Foto: Getty Images

12.02.25 DI Byggeri Nyheder

Har I medarbejdere, der flytter til udlandet for at arbejde?

Skattestyrelsen har udviklet en ny digital blanket, man skal bruge, når man søger om fritagelse for dansk skattetræk.

Skattestyrelsen har udviklet en ny digital blanket, man skal bruge, når man søger om fritagelse for dansk skattetræk.

Når man som virksomhed sender medarbejdere til udlandet, er det vigtigt at få afklaret, hvor medarbejderen skal betale skat efter udrejse.  

Ny digital blanket 

Hvis det er aktuelt at søge om fritagelse for at betale skat i Danmark under arbejde i udlandet, skal man nu benytte en ny digital blanket.  

Du kan finde blanketten på Skat.dk/flytter-fra-Danmark 

På blanketten står der, hvilken dokumentation man skal indsende. 

Blanketten kan udfyldes af arbejdsgiver, rådgiver eller ansøger. Man skal udfylde én blanket pr. ansøger. 

Tre forhold afgør din skattepligt 

Skattepligt under arbejdsophold i udlandet afhænger af: 

  • Om der bevares en bolig i Danmark
  • Hvilket land, der tages ophold i
  • Hvor længe opholdet varer.

Vær opmærksom på, at medarbejdere ved udrejse skal have afklaret deres skattepligt ved Skattestyrelsen.  
 

Kontakt Skattestyrelsen inden ansøgning

Kontakt Skattestyrelsen på tlf. 72 22 28 92 tidligst en uge efter, at medarbejderen på borger.dk er frameldt Folkeregistret.

Inden du ringer, er det en god idé at læse guiden Hvornår kan du søge?Skat.dk/flytter-fra-Danmark.  

Her finder du også svar på mange af de spørgsmål om skat, der kan opstå ved flytning fra Danmark eller ved længerevarende ophold i udlandet. 

Relateret indhold