16.02.26 DI Byggeri Nyheder

EUD-elever trives bedst

Ny rapport kortlægger trivsel på ungdomsuddannelser

En ny rapport fra et trivselsprojekt ledet af Ane Quortrup fra Syddansk Universitet giver et fornyet indblik i unges trivsel på tværs af ungdomsuddannelser over tre år. Ane Qvortrup og Eva Lykkegaard har gennem tre år fulgt den samme årgang af elever på landets ungdomsuddannelser, og nu er resultaterne fra den sidste undersøgelse, der giver indblik i elevernes sociale, mentale og faglige trivsel, klar.

Ifølge rapporten om år 3 viser der sig tydeligt mønster: Elever på erhvervsuddannelserne trives samlet set bedre end elever på de øvrige ungdomsuddannelser gennem hele den treårige periode. Blandt de boglige uddannelser placerer stx sig som nummer to i trivsel.

Bemærkelsesværdigt er det, at EUD-elever scorer højest på faglig trivsel i rapporten. Tallene peger på, at eleverne i høj grad oplever engagement, mening og motivation i deres arbejde og oplæring. Samtidig viser undersøgelsen, at mange elever oplever støtte, opmærksomhed og interesse fra deres mestre og praktikansvarlige – faktorer, der spiller en central rolle for trivsel og fastholdelse.

Selvom rapporten er kompleks at afkode, understreger hovedresultaterne, at erhvervsuddannelserne står stærkt, når det gælder både trivsel og fagligt engagement. Det giver et vigtigt modspil til den offentlige debat og bidrager med ny viden om, hvordan forskellige ungdomsuddannelser understøtter unges trivsel over tid.

Dyk ned i daten og bliv klogere på undersøgelsen her.

Relateret indhold