Tak til virksomhederne, der hver dag bidrager
Det danske råderum er blevet opjusteret med hele 58 mia. kr. Den store opjustering skyldes bl.a. erhvervslivet, som ved hjælp af flere internationale kolleger og øgede indtægter fra selskabsskat har løftet den danske økonomi.
Det danske økonomiske råderum er blevet opjusteret med hele 58 mia. kr. I DI og DI Byggeri ser vi positivt på denne udvikling. Den økonomiske forbedring kan blandt andet tilskrives den stigende beskæftigelse og virksomheders indtjening.
Det internationale arbejdskraft spiller her en særlig vigtig rolle. Beskæftigelsen og værdiskabelsen i bygge- og anlægsbranchen er blevet markant forbedret ved involveringen af international arbejdskraft.
International arbejdskraft spiller en stor rolle
Siden 2008 er antallet af internationale medarbejdere i bygge- og anlægsbranchen næsten firedoblet, fra 11.000 i 2008 til knap 40.000 i 2024. I 2024 bidrog internationale medarbejdere med 20,8 mia. kr. til værdiskabelsen i bygge- og anlægsbranchen, hvilket svarer til 14,7 pct. af den samlede værdiskabelse.
Den internationale arbejdskraft er således afgørende for væksten i beskæftigelsen og sikrer en robust og konkurrencedygtig sektor.
Find analysen her: Udlændinge i industrien skabte værdi for 79 mia. kroner i 2024 - DI
Uden disse ressourcer ville beskæftigelsen i bygge- og anlægsbranchen være markant lavere og præget af større økonomisk ustabilitet.
Derfor vender DI og DI Byggeri nu spotlyset mod medlemmerne for at sige tak. Tak til jer, der hver dag skaber værdi – ikke bare for bygge- og anlægsbranchen, men for hele Danmark.