Grafik: DI Byggeri. Logo: bam-bus

14.10.22 DI Byggeri Nyheder

Hvad er Bam-bus, og hvad kan du bruge dem til?

Har du hørt om Bam-bus? Byggeriets Arbejdsmiljøbus, også kaldet Bam-Bus, er en mobil konsulenttjeneste, som kan give råd og vejledning om arbejdsmiljø til byggepladser og byggevirksomheder.

Byggeriets Arbejdsmiljøbus

 

Byggeriets Arbejdsmiljøbus er en mobil konsulenttjeneste der skal formidle god arbejdsmiljøpraksis. Deres mål er at forbedre den forebyggende arbejdsmiljøindsats og samarbejdet om arbejdsmiljø ved at besøge jer ude på byggepladsen eller i byggevirksomheden.

 

Bam-bus besøger byggepladser, virksomheder og produktionssteder over hele landet og har flere konsulenter tilknyttet regionerne. Bam-bus kan kontakte jer, ligesom I kan kontakte dem. Kontakten til jeres virksomhed forgår enten på hjemmeadressen, på eventuelle faste produktionssteder eller på byggepladsen. Du kan finde den eller de konsulenter, der er knytte til din region, og hvordan du kan komme i kontakt med Bam-bus her

 

Byggeriets Arbejdsmiljøbus’ kerneopgave er derfor at bidrage til forbedring af virksomhedernes forebyggende arbejdsmiljøindsats, herunder udvikling af jeres arbejdsmiljøorganisation og arbejdspladsvurdering samt valg af arbejdsmiljørepræsentanter. De bidrager også til løsning af konkrete arbejdsmiljøspørgsmål gennem praksisnær, dialogbaseret formidling til medarbejdere, ledere, arbejdsgivere og rådgivere på byggepladser og i byggevirksomheder. Formidlingen tager primært udgangspunkt i anbefalinger fra Branchearbejdsmiljørådet for Bygge & Anlæg, myndighederne og andre relevante aktører. Alt dette og meget mere kan du læse på Bam-bus' hjemmeside her.


Videntjenesten

 

Der er i tilknytning til Byggeriets Arbejdsmiljøbus etableret en Videntjeneste for bygherrer og rådgivere sammen med Bygherreforeningen, Foreningen af Rådgivende Ingeniører og Danske Arkitektvirksomheder. Her kan du som bygherrer, bygherrerådgivere og projekterende arkitekter og ingeniører få råd og vejledning gennem hotline og kortere vejledningsforløb.

 

Du kan læse mere om Videntjenesten her

 

 

Konsulenttjenesten

 

Branchefællesskabet for arbejdsmiljø i Bygge & Anlæg har også en konsulenttjeneste forankret i Byggeriets Arbejdsmiljøbus. Konsulenttjenesten yder gratis hjælp til den enkelte virksomhed ude på arbejdspladsen. De tilbyder tre forskellige muligheder for besøg: Hjælp til konkrete udfordringer med arbejdsmiljøet, screening af jeres virksomheds arbejdsmiljø og et forløb i jeres virksomhed, hvor I kan få et bedre arbejdsmiljø ved at ændre kultur og adfærd/vaner. Læs mere om Konsulenttjenesten her

Du kan derudover se denne video om Konsulenttjenesten, og hvilke tilbud de har her, og en video om virksomheden Pribo, som, fik hjælp i et forløb her

 

 

Kontakt

 

Ved spørgsmål, kontakt Byggeriets Arbejdsmiljøbus på telefon 7217 0013 eller skriv til info@bam-bus.dk eller kontakt Konsulenttjenesten på telefon 7217 0013 eller mail konsulenttjenesten@bfa-ba.dk.

Du kan også kontakte Brancheservicecenter Byggeri Arbejdsmiljø på 3377 3377.

Relateret indhold