Foto: GettyImages

14.11.22 DI Byggeri Nyheder

Videntjenesten om arbejdsmiljø for bygherrer og rådgivere

Lyt til den nye episode af Videntjenestens podcast Succesfuld arbejdsmiljøkoordinering, omhandlende arbejdsmiljøkoordinering under projekteringen. Og kom med til en online-spørgetime om sikkerhed, tilstedeværelse og tilsyn den 18. november 2022.

Ny podcastepisode fra Videntjenesten om arbejdsmiljøkoordinering under projekteringen

Lyt til den nye episode af Videntjenestens podcast Succesfuld arbejdsmiljøkoordinering, omhandlende arbejdsmiljøkoordinering under projekteringen.

 

Synes du også, at arbejdsmiljøkoordinering under projekteringen er en svær størrelse? Så kan du lytte dig klogere i podcasten Succesfuld arbejdsmiljøkoordinering, som udgives af Videntjenesten om arbejdsmiljø for bygherrer og rådgivere og organisationerne bag. Der er netop kommet en ny episode ud med titlen: "Erfaringer fra arbejdsmiljøkoordinator under projekteringen. I denne podcastepisode indvier Merete Valbjørn fra Norconsult indvier os i, hvordan de griber arbejdsmiljøkoordineringen under projekteringen an, og hvordan de opnår et godt samarbejde med bygherren og de projekterende. Du kan finde episoden i din podcast-app eller her.

 

Du kan også finde andre episoder fra Videntjenestens podcast, som kan gøre dig klogere på forskning og praktiske erfaringer omhandlende arbejdsmiljøkoordinering, og hjælpe dig til at forbedre arbejdsmiljøindsatsen i bygge- og anlægsbranchen her. 

Deltag i Videntjenestens online-spørgetime

DI Byggeri inviterer i regi af Videntjenesten om arbejdsmiljø for bygherrer og rådgivere til en online-spørgetime om sikkerhed, tilstedeværelse og tilsyn den 18. november 2022.

Videntjenesten om arbejdsmiljø for bygherrer og rådgivere og organisationerne bag afholder en spørgetime i Teams, hvor du efter en kort introduktion til lovkravene vedrørende sikkerhedsrunderinger, tilstedeværelse og tilsyn, kan stille spørgsmål. Spørgetimen kommer til at bestå af erfaringsudvekslinger om, hvordan du vælger metode og følger op på observationer, og hvor meget du skal være på pladsen i forhold til passende tilstedeværelse og tilsyn.

Du kan tilmelde til den online-spørgetime, som bliver afholdt fredag den 18. november 2022 kl. 8-9 her.

Kontakt

Ved spørgsmålag, kontakt Brancheservicecenter Byggeri Arbejdsmiljø på 3377 3377 eller kontakt Videntjensten på telefon 4080 1400 eller på mail videntjeneste@bam-bus.dk

Relateret indhold