Foto: Colourbox

23.08.22 DI Byggeri Nyheder

Har du brug for hjælp til rykker- og inkassoprocessen?

Bruger du meget tid på at følge op på kunder, der ikke betaler deres fakturaer til tiden, eller som måske slet ikke betaler? Så er DI Byggeris samarbejdsaftale med Inkasso Mægleren ApS, måske noget for dig. Læs mere her.

DI Byggeri og Inkasso Mægleren har indgået en samarbejdsaftale, hvorved Inkasso Mægleren kan hjælpe DI Byggeris medlemmer med inddrivelse af forfaldne krav.

Inkasso Mægleren tilbyder to forskellige koncepter til DI Byggeris medlemmer:

  1. Inkassoopfølgning (intet abonnement)
    Du  står selv for at sende rykker(e) og inkassovarsel til kunden, men Inkasso Mægleren tilbyder gratis at gennemgå jeres rykkerproces og komme med forbedringsforslag. Fører jeres rykkerproces ikke til, at din kunde betaler, står Inkasso Mægleren herefter for den videre inkassoproces.

  2. Automatisk fakturaopfølgning (årligt abonnement 2.500 kr. ekskl. moms)
    Her står Inkasso Mægleren for hele din rykkerproces og selvfølgelig også den videre inkassoproces, hvis betalingen fortsat udebliver. Det årlige abonnement fratrækkes først, når dine kunder betaler – så ingen penge op af lommen.

Fælles for de to koncepter gælder, at fører Inkasso Mæglerens hjælp til, at dit krav bliver betalt, får du 100 pct. af din hovedstol tilbage. Inkasso Mæglerens honorar består således alene af de renter og omkostninger, som din kunde måtte betale i forbindelse med inddrivelsen.

Hvor kan du finde mere? 

Du kan læse meget mere om DI Byggeris samarbejdsaftale med Inkasso Mægleren her.

Desuden kan du se en række præsentationsvideoer vedrørende Inkasso Mæglerens medlemsydelser her.

Spørgsmål

Har du spørgsmål til samarbejdsaftalen, er du altid meget velkommen til at kontakte Gitte Cramon hos Inkasso Mægleren på telefon 49 20 00 50. Husk at nævne, at du er medlem af DI Byggeri.

Du er også velkommen til at kontakte DI Byggeris Erhvervsjuridiske Rådgivning på telefon 33 77 37 60.

Relateret indhold