Er der sociale overdrivelser og flertalsmisforståelser i byggeriet?
DI Byggeri iværksætter en undersøgelse af samarbejdskulturen i bygge- og anlægsbranchen. Du har muligheden for dele dine oplevelser ved at svare på et spørgeskema. Læs mere her.
Når man læser diverse medier, kan man få en oplevelse af, at bygge- og anlægsbranchen er særligt konfliktfyldt. Derfor ønsker DI Byggeri at undersøge, hvordan branchen selv oplever samarbejdskulturen.
DI Byggeri afholdt seminar den 18. september 2023, om hvordan vi i bygge- og anlægsbranchen skaber de bedste kontraktuelle rammer for det gode samarbejde. Du kan se eller gense hele seminaret her.
Kriminolog og lektor Lars Holmberg holdt blandt andet oplæg om sociale misforståelser. Oplægget kan ses fra minut 60 til minut 84.
DI Byggeri ønsker at afklare, hvorvidt der er sociale overdrivelser og flertalsmisforståelser i bygge- og anlægsbranchen. Formålet med undersøgelsen er at blive klogere på, hvordan personer, som er aktive i branchen, oplever samarbejdskulturen. Det er altså dine oplevelser af samarbejdskulturen i branchen, vi er interesserede i.
Undersøgelsen er en spørgeskemaundersøgelse, som tager ca. 10 minutter at udfylde. Du kan besvare spørgeskemaet her.
Skemaet er anonymt, og hverken du eller din arbejdsplads vil kunne genkendes. Fortroligheden er vigtig for, at spørgsmålene besvares så ærligt som muligt.
Undersøgelsen gennemføres af konsulentfirmaet AFFORD, og data fra de enkelte skemaer vil udelukkende indgå i statistikker, hvor den enkelte besvarelse ikke vil kunne identificeres. Efter den statistiske behandling vil datamaterialet blive destrueret.
Spørgeskemaet vil være åbent frem til den 3. november 2023.
Vi håber, du vil besvare spørgeskemaet, så vi kan få undersøgt, hvorvidt der er - og i så fald hvilke - sociale misforståelser i bygge- og anlægsbranchen.