, på forhånd koordinerer, hvem der skal afgive det laveste bud, vil der ikke længere være konkurrence mellem dem.
