Roadshow om de nye klimakrav og kommende revision af bygningsreglementet
DI Byggeri og Social- og Boligstyrelsen tager sammen rundt i landet for at fortælle om de nye klimakrav til nybyggeri og den kommende revision af bygningsreglementet.
Fra den 1. juli 2025 træder den nye aftale om strammere klimakrav til nybyggeri i kraft. De nye krav betyder blandt andet, at nybyggeri fra midten af 2025 i gennemsnit kun må udlede 7,1 kg CO2/m².
Udover nye grænseværdier for bygninger skal klimapåvirkningen fra de aktiviteter, der foregår på byggepladsen, også opgøres. De nye krav er nu så ambitiøse, at det bliver nødvendigt at samarbejde og bygge på andre måder og med andre løsninger, end vi bruger i dag.
For at hjælpe med at navigere i de nye krav inviterer DI Byggeri til et roadshow. Her vil der være mulighed for at blive klogere på de nye regler, få afklaret spørgsmål og opnå indsigt i processen omkring den kommende revision af bygningsreglementet. Arrangementet er gratis, og der er kaffe og kage i pausen.
Program
Programmet vil inkludere oplæg fra DI Byggeri samt fra Social- og Boligstyrelsen med mulighed for spørgsmål.
Vicedirektør Lise Aaen Kobberholm fra Social- og Boligstyrelsen vil præsentere tillægsaftalen til Aftale om national strategi for bæredygtigt byggeri og de medfølgende nye klimakrav, som blev vedtaget før sommerferien.
Underdirektør Elly Kjems Hove vil belyse DI's indflydelse og perspektiv på aftalens resultat.
Lise Aaen Kobberholm fra Social- og Boligstyrelsen vil desuden præsentere arbejdet med revisionen af bygningsreglementet, som har til hensigt at understøtte branchens grønne omstilling. Dette inkluderer en beskrivelse af hovedtemaerne, der skal håndteres, samt hvordan de nye regler vil blive udrullet trinvist frem mod 2028, hvor arbejdet med det nye og helhedsorienterede reglement afsluttes.
Turen går til
Vi afholder arrangementer i Aalborg, Aarhus, Odense og København på følgende datoer:
- Den 19. september 2024 hos Aalborg Kongres & Kultur Center kl. 14:00 - 16:00
- Den 28. oktober 2024 hos Comwell Centralværkstedet i Aarhus kl. 14:00 - 16:00
- Den 26. november 2024 hos Mødecenter Odense kl. 14:00 - 16:00
- Den 10. december 2024 hos Tivoli Hotel og Congress Center i København kl. 14:00 - 16:00
Tilmeld dig roadshowet her.
Vi ser frem til at byde jer velkommen.