Vinderne af Skills 2022.

Per Daugaard/SkillsDenmark
27.01.23 DI Byggeri Nyheder

DI Arbejdsmiljø er til DM i Skills

Den 2.- 4.februar 2023 danner MESSE C i Fredericia rammen om DM i Skills. Her vil arbejdsmiljøet være repræsenteret af DI Arbejdsmiljø. Du kan kigge forbi arbejdsmiljøbaren eller komme til uddeling af arbejdsmiljøprisen.

Arbejdsmiljøbaren

 

Du kan kigge forbi arbejdsmiljøbaren. Her kan folkeskoleelever og andre, der besøger DM i Skills, få en sodavand og en snak om arbejdsmiljø ud fra en lille quiz. Vi har også et escape room, hvor 2-3 unge ad gangen løser fire små opgaver om arbejdsmiljø i et aflukket rum, og på den måde får koden til en præmieboks.

 

Arbejdsmiljøprisen

 

Traditionen tro uddeler BFA Bygge og Anlæg igen i år arbejdsmiljøprisen til de elever inden for 15 bygge- og anlægsfag, som bedst har indarbejdet arbejdsmiljøet i forbindelse med løsning af den opgave, de skal løse som en del af DM i Skills. Arbejdsmiljøprisen uddeles lørdag kl. 13 af Børne- og Undervisningsminister Mattias Tesfaye og med formandskabet for BFA Bygge og Anlæg som værter. Det sker lige inden den store afslutning, hvor Danmarksmestrene af DM i Skills 2023 kåres.

 

Tid og sted

 

DM i Skills bliver i år holdt på Messe C, Vestre Ringvej 101, 7000 Fredericia. Her finder du arbejdsmiljøbaren: Hal C, stand c-2030.

 

Du kan læse mere om DM i Skills her ( DM i Skills 2023 - SkillsDenmark ).

Relateret indhold