Hvornår kan der kræves betaling?

Efter AB 18 har du som entreprenør ret til (a conto) betaling to gange hver måned (efter AB 92 én gang hver måned). Hvis du ikke har aftalt andet med bygherren, skal betaling ske senest 15 arbejdsdage efter, at bygherren har modtaget din anmodning om a conto-betaling.

Hvis I har aftalt at følge AB Forbruger, har du som udgangspunkt ret til betaling, når arbejdet er afleveret. Det vil sige, når du har meddelt forbrugeren, at arbejdet er færdigt, eller når der er afholdt afleveringsforretning.

Find årsagen til den manglende betaling

Hvis bygherren uberettiget undlader at betale dig for dit arbejde, kan det i sidste ende føre til, at du har ret til at standse dit arbejde. Der vil dog altid være risici forbundet med en arbejdsstandsning.

Derfor er det altid en god idé at opsøge bygherren og få afklaret, hvorfor pengene ikke er kommet, så I kan søge en løsning og undgå at optrappe uenigheden unødvendigt.

I nogle tilfælde kan den manglende betaling skyldes, at der foreligger en simpel misforståelse, eller at der er sket en fejl ved overførelsen. I den forbindelse er det væsentligt at understrege, at det er bygherrens ansvar, at pengene er kommet frem inden den sidste rettidige betalingsdag.

I andre tilfælde vil den manglende betaling skyldes, at der er uenighed om kravets berettigelse. I disse situationer er det særligt relevant at overveje at igangsætte forhandling, mægling eller en hurtig afgørelse.

Husk dit varsel før arbejdsstandsning

Hvis bygherren ikke har betalt inden betalingsfristens udløb, kan du som entreprenør vælge at standse dit arbejde. Det er dog en forudsætning, at du forinden har sendt et (skriftligt) varsel til bygherren, så du giver bygherren en ”ekstra” mulighed for at betale. Hvis du standser arbejdet uden at give bygherren det nødvendige varsel, vil du som entreprenør selv være i misligholdelse.

Det skriftlige varsel skal efter AB 18 som udgangspunkt være på minimum 3 arbejdsdage (efter AB 92 og AB-Forbruger minimum 5 arbejdsdage). Er bygherren offentlig eller en almen bolig­organisation, skal varslet være på minimum 5 arbejdsdage. Hvis du efter udløbet af varslingen ikke har modtaget betaling fra bygherren, har du ret til at standse arbejdet.

En arbejdsstandsning udgør altid en standspunktsrisiko. Det betyder, at hvis det senere viser sig, at du ikke var berettiget til at foretage standsningen, f.eks. fordi beløbet slet ikke var forfaldent, eller fordi bygherren foretog berettiget modregning i hele beløbet (f.eks. af dagbøder), vil du som entreprenør selv være i misligholdelse. Overvej derfor altid den risiko, der kan være forbundet med at standse arbejdet, og om alternative løsninger til en arbejdsstandsning kunne være relevante f.eks. forhandling, mediation/mægling eller en hurtig afgørelse.

Genoptagelse af arbejdet efter en berettiget standsning

En arbejdsstandsning som følge af bygherrens manglende betaling medfører ikke automatisk, at entreprisen kan anses for at være ophævet. Betaler bygherren det forfaldne beløb efter, at du berettiget har standset arbejdet, vil du derfor som udgangspunkt være forpligtet til at genoptage dit arbejde. Hvis du efter en arbejdsstandsning vælger at rømme byggepladsen, er der en risiko for, at rømningen vil blive betragtet som en uberettiget ophævelse af aftalen, og du risikerer et erstatnings­ansvar overfor bygherren. Det anbefales derfor, at du som udgangspunkt som entreprenør i forbindelse med varslingen af standsningen skriftligt tilkendegiver overfor bygherren, at arbejdet vil blive genoptaget, hvis bygherren betaler. 

Entreprenørens krav som følge af en berettiget standsning

Hvis du som følge af bygherrens manglende betaling har foretaget en berettiget arbejdsstandsning, som har medført byggeriets forsinkelse, har du som entreprenør ret til tidsfristforlængelse. Denne forsinkelse vil derfor ikke være ansvars­pådragende for dig, og du kan derfor hverken pålægges dagbod eller erstatning.

Hvis bygherren uberettiget har tilbageholdt betaling, og du som entreprenør derfor har foretaget en berettiget arbejdsstandsning, som har medført forsinkelse af byggeriet, vil bygherren blive erstatnings­­ansvarlig overfor dig. Du har i denne situation krav på fuld erstatning for det tab, som arbejdsstandsningen har påført dig. Dette tab kan f.eks. dække over udgifter til mandskab på byggepladsen, berettigede krav fra dine underentreprenører, udgifter påført som følge af pris­stigninger og mistet fortjeneste ved ikke at kunne udføre andre arbejder. Det er dog en forudsætning, at du kan dokumentere kravene.

Hvis arbejdsstandsningen er berettiget, og bygherren vælger at hyre en anden entreprenør, vil bygherren blive erstatningsansvarlig overfor dig som entreprenør, fordi bygherren uberettiget (helt eller delvist) har ophævet aftalen. Dette er bygherrens standpunktsrisiko.

Entreprenørens ophævelse ved bygherrens manglende betaling

Entreprenøren kan efter skriftligt varsel hæve kontrakten, hvis bygherrens betaling er væsentlig forsinket, og hvis bygherren ikke udfolder rimelige bestræbelser på at fremme betalingen. Det er en forudsætning, at bygherren ikke var berettiget til at tilbageholde betaling, og at bygherren derfor var i misligholdelse. Hvis du som entreprenør har foretaget en berettiget arbejdsstandsning, spiller det ind i vurderingen af, om der er tale om en væsentlig forsinkelse. Foruden et skriftligt påkrav er det en forudsætning for entreprenørens berettigede ophævelse, at bygherrens sikkerhed ikke længere er tilstrækkelig, f.eks. fordi der ikke er stillet sikkerhed, eller fordi sikkerheden er opbrugt.

Renter

Har bygherren ikke betalt inden betalingsfristens udløb, kan du som entreprenør fremsætte et rentekrav efter rentelovens rentesats. Kravet forrentes fra forfaldstidspunktet, som er det tidspunkt, hvor bygherren har modtaget entreprenørens anmodning om betaling.