18.11.25 DI Byggeri Nyheder

Det er tid til at indberette moms

Hvis du indberetter moms hvert kvartal, skal du huske at næste frist for indberetning og betaling er den 1. december 2025.

Indberetning af moms kan opleves som en svær opgave og bliver ofte udsat til sidste øjeblik. Husk at indberette og betale senest 1. december 2025, så du undgår rykkere og gebyr.

Vær opmærksom på, at Skat tidligst kan modtage din betaling 5 dage før fristen.

Automatisk betaling til tiden

Du kan med fordel tilmelde dig Leverandørservice. På den måde sikrer du, at det korrekte beløb bliver betalt til tiden, og du undgår rykkergebyrer.

Du kan læse mere om dine muligheder for at betale, og hvad du skal være opmærksom på her.

Få hjælp på skat.dk

skat.dk/huskmoms kan du få hjælp både før, under og efter din indberetning. Læs fx mere om:

  • Hvad du kan trække fra af moms og undgå de typiske fejl
  • Hvordan du indberetter moms
  • Hvordan du betaler moms.

Et nul skal også indberettes

Selvom du ikke har haft køb eller salg i virksomheden i den seneste moms-periode, skal du stadig indberette moms. Du skal da indberette et ’0’.

Hvis du ikke indberetter, skal du betale en afgift på 1.400 kr. Herudover fastsætter Skattestyrelsen din moms efter et skøn, som bliver det beløb, du skal betale, indtil de modtager din indberetning.

Hvis du egentlig gerne vil lukke din virksomhed, fordi den ikke er aktiv, men
synes det er svært, kan du hente hjælp her.  

Relateret indhold