Foto: GettyImages

09.01.23 DI Byggeri Nyheder

Kender du de gængse entrepriseformer?

Der findes flere forskellige entrepriseformer, og det er en god idé, at man er opmærksom på, hvad de enkelte entrepriseformer indebærer, da der er stor forskel på opgaver og ansvar entrepriseformene i mellem.

Gængse entrepriseformer

Nedenfor gennemgås de fem traditionelle entrepriseformer:

  • Fagentreprise
  • Storentreprise
  • Hovedentreprise
  • Totalentreprise
  • Underentreprise

Fagentreprise

Ved fagentreprise indgår bygherren aftaler med flere entreprenører, som hver for sig står for udførelsen (men ikke projekteringen) af arbejder inden for sit fag (f.eks. murer, tømrer, snedker, VVS’er).

Fagentreprenørerne er kontraktmæssigt uafhængige, og bygherren har derfor også ansvaret for at  styre og koordinere disse.

I aftalen mellem bygherren og den enkelte fagentreprenør ses AB 18 standardvilkår ofte at være vedtaget. Læs om forskellene mellem AB 18, AB 92 og AB Forbruger her.

Storentreprise

En storentreprise ligger tæt op af en fagentreprise. Ved storentreprise indgår bygherren aftaler med flere storentreprenører, der hver for sig står for udførelsen (men ikke projekteringen) af arbejder inden for flere beslægtede fag. Som eksempel på kan nævnes sammenlægning af beton- og murerarbejde, sammenlægning af tømrer- og snedkerarbejder og sammenlægning af el og ventilation.

Ligesom ved fagentreprise er storentreprenørerne kontraktmæssigt uafhængige, og det er derfor bygherren der har ansvaret for ar styre og koordinere arbejderne.  

I aftalen mellem bygherren og den enkelte storentreprenør ses AB 18 standardvilkår ofte at være vedtaget.

Hovedentreprise

Ved hovedentreprise indgår bygherren aftale med (kun) én entreprenør, der påtager sig at stå for, herunder styre, udførelsen (men ikke projekteringen) af hele bygherrens samlede projekt.

Med henblik på at opfylde aftalen vil hovedentreprenøren normalt overlade hele eller dele af udførelsen til én eller flere underentreprenører. Denne overladelsen ændrer dog ikke ved, at det er hovedentreprenøren selv, der hæfter for rigtig opfyldelse (mangelfrit og til tiden) overfor bygherren.

Både i aftalen mellem bygherren og hovedentreprenøren og i aftalen mellem hovedentreprenøren og eventuelle underentreprenører ses AB 18 standardvilkår ofte at være vedtaget.

Totalentreprise

Ligesom ved hovedentreprise indgår bygherren ved totalentreprise (kun) aftale med én entreprenør.

Totalentreprise adskiller sig imidlertid fra hovedentreprise ved, at totalentreprenøren som en del af sin ydelse – ud over selv udførelsen – også påtager sig at stå for, herunder styre, den væsentligste del af projekteringen af bygherrens samlede projekt (bl.a. tegninger, beregninger og beskrivelser).

I aftalen mellem bygherren og totalentreprenøren ses ABT 18  standardvilkårene ofte være vedtaget.

For at opfylde aftalen med bygherren vil totalentreprenøren normalt overlade udførelsen og/eller projekteringen  helt eller delvist til én eller flere underentreprenører og/eller underrådgivere. En sådan overladelse ændrer dog ikke ved, at det er totalentreprenøren selv, der hæfter for rigtig opfyldelse overfor bygherren.

Når totalentreprenøren indgår aftale med en underentreprenør ses AB 18 ofte vedtaget i dette aftaleforhold, mens ABR 18 ofte ses vedtaget mellem totalentreprenøren og underrådgiver.

Underentreprise

Ved underentreprise indgår en entreprenør aftale med en anden entreprenør om at udføre hele eller dele af det arbejde, som førstnævnte entreprenør har påtaget sig overfor en bygherre. Man kan være underentreprenør til både fag-, stor-, hoved- og totalentreprenører.

Omfanget af det arbejde, underentreprenøren skal udføre for den anden entreprenør, afhænger af den konkrete aftale parterne i mellem.

Andre entrepriseformer?

De ovenfornævnte fem gængse entrepriseformer anvendes langt fra altid i deres rene form, idet der ofte aftales en række justeringer.

Dette gælder ikke mindst i forhold til projekteringen, idet opgaven med at projektere (uden at der foreligger totalentreprise) i større eller mindre omfang ikke sjældent ses overladt til entreprenøren.

En sådan overladelse forudsætter imidlertid en klar aftale. I det omfang entreprenørens arbejde i aftalen er beskrevet ved angivelse af funktionskrav, anses dette klarhedskrav dog for opfyldt, således at  entreprenøren skal udføre den nødvendige projektering til opfyldelse af funktionskravet.

Har du spørgsmål, er du som service- og branchemedlem i DI Byggeri velkommen til at kontakte DI Byggeris Erhvervsjuridiske Rådgivning.

Relateret indhold