Foto: Kemp & Lauritzen

02.05.22 DI Byggeri Nyheder

Kemp & Lauritzen er nomineret til arbejdsmiljøprisen 2022

Via erfaringer fra offshore-industrien har den landsdækkende byggevirksomhed styrket arbejdsmiljøindsatsen og nedbragt antallet af arbejdsulykker markant.

Den 19. maj 2022 afholder Arbejdsmiljørådet årets temadag under overskriften ”Samarbejde om arbejdsmiljø”. Dagen byder blandt andet på oplæg og humoristiske indspark, samt kåring af vinderne blandt de fire kategorier: Arbejdsulykker, Kemi og vådt arbejde, Psykisk arbejdsmiljø samt Muskel- og skeletbesvær. Læs mere om dagen her.

I DI Byggeri er vi stolte af, at vores medlemsvirksomhed Kemp & Lauritzen har opnået en nominering ved årets prisuddeling. 

Investering i arbejdsmiljøorganisationen

Kemp & Lauritzen er sammen med tre andre virksomheder nomineret i kategorien Arbejdsulykker. Prisen, som vil blive overræk af beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard, gives til en virksomhed, som har gjort noget særligt for arbejdsmiljøet og som ikke mindst kan være med til at inspirere andre. På få år er Kemp & Lauritzens andel af arbejdsmiljørepræsentanter og -ledere vokset tre gange sin størrelse, og via inddragelse af erfaring fra offshore branchen har de opnået imponerende resultater med deres arbejdsmiljøarbejde.

Konkrete tiltag

Den 140 år gamle installationsvirksomhed har igangsat flere konkrete tiltag, der på tre år har medvirket til at nedbringe deres ulykkesfrekvens fra 25 til 8 tilfælde. I forbindelse med udvidelsen af arbejdsmiljøorganisationen har Kemp & Lauritzen taget sikkerhedstræningen af personalet tilbage under eget tag - noget som de ellers tidligere havde udliciteret. Yderligere er følgende tiltag implementeret for at reducere arbejdsulykker:

  • Dialogbaserede safety walks mellem ledere og ansatte
  • Redskaber der hjælper medarbejderne med at risikovurdere deres arbejde i dagligdagen
  • Sikkerhedstræning ved onboarding af nye medarbejdere.

Tilmelding

Læs mere om Kemp & Lauritzen og de andre nomineredes arbejde her.

Tilmeld dig årets temadag torsdag d. 19. maj 2022, hvor vinderne af Arbejdsmiljøprisen 2022 kåres.

Kontakt

Ved spørgsmål, kontakt DI Byggeri Arbejdsmiljø på 3377 3377.

Relateret indhold