17.09.26 • DI Byggeri • Nyheder

Sænk spildet og hæv bundlinjen

TV 2 har på det seneste sat fokus på byggeaffald. Det er en vigtig debat, for mindre spild er godt for både klimaet og virksomhedens bundlinje.

I denne uge har DI Byggeri hjulpet TV2 med at sætte fokus på det spild, der sker på byggepladserne. Et spild, der i mange tilfælde kan undgås til fordel for både miljø, klima og natur.

Rasmus Brandt Lassen, branchedirektør i DI Byggeri, påpeger tre elementer, der hver især er vigtige værktøjer:

  • Mere præcis projektering
  • Færre fejl på byggepladserne
  • Bedre planlægning

-Selvfølgelig skal vi sortere vores affald. Men den største gevinst ligger i at skabe mindre affald i første omgang, siger Rasmus Brandt Lassen.

At sætte ind mod spildet kan betale sig bedre end nogensinde nu, hvor byggematerialer er blevet markant dyrere, arbejdskraften er en knap ressource, og affald belaster virksomhedernes CO2-regnskab.

På selve pladsen kan bedre data samtidig gøre det lettere at opdage overforbrug og reagere hurtigt. Molios ConTech Lab har derfor taget initiativ til en fælles metode til dataindsamling i realtid. Den skal hjælpe byggeriets aktører med at måle og dokumentere det faktiske forbrug af materialer, energi og andre ressourcer på byggepladsen.

Se Molios metode, viden og konkrete råd til at komme i gang

Relateret indhold