Foto: DI Byggeri

06.05.22 DI Byggeri Nyheder

Byggeriets Årsdag 2022

Torsdag den 5. maj afholdt DI Byggeri Byggeriets Årsdag, hvor hele byggeriet var samlet til at sætte fokus på bæredygtighed og grøn omstilling i bygge- og anlægsbranchen. Ligesom dagen gav et indblik i den verden, vi nu befinder os i som følge af Ruslands invasion af Ukraine.

Herunder kan du se billeder af dagen.

Indenrigs- og boligminister Christian Rabjerg Madsen og vicedirektør i DI Byggeri Anders Stouge

Cheføkonom i Nordea Helge J. Pedersen

Bæredygtighedschef i Per Aarsleff A/S Lars Dithmer

Chief Business Development Officer i COWI Jens Højgaard Christoffersen

Borgmester i Roskilde Tomas Breddam, borgmester i Horsend Peter Sørensen og adm. direktør for FRI Henrik Garver

Branchedirektør i DI Energi Troels Ranis, administrerende koncerndirektør i MT Højgaard Holding A/S, Henrik Mielke og bæredygtighedschef hos Aalborg Portland Thomas Uhd

På dagen var medlemmer, samarbejdspartnere og beslutningstagere samlet i København, Vejle og online for sammen at kaste et blik på fremtidens bygge- og anlægsbranche.

Vi fik budt velkommen til DI Byggeris nye direktør Anders Stouge, der åbnede årsdagen ved at fortælle om det arbejde, der ligger foran hele branchen, når vi ser ind i bæredygtighed, grøn omstilling og nye krav og regler fra både politisk side, bygherre og forbrugere.

Det blev også velkommen til den nyudnævnte indenrigs- og boligminister Christian Rabjerg Madsen, da han deltog på dagen, og satte fokus på vigtigheden af bæredygtighed og grøn omstilling i byggeriet. Ministeren gav en status på den nationale bæredygtighedsstrategi i byggeriet og selvom vi allerede er i gang med den grønne omstilling, kommer der store forandringer i bygge- og anlægsbranchen fremover.

“Byggeriet står overfor store forandringer. Og det er en branche, der ser positivt på den grønne omstilling og gerne presser på for en hurtigere grøn udvikling,” sagde indenrigs- og boligminister Christian Rabjerg Madsen.

Derudover bød dagen på spændende oplæg fra cheføkonom i Nordea Helge J. Pedersen, politisk direktør i DI Emil Fannikke Kiær, advokat og underdirektør i DI Byggeri Louise Dahl Krath Jensen. Her blev der både talt betydningen af Ruslands invasion af Ukraine i et politisk og økonomisk perspektiv. Og vi hørte om, hvordan den grønne omstilling påvirker det juridiske ansvar i byggeriet.

Dagen bød også på et indblik i, hvad virksomhederne konkret gør, for at fremme den grønne omstilling og bæredygtigheden i bygge- og anlægsbranchen. Her hørte vi fra MT Højgaard Holding A/S, COWI, Per Aarsleff A/S, CG Jensen, Nordic Wood Industries og JDH-Byg.

Vi rundede af med et blik på, hvordan kommunerne kan være med til at løfte den store opgave, der ligger i byggeriet. Her var budskaberne bl.a. at stille større krav til bæredygtighed i udbudsmateriale samt et bedre marked for bæredygtige bygninger.

Relateret indhold