Foto: Branchefællesskabet for arbejdsmiljø i Bygge & Anlæg

23.08.22 DI Byggeri Nyheder

Ændringer i branchevejledning om arbejde i krybekældre

DI, Arbejdsmiljø Byggeri har i regi af Branchefælleskabet for arbejdsmiljø i Bygge og Anlæg foretaget justeringer i branchevejledningen om arbejde i krybekældre. Justeringerne er sket i afsnit om orienterings- og arbejdsbelysning.

Tilstrækkelig nødbelysning

I branchevejledningen om arbejde i krybekældre fra BFA Bygge og Anlæg er der foretaget enkelte justeringer i afsnit om orienterings- og arbejdsbelysning. Justeringerne er foretaget, fordi Arbejdstilsynet har gjort opmærksom på, at der var fejl i teksten.

Ændringerne har til formål at skabe et øget fokus på, at der skal være den rette belysning, herunder tilstrækkelig kraftig nødbelysning, hvis strømmen svigter. I krybekældre hvor der ikke kan etableres en fast nødbelysning, eller hvor der kun sjældent og kortvarigt foregår arbejde, kan nødbelysningen bestå af en lyskilde, som kan trækkes med ind i krybekælderen. Denne belysning kan eksempelvis være en LED-slange, som oplyser området og vejen ud, samt en pandelampe, som kan bruges til at oplyse maskiner, installationer og andre lignende ting, som er indenfor rækkeafstand.

Du kan læse den justerede branchevejledning her.

Kontakt

Ved spørgsmål, kontakt Brancheservicecenter Byggeri Arbejdsmiljø på 3377 3377.

Relateret indhold