Fra lærlinge til krav om oplæring i offentlige udbud
Den 1. juli 2022 trådte en række ændringer af udbuds- og tilbudsloven i kraft. En af dem er oplæringskravet. Reglerne har nu været gældende i ca. 4,5 måneder. Læs her, hvilken betydning reglerne har for dig, samt hvordan de offentlige bygherrer har håndteret ændringerne.
Folketinget vedtog den 9. juni 2022 lovforslag (L199) om ændring af reglerne i bl.a. udbuds- og tilbudsloven. En af ændringerne var, at der i udbudsloven indsættes i § 176, stk. 2-4, regler om, at ordregiver – ved visse typer af offentlige kontrakter – er forpligtet til at indføre krav i kontrakten om anvendelse af ”personer under oplæring”. Tilsvarende regler er indsat i tilbudslovens § 7.
Derudover trådte bekendtgørelse nr. 1079 om krav om anvendelse af personer under oplæring i offentlige kontrakter i kraft. Bekendtgørelse regulerer, hvilke kontrakter der er omfattet samt hvilke uddannelser der er omfattet af oplæringskravet.
De nye regler trådte i kraft den 1. juli 2022, men dog således at udbud iværksat forud for denne dato skal forsætte efter de hidtidig gældende regler.
Du kan læse mere om de øvrige ændringer her: Hvad betyder ændringerne i udbuds- og tilbudsloven for bygge- og anlægsbranchen? - DI Byggeri (danskindustri.dk)
Hvad er personer under oplæring?
Bestemmelsen erstatter de nuværende for ”følg-eller-forklar-princip” fra 2013. Hvor ordregiver i ”følg-eller-forklar-princippet” enten skulle anvende lærlingeklausuler eller forklare, hvorfor de vælger ikke at gøre det, så er det nu blevet obligatorisk at stille oplæringsklausuler i bygge- og anlægskontrakter med en værdi på over 5 mio. kr. og en varighed på mere end 6 måneder fra kontraktunderskrift til levering.
Med personer under oplæring menes:
- Personer under uddannelse inden for uddannelser, der er godkendt af myndigheder, eller
- arbejdsmarkedets parter, og hvor praktik-, elev- eller lærlingeforhold indgår som en del af uddannelsen, eller
- personer under anden oplæring
Det betyder, at oplæringsbegrebet omfatter følgende uddannelser:
- Lov om erhvervsuddannelser
- Lov om forberedende grunduddannelse
- AMU-kontraktuddannelser
- Lov om integrationsgrunduddannelse
- Øvrige oplæringsordninger, hvor personen opnår den nødvendige faglighed til efter endt oplæring at kunne varetage de pågældende opgaver selvstændigt, samt
- studerende på videregående uddannelser, som er ansat i studiepraktik
Når loven ikke specifikt anvender betegnelsen lærlinge, må det forstås således, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har vurderet, at en generel lovbestemmelse knyttet til lærlinge ikke vil være i overensstemmelse med de EU-retlige principper om ligebehandling, gennemsigtighed og proportionalitet.
DI Byggeri vurderer derfor også, at det fremadrettet for EU-udbud eller for udbud med klar grænseoverskridende interesse vil være i strid med udbudsloven at stille lærlingeklausuler. Det vil derfor kun være muligt at stille et decideret lærlingekrav i et udbud efter tilbudsloven uden klar grænseoverskridende interesse.
Betegnelsen ”personer under læring” skal således forstås bredere end begreberne ”lærlinge” og ”elever” i lov om erhvervsuddannelser, hvilket DI frygter reelt vil føre til færre lærlinge på offentlige projekter.
Hvordan har de offentlige ordregiver anvendt de nye regler?
DI Byggeri har gennem www.udbud.dk, hvor EU-udbud og enkelte udbud under tærskelværdien er offentlig tilgængelige, gennemgået udbudsmaterialer for at vurdere, hvorvidt ordregiver anvender de nye regler korrekt.
I perioden fra den 1. juli til 11. november 2022 er der offentliggjort 115 EU-udbud i bygge- og anlægsbranchen og 11 udbud efter tilbudsloven på www.udbud.dk og Tenders Electronic Daily (www.ted.europa.eu). Ud af disse udbud har kun 9 haft oplæringsklausuler. Oplæringsklausulerne er stillet af syv forskellige bygherrer. Der er dog fortsat mange bygherrer der stiller krav om lærlingeklausuler i strid med udbudsloven.
DI Byggeri vurderer, at en af årsagerne til, at så få bygherrers udbud indeholder oplæringskrav kan skyldes, at kravet trådte i kraft ca. 3 uger efter lovens vedtagelse.
DI og KL opfordrede under Folketingets behandling af revisionen af udbudsloven til, at man udskød ikrafttræden af oplæringskravet, således at de offentlige bygherrer fik tid til at udarbejde klausuler og forstå betydningen af ændringerne. Denne opfordring blev dog ikke fulgt.
Kan ordregiver selv vælge, hvilke uddannelser der opfylder oplæringskravet?
I Vejreglernes paradigme til oplæringsklausulen fremgår hverken øvrige oplæringsordninger, hvor personen opnår den nødvendige faglighed til efter endt oplæring at kunne varetage de pågældende opgaver selvstændigt, eller studerende på videregående uddannelser, som er ansat i studiepraktik.
Det er DI Byggeris opfattelse, at det ikke er muligt for offentlige bygherrer at indsnævre den ikke udtømmende oplistning i bekendtgørelse nr. 1079 om krav om anvendelse af personer under oplæring i offentlige kontrakter.
En offentlig bygherre vil derfor ikke kunne afvise at medregne eks. en ingeniørpraktikant, såfremt en entreprenør måtte beskæftige en sådan som led i opfyldelsen af sin kontrakt med bygherren.
