17.09.26 • DI Byggeri • Nyheder

Hjælp os med at tage temperaturen på byggeriet

Vi vil gerne blive klogere på, hvordan din virksomhed arbejder med digitalisering, bæredygtighed og kunstig intelligens i byggebranchen.

Byggeriet står midt i store forandringer. Kravene til bæredygtighed vokser, nye digitale værktøjer finder vej ind i virksomhederne, og kunstig intelligens bliver en stadig større del af hverdagen på tværs af branchen. Men hvor langt er vi egentlig kommet, og hvor oplever virksomhederne de største udfordringer?

Hvor lang tid tager det?

Kun 5-7 minutter – og du kan vælge at besvare anonymt.

Hvad handler undersøgelsen om?

Byggeriets Modenhedsmåling 2027 tager temperaturen på branchens arbejde med bæredygtighed, digitalisering og nye teknologier – herunder kunstig intelligens.

Hvem står bag?

Undersøgelsen gennemføres af ConTech Lab, der er en del af Molio, i samarbejde med DI Byggeri.

Hvem henvender vi os til?

Uanset om du er håndværker, entreprenør, rådgiver eller leverandør, er din besvarelse med til at skabe et samlet billede af branchens udvikling.

Hvorfor er dine svar vigtige?

Dine svar bruges af DI Byggeri og branchens øvrige aktører til at målrette indsatsen, der hvor digitalisering og bæredygtighed gør størst forskel. Jo flere retvisende besvarelser, jo skarpere bliver det billede, vi handler på.

Hvad får jeg ud af det?

Som tak for din tid deltager du automatisk i lodtrækningen om bl.a. en overnatning for 2 med morgenmad, et gavekort på 2.000 kr. til et byggemarked og trådløse hovedtelefoner.

Søren Cajus

Søren Cajus

Seniorchefkonsulent

  • Direkte +45 3377 3913
  • Mobil +45 2851 1969
  • E-mail scp@di.dk

Relateret indhold