Foto: Getty Images
20.09.21 DI Byggeri Nyheder

Entreprenørforeningens Understøttelsesfond opløses

Entreprenørforeningens Understøttelsesfond opløses efter flere års stille tilværelse. Derfor åbnes der for muligheden om at søge om fondens midler, hvis man lever op til fondens krav.

Entreprenørforeningens Understøttelsesfond blev oprettet af Entreprenørfonden tilbage i 2002, og er siden blevet administreret af en bestyrelse bestående fra bestyrelsesmedlemmer fra det tidligere Dansk Byggeri.

Nu opløses Entreprenørforeningens Understøttelsesfond, efter i flere år at have levet en stille tilværelse, da afkastet af formuen ikke har været stor nok til at kunne uddele til formålet. Da der ikke er udsigt til, at dette ændrer sig, har fonden valgt at blive opløst og uddele formuen til dennes formål. Man kan derfor nu søge fondens midler, hvis man lever op til dets krav.

Fondens midler kan anvendes til at understøtte:

  1. Tidligere medlemmer af Danske Entreprenører (tidligere Entreprenørforeningen), som har behov for understøttelse.
  2. Enker/enkemænd af tidligere medlemmer af Danske Entreprenører (tidligere Entreprenørforeningen), som har behov for understøttelser.
  3. Børn af tidligere medlemmer af Danske Entreprenører (tidligere Entreprenørforeningen), som har behov for understøttelse i forbindelse med uddannelsesformål.
  4. Almennyttige formål af betydning for ældres særlige boligbehov.

De resterende midler uddeles i legater, som man kan søge om, hvis man lever op til fondens formål. Ønsker man at komme i betragtning til et legat, skal man sende sin ansøgning til fondens administrator:

Aleksander Pilgaard, advokat
SIRIUS advokater
Dampfærgevej 10, 2.
2100 København Ø
ap@siriusadvokater.dk

Ansøgninger skal være mærket med ”Entreprenørforeningens Understøttelsesfond” og deadline for ansøgning er den 15. januar 2022.

Relateret indhold