Nyt udspil skal styrke grønnere anlæg af infrastruktur

Grønnere anlæg af infrastruktur præsenterer konkrete anbefalinger til, hvordan anlægssektoren fleksibelt og omkostningseffektivt kan bidrage til klimamålene og styrke biodiversiteten samtidig med at sikre mobilitet og forsyningssikkerhed i Danmark.

Interview med Rasmus Brandt Lassen, branchedirektør for DI Byggeri og Hakon Iversen, branchedirektør for DI Transport. 

Hvorfor er der behov for et udspil om Grønnere anlæg af infrastruktur?

Rasmus: Danmark står overfor betydelige investeringer i både udbygning og vedligeholdelse af vores fælles infrastruktur i bredeste forstand. Der er truffet en række politiske beslutninger, der vil forbedre mobiliteten, øge forsyningssikkerheden, understøtte digitalisering og bidrage til den grønne omstilling. Og dem skal vi holde fast i.

Men den nødvendige udbygning af vores infrastruktur kommer desværre også med en pris. Når der anlægges infrastruktur, sættes der et CO2-aftryk, og når der inddrages arealer, påvirker det naturen, biodiversiteten og landskabet. Det gør der både direkte på de arealer, infrastrukturen lægger beslag på, og indirekte de steder, hvor materialer og råstofferne kommer fra. Samtidig trækker anlæggene på flere af klodens begrænsede råstoffer gennem hele værdikæden.  

Danmark er forpligtet af en række politisk besluttede målsætninger om klima og natur. Fx EU Green Deal og Danmarks klimalov, der sætter mål om CO2-reduktion, og EU’s Naturgenopretningsforordning og Biodiversitetsstrategi, der fastsætter mål om naturgenopretning. Hvis Danmark skal nå disse mål, kræver det indsatser fra mange aktører og mange brancher, og derfor også fra anlægssektoren.  

Er det mest grønne ikke at undlade at anlægge mere infrastruktur?

Hakon: Infrastruktur og mobilitet er helt grundlæggende forudsætninger for et velfungerende samfund og for erhvervslivets konkurrenceevne.  En velfungerende infrastruktur sikrer, at varerne kommer ud til kunderne, skaber eksportindtægter og tiltrækker investeringer i Danmark. Den sikrer også, at vi ikke spilder tid i kø, men kan komme på arbejde, i skole, på hospitalet eller på besøg hos familien. Infrastrukturen er med til at binde Danmark sammen, så det er attraktivt at bo, leve og drive virksomhed i alle dele af Danmark.

Den aktuelle sikkerhedssituation med krig i Ukraine og voldsomme opbrud i strukturerne for sikkerhed og samarbejde, som vi hidtil har anset for stabile, betyder, at det også handler om øget forsyningssikkerhed. Varer, energi, vand og tjenester skal kunne flyttes hurtigt og effektivt. Det kræver, at forsyningen udbygges, eksempelvis el, fjernvarme og vandforsyningen. Samtidig er der behov for at gøre vores anlæg og bygninger mere modstandsdygtige over for trusler udefra og et mere ekstremt klima. Men der er også behov for ny traditionel infrastruktur på vej og bane. DI støtter Infrastrukturplan 2035, men mener ikke, at vi skal stoppe der. Der er fx behov for at se nærmere på en Kattegat- og en Als-Fyn-forbindelse og sikre en god løsning for den sidste del af en østlig ringvej i København. 

Vil anbefalinger øge omkostningerne til infrastrukturprojekter?

Hakon: Der er mange lavthængende frugter, der kan gøre infrastrukturprojekter grønnere uden øgede omkostninger. Fx ligger der potentialer i fokus på design, bedre data, revurdering af standarder, mere hensigtsmæssig brug af råstoffer mv. Det handler om at overveje, hvor det giver mening, og tænke omkostningseffektivt. Et bedre design vil fx ofte føre til besparelser.

