Få udvidet tilskud til at sende dine medarbejdere på asbestuddannelse
Er du medlem i DI og har medarbejdere, der grundet de nye certificeringskrav skal på asbestuddannelse? Så er der godt nyt til dig.
DI har sammen med 3F Byggegruppen nemlig besluttet at hæve tilskuddet fra bygge- og anlægsbranchens kompetenceudviklingsfond til de virksomheder, der som følge af certifikatkravene til asbestuddannelse, skal sende deres medarbejdere på AMU-kursus.
Tilskuddet hæves fra 75 kr. i timen til 110 kr. i timen pr. 1. juli. Det gælder både for det eksisterende 4-dagskursus og de kommende 2-dagskursus, der er undervejs.
Læs mere om tilskuddet på denne onepager
Find her en guide til, hvordan du søger tilskuddet hos Pension Danmark
Fokus på at styrke kvaliteten
DI har siden implementeringen af autorisationskravet på asbest været opmærksomme på, at der har været udfordringer med flaskehalse og visse steder kvalitet på sikkerhed ved arbejde med asbestholdige materialer.
Der har derfor været afholdt møder med skolernes ledelse og Arbejdstilsynet for at imødekomme udfordringerne.
Efter gennemførsel af kurset er det muligt for deltagerne at afgive vurdering af kursus- og undervisningskvalitet.
Dette er med til sikre kvaliteten og vi opfordrer alle deltagere til at gøre det.