Regeringen har netop offentliggjort sin handlingsplan for cirkulær økonomi

Udkastet til høring blev sendt ud 8. december 2020 med frist i februar 2021, men først nu er den endelige version blevet offentliggjort. Sammenlignet med høringsudkastet indeholder planen opdateringer og enkelte nye tiltag.

Frivillig bæredygtighedsklasse

En af de væsentligste opdateringer til handlingsplanen er punktet om den frivillige bæredygtighedsklasse. Her er punktet ”Implementering af den frivillige bæredygtighedsklasse i bygningsreglementet” blevet afløst af initiativet ”Regulering med afsæt i den frivillige bæredygtighedsklasse”. Målet med initiativet er at skabe en grobund for erfaring med den frivillige bæredygtighedsklasse, før det afklares, hvordan klassens krav kan indføres i bygningsreglementet.

Materialeforbrug i bygge- og anlægsbranchen

Som en del af regeringens strategi for at sikre de nationale råstofressourcer og sænke byggeriets klimaaftryk i en diskussion om træ som bærende konstruktion, er følgende initiativer sat i søen:

1. Fremme klimavenlige byggematerialer
   Viden om brug af træ som bærende konstruktion for at understøtte mere opførelse af råhuse i træ
   
   
2. Udarbejde mere retvisende miljødata for materialer
   Udvikling af mere præcise generiske data for byggevarer samt fremme af udvikling af EPD’er
   
   
3. Livscyklusberegninger og reduceret brug af virgine råstoffer til anlæg af veje
   Den norske livscyklusmodel for vejanlæg ”VejLC” skal laves om, så den passer til dansk brug. Dernæst skal der igangsættes initiativer med henblik på at reducere forbruget af virgine råstoffer som sand, grus og sten.
   
   

Bygningsdesign og opførelse

En bygnings levetid, og dermed det miljømæssige aftryk, er bredt ud over mange år – typisk 40 til 100. Jo længere man kan strække levetiden, jo flere år kan fortynde miljøbelastningen. Fokus på levetider, affald og vedligehold af bygninger er derfor også en del af strategien for at gøre byggebranchen mere bæredygtig og cirkulær. Af initiativer regeringen vil sætte i gang på dette område er følgende, hvoraf flere er lånt fra Den nationale strategi for bæredygtigt byggeri:

1. Videncenter for Cirkulær økonomi i byggeriet (VCØB)
   VCØB fortsætter frem til 2022 med sin vejledning om overholdelse af miljøkrav og bedre cirkulær økonomi i byggebranchen.
   
   
2. Regulering med afsæt i den frivillige bæredygtighedsklasse
   Se ovenstående afsnit ’Frivillig bæredygtighedsklasse’.
   
   
3. Indfasning af grænseværdi for klimaaftryk fra bygninger
   Der indføres krav om LCA-beregning i 2023 for alt nybyggeri samt indførelse af grænseværdi for nybyggeri over 1.000 m2 fra 2023 og for øvrigt nybyggeri fra 2025. Initiativet er en del af den politiske aftale om national strategi for bæredygtigt byggeri (2021).
   
   
4. Videreudvikling af LCA og LCC til designværktøjer
   Analyseredskaberne skal forenkles, så de løbende kan indgå i designbeslutninger, herunder den tidlige projekteringsfase. Der tages udgangspunkt i BIM (Building Information Modeling) for at gøre LCA- og LCC-beregninger lettere og mere fleksible at foretage.
   
   
5. Den almene boligsektor som frontløber for digitalisering af hele bygningens livscyklus
   Med udgangspunkt i Grøn boligaftale skal der udarbejdes en digitaliseringsindsats for den almene boligsektor, som skal udbygge og tilvejebringe en digital infrastruktur i sektoren.
   
   
6. Pulje til bæredygtigt byggeri
   Der er afsat en pulje på i alt 50 mio. kr. til at fremme bæredygtigt byggeri i forbindelse med aftale om Finanslov 2021. Puljen til bæredygtigt byggeri skal gå til konkrete indsatser, der bidrager til at understøtte et grønnere og mere bæredygtigt og kvalitetsbevidst byggeri, der samtidig er økonomisk bæredygtigt
   
   

Renovering og vedligehold af bygningsmassen

Ifølge EU Kommissionen er EU´s bygningsmasse den største enkeltstående energiforbruger i Europa med 40 pct. af energiforbruget og 36 pct. af EU's drivhusgasudledninger. Samtidig er omkring 65 pct. af de danske bygninger fra før 1980. De er dermed bygget, før der for alvor blev stillet energikrav til byggeriet. Endvidere har mere end 388.000 bygninger et energimærke D eller dårligere. Dertil vil 85 pct. af den nuværende danske bygningsmasse også eksistere i 2050. Renovering af bygninger er således blevet udset som nøglerolle til at mindske klimapåvirkning og udrulning af klimatilpasningsforanstaltninger. Regeringen har derfor igangsat følgende initiativer:

1. Helhedsvurderinger ved renoveringer
   Der iværksættes en kortlægning af årsager til nedrivning af bygninger, der fortsat har en høj byggeteknisk kvalitet.
   
   
2. Digital understøttelse af energirenoveringsindsatsen
   Der skal skabes bedre brug af data og digitalisering som et godt redskab til blandt andet at identificere energieffektiviseringer i bygninger og gøre opmærksom på besparelsesmuligheder og potentialer. Indsatsen omfatter en videreudvikling af energimærkningsordningen gennem blandt andet forøget datakvalitet, en styrket BedreBolig-ordning, test af potentialet for Smart Readiness Indicator samt etablering af en testfacilitet på en bygningshub, der skal samle og udstille relevant data i forhold til energiforbrug og driften af bygninger.
   
   

Bedre håndtering af bygge- og anlægsaffald

1. Krav om standardiserede nedrivningsplaner og kompetencekrav til selektiv nedrivning
2. Krav eller retningslinjer for selektiv nedrivning
3. Sikkert og sundt genbrug i byggeriet
4. Fastsættelse af nationale grænseværdier for problematiske stoffer i beton og tegl
5. Krav om sortering af asfalt samt opdateret asfaltcirkulære
6. Entydige regler og bedre sporbarhed for byggeaffald
7. Øget sporbarhed på håndtering af affald fra vindmøllevinger
   
   

Jord som er affald

1. Ny regulering af jord som er affald
   Der arbejdes på en ophævelse af den kommunale anvisningsret og -pligt for jord, som er affald. Samtidig udfases kommunale jordbehandlingsanlæg efter en rimelig overgangsperiode.