Ny kommunal aftale nedprioriterer byggebranchen

Aftalen mellem Regeringen og KL indebærer bl.a., at kommunerne skal reducere deres forbrug af eksterne konsulenter med yderligere 75 mio. kr. i 2023, den kommunale serviceramme bliver løftet til 1,3 mia. kr., og anlægsniveauet bliver på 18,5 mia. kr. for 2023 – et historisk lavt niveau – svarende til en nedgang på 1,4 mia. kr.. Siden kommunereformen trådte i kraft i 2007, har anlægsniveauet kun en gang været sat lavere, end det er for 2023.  

”Set fra bygge- og anlægssektorens syn er det bekymrende, at anlægsniveauet bliver sænket så meget. Den tiltagende inflation har i forvejen bremset kommunernes anlægsaktiviteter op, det gælder både nybygninger og renoveringer. Inden for det seneste halve år har lige over halvdelen af kommunerne udskudt og opgivet anlægsprojekter. Det er meget bekymrende”, udtaler Anders Stouge, branchedirektør i DI Byggeri.  

”Det er rigtigt, at vi har haft et brandvarmt marked, men det er ved at korrigere sig selv, og nu går vi til, at det bliver lunkent og måske endda koldt” udtaler Anders Stouge, og tilføjer: ”Vi er overraskede over, hvor kraftig en reduktion i rammen, vi ser – ikke mindst i lyset af, at der i forvejen er en opbremsning. Det bliver virkelig svære prioriteringer, der skal gøres ude i kommunerne, som i forvejen har svært ved at få bygget plejehjem og skoler som følge af prisstigningerne.” 

Energieffektivisering og omstilling af varmeforsyning er højaktuel, både for at blive uafhængig af russisk gas og for at nå klimamålene. Det gælder ikke mindst den kommunale bygningsmasse, hertil kommer, at mange kommunale bygninger trænger til renovering. Det er derfor nogle lidt mystiske argumenter, som bliver brugt, når der argumenteres for det lave anlægsniveau, mener Anders Stouge.