Nul Ulykker hos Munck Gruppen
Munck Gruppen har siden 2022 arbejdet ud fra visionen ’Nul Ulykker – fordi vi vil passe på hinanden’. En vision der skal sikre, at alle har et sikkert og sundt arbejdsmiljø.
Hvis du deltog i årets DI arbejdsmiljøkonference for Bygge og Anlæg, kunne du opleve Munck Gruppens oplæg, om deres kampagne ’Nul Ulukker’. Her fortalte Jesper Johansen og Lars Juhl Vedel om, hvordan Munck Gruppen har arbejdet ud fra tankegangen om, at arbejdsulykker kan forebygges, og at sikkerheden starter med dem selv.
Sikkerhed indgår altid i deres planlægning, og er på dagsordenen til alle møder. Derudover kommunikerer de tydeligt til deres medarbejdere, at det er ansvarligt at sige fra. DI har på konferencen lavet en video, hvor Munck Gruppen fortæller om kampagnen og om hvordan de har skabt en bedre dialog om sikkerhed, hvor flere er med. Den kan ses her.
Muncks initiativer
Munck Gruppen har igangsat en række initiativer til at arbejde hen imod visionen om at nå nul ulykker. De har blandt andet skabt e-learningsplatformen, Munck Academy, som skal bidrage til en ensartet onboarding og introduktion til sikkerhedspolitikkerne i Munck. De har også indført en risikovurdering i lommeformat, som de kalder ”Scan din plads”. Derudover har de en Safety Day som afholdes i november for hele Munck Gruppen, hvor alle 1.400 medarbejdere stopper op og reflekterer over, hvordan de kan passe på hinanden i en travl hverdag. Du kan læse mere om indsatsen på deres hjemmeside her.
Kontakt
Ved spørgsmål kontakt Jesper Johansen KMA’er i Munck Forsyningsledninger, e-mail:jjo@munck.dk, tlf.: 6023 4131 eller Lars Juhl Vedel KMA’er i munck Havne & Anlæg, e-mail: ljv@munck.dk, tlf.: 2922 3210.
Ved spørgsmål til Arbejdsmiljøkonferencen kontakt Mette Møller Nielsen chef for DI Arbejdsmiljø Byggeri, e-mail: mmn@di.dk, tlf.: 7216 0297.