Foto: Colourbox

16.06.22 DI Byggeri Nyheder

Erhvervspuljen – Søg tilskud til energieffektivisering i erhvervsbygninger

Din virksomhed har mulighed for at søge om tilskud fra Erhvervspuljen til en række tiltag, der kan effektivisere energiforbruget i erhvervsbygninger. Tilskuddet dækker op til 50 pct. af omkostningerne afhængigt af virksomhedens størrelse.

Det kan være alt fra tekniske installationer til klimaskærmsforbedringer, men det er de projekter, der kan fremvise mest CO2-reduktion per tilskudskrone, der bliver prioriteret.

Erhvervspuljen har efter en langsom start fået sat mere fart på tilsagn om tilskud. I den seneste runde kom der 94 ansøgninger om tilskud, hvilket er en markant stigning i forhold til tidligere runder. Mange af ansøgningerne handlede om udskiftning af kedler til varmepumper.

Standardløsninger gør ansøgningen lettere

For at gøre det nemmere virksomhederne har Energistyrelsen udarbejdet en række standardløsninger, som kan være relevante for DI Byggeris medlemsvirksomheder. Ved at anvende standardløsninger slipper virksomheden for at redegøre detaljeret for projektet via specifikke beregninger eller målinger i forbindelse med ansøgningen. Det gælder:

  • Belysning (udskiftning, aktivitetsstyring og tidsstyring)
  • Udskiftning af fossile kedler under 1000 kW til varmepumper
  • Komfortventilation (udskiftning, tidsstyring og varmegenvinding) 
  • Trykluft (udskiftning af kompressor, sektionering/trykreduktion og varmegenvinding på kompressor)
  • Varmeforsyning (bl.a. efterisolering af rør og komponenter)

Fakta om Erhvervspuljen:

Erhvervspuljen er rettet mod erhvervsvirksomheders energiforbrug (i modsætning til Bygningspuljen, der er rettet mod boligejere). Erhvervspuljen er en tilskudspulje til energieffektivisering i virksomheder, der skal sikre grøn omstilling og effektivisering af virksomhedernes energiforbrug – såvel energi til industriprocesser som øvrigt energiforbrug.

Puljen er på i alt ca. 3,9 mia. kr. og løber fra 2020 til 2029.

OBS: Vær klar til at søge, hvis I står over for energirenoveringer.

I næste runde kan virksomheder søge mellem den 30. august og 13. september 2022.

Læs mere om puljen på

Læs også artikel i DI Business fra 27. maj 22

Relateret indhold