Er du hovedaktionær? Så pas på skatten
Skattestyrelsen har øget fokus på hovedaktionærers oplysning af indkomst og formue og sender denne uge breve til en gruppe hovedaktionærer i små og mellemstore selskaber.
Årsagen er, at denne gruppe i flere år har levet for et meget lavt rådighedsbeløb, hvilket kan være en indikator for, at de ikke betaler korrekt skat.
Skattestyrelsens opgørelser på området viser, at en gruppe hovedaktionærer i landets små og mellemstore selskaber tilsyneladende har et meget lavt privatforbrug – og i nogle tilfælde negativt. Det kan være et tegn på, at de betaler deres private udgifter via selskabet, eller at de ikke oplyser den korrekte indkomst.
Denne adfærd kan være med til at forklare en del af et samlet skattegab på 3,1 milliarder kr. blandt hovedaktionærer – penge, der dermed aldrig kommer i statskassen.
Skattestyrelsen sender breve til udvalgt gruppe hovedaktionærer
Derfor sender Skattestyrelsen nu breve til udvalgte hovedaktionærer med opfordring til at sikre, at al indkomst er korrekt oplyst. Hovedaktionærerne får samtidig besked om, at de risikerer yderligere kontrol, hvor de skal fremvise dokumentation for indkomst og formue.
Formålet med brevet er, at få modtagerne til at rette tidligere årsopgørelser og oplyse korrekt.
Fakta
- Et lavt privatforbrug er defineret ud fra Gældsstyrelsens principper for det månedlige minimumsbeløb på 7.240 kr., man skal have til rådighed til
- Der kan være en plausibel forklaring på et negativt eller for lille privatforbrug hos nogle hovedaktionærer. Det kan fx være, hvis der er modtaget
ikke-skattepligtige midler fx gaver, private lån, arv eller spilgevinster. - En hovedaktionær er en fysisk eller juridisk person, som indenfor de seneste 5 år:
-
- ejer eller har ejet 25 pct. eller mere af kapitalen i et selskab, eller
- råder eller har rådet over mere end 50 pct. af stemmeværdien.
Læs mere i Skattestyrelsens juridiske vejledning om hovedaktionærer