Vi har nærlæst regeringsgrundlaget og holdt det op imod de mange emner, udfordringer og muligheder, som møder bygge- og anlægsbranchen i de kommende år. Det er værd at fremhæve et par områder, hvor det er vigtigt, at vores nye regering har sit fokus på byggeriet.

Et grønt foregangsland 

Regeringen sætter en ambitiøs retning for de danske klimamål. Regeringen vil bl.a. fremrykke målet om klimaneutralitet til 2045 og ikke mindst sætte et nyt mål om 110 pct. reduktion i 2050 i forhold til 1990. Regeringsgrundlaget rummer både en øget hastighed på omstilling til grønne varmekilder og et stort fokus på energieffektiviseringer af boliger, virksomheder og offentlige bygninger.

I DI Byggeri glæder vi os til at samarbejde om at nå målet om klimaneutralitet i 2045 – og få omsat de gode ambitioner og mål til en reel omstilling og reelle reduktioner.

I DI Byggeri mener vi, at bygge- og anlægssektoren er en vigtig drivkraft bag realiseringen af en grøn omstilling, og det er vel at mærke på alle niveauer. Fra konstruktionen af de store energiøer til energieffektivisering af den private villa - og ikke mindst fjernvarmerørene, der binder det hele sammen.

Udvidelsen af vedvarende energi og øget energieffektivitet er to væsentlige elementer i den grønne omstilling. Energieffektivitet er en forudsætning for, at vi får en billigere grøn omstilling og et billigere energisystem i sidste ende. Derfor er det glædeligt at se begge elementer med en fremtrædende rolle i regeringsgrundlaget. Men der er behov for at sætte fokus på innovation og udvikling af nye, stærke løsninger, som hurtigt kan komme på markedet, indfri de høje CO2-mål og styrke grundlaget for øget eksport og vækst.

Udarbejdelse og udmøntning af strategier

Med indgangen til det nye år, bliver første etape af Den Nationale Strategi for Bæredygtigt Byggeri skudt i gang. Det betyder, at der skal laves klimaberegninger af alle nye bygninger – og der indføres grænseværdier for CO2-udledningen for de største byggerier over 1.000 m2. Det er første skridt på en ambitiøs rejse, som vil betyde en markant transformation af byggeriet over de kommende år.

DI Byggeri bakker op om strategien for det bæredygtige byggeri. Nu rammer kravene branchen, og det er vigtigt at samle læring op undervejs. Men vi skal allerede nu konkretisere, hvad der skal ske i 2025, hvor der er lagt op til en skærpelse af kravene og hvor flere dele af byggeprocessen skal medregne . Hvad skal målene være? Hvad skal regnes med? Og hvordan tilrettelægger vi processen, så den understøtter en effektiv udvikling af branchen? Det vil vi gerne være med til at finde svar på i samarbejde med forligspartierne og den nye regering.

Der er også behov for nye strategier, og det er positivt at bemærke, at regeringen vil tage initiativ til en råstofplan. Planen skal understøtte en bæredygtig udvinding af sand og grus samt mere genanvendelse af byggematerialer. Der er et akut behov for en råstofstrategi. Lige nu ser vi ind i en nær fremtid, hvor vi løber tør for råstoffer og dermed står med udfordringer til kommende infrastrukturprojekter.

Gang i EU’s maskinrum

Der er også gang i kedlerne i EU, når det handler om byggeriet. Vi kigger ind i et år, hvor der kommer en markant revision af bygningsdirektivet og ikke mindst energieffektiviseringsdirektivet. Der er allerede nu lagt op til ambitiøse målsætninger om at gøre offentlige bygninger CO2-neutrale i 2028 og alle bygninger i 2030. Derudover lægges der mange kræfter i udformningen af en ny byggevareforordning, som vil ændre rammerne for byggematerialerne i EU over de kommende år.

Men allerede nu arbejder branchen på at få et klart billede af de to store spillere, EU’s Taksonomi og krav til kommende ESG-rapportering. Det er områder, som vil komme til at sætte et markant præg på det bæredygtige byggeri. Dokumentation af det bæredygtige byggeri vil for alvor sætte sit præg på byggeriet de kommende år.

Det skal derfor også bemærkes, at regeringen lægger op til, at de offentlige bygherrer skal øge kravene om bæredygtighed i kommende udbud under iagttagelse af principperne i EU’s taksonomi, ESG og de danske klimamålsætninger.

Omstillingen kommer til at kræve noget af hele værdikæden – det vil uden tvivl medføre en markant transformation af branchen ift. den måde, som vi tænker bæredygtighed ind i byggeriet i dag. Det er derfor centralt, at reguleringen af byggeriet de kommende år indrettes, så den understøtter den nødvendige omstilling af byggeriet, og på en måde hvor EU også er i fokus, så den danske byggesektor bliver konkurrencedygtig og førende på området. Vigtigt er det så også, at de administrative byrder ikke eksploderer, men snarer reduceres.

Rammevilkår for virksomhederne

Regeringen vil også mindske mængden af byrder på erhvervslivet. Hvis byggeriet skal levere effektivt på de ambitiøse mål og være med til at sikre en effektiv grøn omstilling, er der behov for færre byrder for den enkelte virksomhed. Det skal være let og effektivt at drive virksomhed i Danmark og i byggeriet – også for de mindre selskaber. Og i DI Byggeri vil vi være med til at pege på de områder, hvor man med kan sætte ind og reducere presset på virksomhederne.

Herudover vil regeringen gennemføre en markant styrkelse af erhvervsuddannelserne. DI Byggeri tager meget varmt imod regeringens fokus på erhvervsuddannelserne. Det er vigtigt med en opgradering og en væsentlig investering i erhvervsuddannelserne nu. Det er et af de områder, der skal forberedes, så vi kan være med til at give byggeriet de bedste muligheder for at levere på de mange opgaver, der venter lige om hjørnet og som ikke er mulige uden adgang til kvalificeret arbejdskraft.

I byggeriet er vi allerede i gang med at finde løsninger og svar på de mange spørgsmål. Vi glæder os til i fællesskab med en ny regering og et nyt folketing at være med til at give form og konkretisere løsninger på de mange relevante fokusområder, som er fremhævet i regeringsgrundlaget.