Billede: Colourbox

14.09.21 DI Byggeri Nyheder

DI har etableret to nye netværk for udvikling og optimering af arbejdstid

DI har stiftet to nye netværk for udvikling og optimering; DI's netværk for skifteholdsarbejde og DI's netværk for arbejdstid. Læs mere om begge netværk her.

DI har etableret to nye netværk for udvikling og optimering af hhv. arbejdstid og skiftehold

Formål

Formålet med disse netværk er at hjælpe virksomheder til at optimere arbejdstiden, i overensstemmelse med gældende regler og betalingssatser. Dertil vil vi sikre, at arbejdstid og skifteholdsarbejdet løbende er planlagt så hensigtsmæssigt, fleksibelt og rentabelt som muligt, så virksomhedens konkurrenceevne fastholdes og forbedres.

Målgruppe

Netværket henvender sig til ansvarlige for planlægningen og driften af virksomhedens arbejdstid, og/eller betalingen herfor i en virksomhed.

Få inspiration og ny viden

Netværket faciliteres af DI’s eksperter i overenskomst, arbejdstidsplanlægning og driftsoptimering.

Temaerne varierer og fastsættes i samarbejde mellem medlemmer og netværksleder. Herudover diskuterer vi konkrete cases fra medlemmernes hverdag.

Eksempler på temaer:

  • Håndtering af regler vedr. hviletid og fridøgn, herunder rådighedsvagter og tilkaldearbejde i forbindelse med skifteholdsarbejde.
  • Håndtering af overenskomstregler vedr. skifteholdsarbejde herunder betaling.
  • Udarbejdelse af skifteholdsplaner i praksis.
  • Omlægning og afbrydelse af skifteholdsplaner.
  • Overflytning af medarbejdere til andre hold.
  • Planlægning og håndtering af ferie.
  • Brug af DI og CO-industris skifteholdsprogram.
  • Optimering af skifteholdsarbejde/-planer.
  • Håndtering af søgnehelligdage og overenskomstmæssige fridage.
  • Indgåelse, udarbejdelse og opsigelse af lokalaftaler og kutymer vedr. skifteholdsarbejde.
  • Håndtering af behov for øget fleksibilitet.
  • Planlægning af fleksible skifteholdsplaner.
  • Håndtering af arbejdstid i nedgangs- og vækstperioder.
  • Tendenser og praksis hos andre virksomheder.
Praktik

Der afholdes fem møder årligt. Tre af møderne afholdes virtuelt fra kl. 09.00–13.00 og to møder afholdes fysisk fra kl. 09.00-16.00.

Du kan læse mere om DI's netværk om udvikling og optimering af virksomhedens arbejdstid her, og DI's netværk om udvikling og optimering af skifteholdsarbejde her

Relateret indhold