Genbrugsmaterialer i byggeprojekter: Hvem har ansvaret?
Med et stigende fokus på bæredygtighed i byggebranchen er det afgørende at have kendskab til regler vedrørende kvalitet og ansvar ved brug af genbrugsmaterialer
Kort fortalt
- Hvis entreprenøren har frit materialevalg, skal leverede materialer være af sædvanlig god kvalitet
- Genbrugsmaterialer anses som udgangspunkt ikke som værende af sædvanlig god kvalitet
- Det er den som udgangspunkt den som vælger, at genbrugsmaterialer skal anvendes, der hæfter i tilfælde af mangler
Materialer af sædvanlig god kvalitet – hvad betyder det?
I AB 18 § 12, stk. 1, fremgår det, at entreprenøren, der har frit materialevalg, skal anvende materialer af sædvanlig god kvalitet. Det betyder, at det anvendte materiale skal være forsvarligt og fornuftigt til, at blive anvendt til den pågældende opgave.
Det indebærer, at materialet skal være egnet til anvendelse under de givne forhold og opfylde de krav, der kan stilles i branchen. Er materialerne ikke af sædvanlig god kvalitet, forligger der en mangel.
Men hvor passer genbrugsmaterialer ind her?
Genbrugsmaterialer og sædvanlig god kvalitet
Ved ”genbrugsmaterialer” forstås, at et produkt – efter rengøring – bliver anvendt til det samme formål igen. F.eks. et vindue, der bliver afrenset for gammel maling og indsat i et nyt byggeri.
Det fremgår af AB 18 betænkningen, side 95, at genbrugsmaterialer almindeligvis ikke kan anses som materialer af sædvanlig god kvalitet.
Dette udgangspunkt må dog efter en konkret vurdering kunne fraviges, ligesom det må antages, at udgangspunktet løbende vil blive modificeret i takt med det store fokus på bæredygtighed, der er i samfundet.
Få bygherrens godkendelse
Ønsker man som entreprenør at anvende genbrugsmaterialer, kan det dog være en god ide forinden at få bygherrens godkendelse, således at man undgår, at valget af genbrugsmaterialer i sig selv bliver påberåbt som en mangel.
Bygherrens godkendelse fritager dog normalt ikke entreprenøren fra at hæfte for mangler, skulle genbrugsmaterialerne senere vise sig uegnede til formålet.
Tilsvarende gælder, hvis bygherren i sit udbudsmateriale har givet entreprenøren frihed til at vælge genbrugsmaterialer, og entreprenøren udnytter denne frihed eller mulighed til at vælge genbrugsmaterialer, der senere viser sig uegnede.
Stiller bygherren i udbudsmaterialet det som et egentligt krav, at entreprenøren skal anvende bestemte genbrugsmaterialer, og viser disse sig senere uegnede, bærer entreprenøren som udgangspunkt ikke et mangelansvar. Dette skyldes, at det i denne situation er bygherren, der har truffet valget.
Kontakt
Har du spørgsmål til denne nyhed eller brug for juridisk sparring i øvrigt, er du som service- og branchemedlem i DI Byggeri velkommen til at kontakte DI Byggeris Erhvervsjuridiske Rådgivning på telefon 3377 3760.