Der kan selvfølgelig for det enkelte projekt være omkostninger forbundet med at blive grønnere. Det kan kræve både investeringer og udvikling af nye materialer og metoder. Det kommer ikke af sig selv. Derfor peger vi fx også på, at der er behov for, at regeringen etablerer et Bygge- og Anlægsbranchens Udviklings- og Demonstrationsprogram. På sigt vil omkostninger pr. projekt forventeligt blive lavere, efterhånden som markedet og erfaringen vokser, og nye materialer og metoder bliver afprøvet, forfinet og anvendt i større volumen. Og når der bruges færre materialer, vil dét også trække den rigtige vej. Så hvad, vi siger, er: Man skal ikke prøve alt af alle steder, men vi skal turde eksperimentere for at opnå gode, omkostningseffektive, grønne løsninger, som kan skaleres.

Hvem har ansvar for at der sker noget?

Rasmus: Der er behov for, at alle parter i værdikæden bidrager med det, de kan gøre noget ved. Men vi kommer ikke uden om, at når det handler om vores fælles infrastruktur, så har politikerne et særligt ansvar, idet de i langt de fleste tilfælde er overordnet ansvarlig for den. Både som overordnet ansvarlige for de offentlige bygherrer og som ejere af selskaber (forsyning, havne mv.) er politikerne ansvarlige for hovedparten af infrastrukturprojekterne. Det er derfor i sidste ende politikerne, der prioriterer midlerne til projekterne og også skal tage stilling til hvilket ambitionsniveau, der skal sættes for anlægsprojekternes bidrag til den grønne omstilling. ​

På tværs af bygherrer, rådgivere og entreprenører gives der udtryk for, at der er behov for retning og værktøjer, som kan understøtte både målopfyldelse og branchens udvikling. Det handler ikke om flere regler eller love, men om at der formuleres tydelige politiske krav, så de offentlige bygherrer og offentligt ejede selskaber har et klart mandat til at prioritere arbejdet med grønne løsninger.  ​

Er der den nødvendige vilje i branchen?

Rasmus: Aktørerne i anlægsbranchen vil meget gerne bidrage. Det er fx kommet til udtryk i januar 2024, hvor ’Byggeriets Handletank for bæredygtighed’, 88 aktører fra bygge- og anlægsbranchens værdikæde, udkom med 33 anbefalinger til, hvordan den samlede bygge- og anlægsbranche kan blive mere bæredygtig i 2030. En række af handletankens anbefalinger er rettet mod anlægsbranchen, og et af budskaberne fra handletanken er, at der er brug for et øget fokus på anlægsbranchen.  

Med DI’s udspil ”Grønnere anlæg af infrastruktur” ønsker vi at gribe den bold og sætte et specifikt fokus på, at anlægsbranchen kan bidrage til, at vi som samfund når målene om mobilitet og forsyningssikkerhed samtidig med, at der sættes spot på, hvad der skal til, for at anlæg af vores infrastruktur sker på en måde, så branchen bidrager til at nå de politiske målsætninger om klima og natur.  

Udspillet er et katalog med anbefalinger rettet mod alle dele af værdikæden. Fra de politikere, der træffer beslutninger om projekter og bevilger pengene, over de myndigheder og selskaber, der er praktiske bygherrer, til rådgivere, entreprenører og leverandører, der skal levere løsningerne.

Anbefalingerne peger på, hvordan man kan gå til de opgaver, der ligger i, at vi på den ene side fortsat skal udbygge samfundet og infrastrukturen og på den anden side skal gøre det mindre belastende end hidtil. Samtidig er der anlagt en pragmatisk tilgang, så det er muligt at implementere tiltagene så omkostningseffektivt som muligt. Mange forslag kræver ikke øgede ressourcer, og en hel del, som fx brug af færre materialer og fokus på adgang til råstoffer, kan direkte føre til besparelser.