Arbejdstilsynet har fortsat fokus på støv
Arbejdstilsynet har siden den 16. juni haft en kampagne med fokus på støv. Det betyder, at Arbejdstilsynet har særligt fokus i deres tilsyn på problemer med støv i bygge- og anlægsvirksomheder.
Lunger hader støv
I årets første 5 måneder har Arbejdstilsynet givet mere en 500 strakspåbud til bygge- og anlægsvirksomheder, for ikke har beskyttet medarbejderne tilstrækkeligt på kemiområdet. Størstedelen af påbuddene skyldes støv.
Arbejdstilsynet kan give strakspåbud om støv, fordi støv kan være særdeles farligt at få ned i lungerne. Indånding af støv kan blandt andet være kræftfremkaldende og øge risikoen for hjertekarsygdomme.
Hvad kan du gøre for at undgå støv?
Der er flere måder, hvorpå du kan holde dine lunger fri for støv ude på byggepladsen. I skal huske at have sug på maskinerne for eksempel på save, boremaskiner og slibemaskiner, gøre rent eksempelvis støvsugning af gulv og andre overflader, og derudover skal I huske at fjerne støvet i luften for eksempel ved hjælp af luftrenser eller gennemtræk
Læs mere om hvordan I forebygger støv, og hvorfor støvet på byggepladsen er farligt på Arbejdstilsynets hjemmeside her.
Du kan også læse branchevejledningen fra BFA Bygge og Anlæg om støv på byggepladsen her for at få mere viden om, hvordan I skal håndtere støv i arbejdet.
Du kan også få hjælp fra BFA Bygge og Anlægs konsulenttjeneste eller Byggeriets Arbejdsmiljøbus (BAM-BUS) ude på arbejdspladsen, hvor I kan få hjælp og vejledning til, hvordan I kan håndtere støv.
Kontakt
Ved spørgsmål, kontakt DI, Brancheservicecenter Byggeri, Arbejdsmiljø på 3377 3377.