Ved ”force majeure” forstås en udefrakommende ekstraordinær begivenhed, som hverken bygherren eller entreprenøren er herre over, og som hindrer opfyldelsen af aftalen.

Det er DI Byggeris opfattelse, at coronapandemien i flere konkrete situationer kan betegnes som ”force majeure”, men der er ikke generelt tale om force majeure. Om der foreligger ”for majeure” vil således altid afhænge af en konkret vurdering set i forhold til den enkelte aftale.

En entreprenørs (og en bygherres) påberåbelse af ”force majeure” er derfor forbundet med en vis standpunktsrisiko.

Det er relevant at overveje ”force majeure”, fordi hvis der foreligger en ”force majeure”-situation, der forsinker entreprisen, så vil entreprenøren (og bygherren) have ret til tidsfristforlængelse. Se f.eks. AB 92 § 24, stk. 1, og AB 18 § 39, stk. 1.

Har entreprenøren krav på tidsfristforlængelse pga. en ”force majeure”-situation, vil entreprenøren ikke kunne gøre et forsinkelseserstatningskrav gældende (f.eks. forøgede byggepladsomkostninger). Se f.eks. AB 92 § 27, stk. 3, og AB 18 § 43, stk. 1 og 3. Populært sagt har entreprenøren ”ret til tid men ikke penge”.

Uanset om den verserende coronapandemi i det konkrete tilfælde giver entreprenøren (eller bygherren) ret til tidsfristforlængelse eller ej, må der generelt opfordres til, at byggeriets parter – set i forhold til den helt ekstraordinære situation Danmark og resten af verden står i – udviser fleksibilitet, forståelse og samfundssind.

På linje hermed er Bygherreforeningen, DI Byggeri og Dansk Industri den 23. marts 2020 bl.a. kommet med følgende fælles anbefaling (understreget her):

”Vær tilbageholdende med at anvende misligholdelsesbeføjelser, dagbøder etc. Vi skal derfor opfordre til meget tæt dialog mellem aktørerne om årsager til afvigelser og forsinkelser som skyldes corona- epidemien. Gå i konstruktiv dialog om hvilke instrumenter der bedst afhjælper situationen, uden at nogen af parterne lider økonomisk overlast.”

Hvis du vil vide mere om corona og force majeure, kan du finde et længere juridisk notat her.

Opdateret 30. oktober 2020

Overordnet set kan en bygherre ikke med en generel henvisning til coronavirussen nægte entreprenøren adgang til byggepladsen, heller ikke ud fra en ”force majeure”-betragtning. Entreprenøren vil derfor have krav på tidsfristforlængelse og forsinkelseserstatning, f.eks. for forøgede byggepladsomkostninger.

Konkrete forhold kan dog efter omstændighederne føre til, at der i det enkelte tilfælde er tale om ”force majeure”, f.eks. hvis entreprisen vedrører arbejder i lokaliteter, der er i brug til f.eks. plejehjem, hospital eller andre sårbare samfundsgrupper. I sådanne tilfælde vil entreprenøren have krav på tidsfristforlængelse, men ikke forsinkelseserstatning.

Opdateret 30. oktober 2020

Overordnet set kan en entreprenør ikke med en generel henvisning til coronavirussen standse arbejderne og udeblive fra byggepladsen, heller ikke ud fra en ”force majeure”-betragtning.

Det bemærkes, at det udstedte forsamlingsforbud ikke generelt kan udstrækkes til byggepladser.

Et manglende fremmøde vil derfor som udgangspunkt være en misligholdelse af kontrakten.

Konkrete forhold kan dog efter omstændighederne føre til, at situationen må betragtes som ”force majeure”, f.eks. hvis mange af entreprenørens medarbejdere kommer eller har været i karantæne eller bliver smittet med coronavirus, og det ikke er muligt at mande op. Tilsvarende hvis mange medarbejdere - i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefalinger - må blive hjemme p.g.a. symptomer på coronavirus.

For at kunne påberåbe sig ”force majeure” (og ret til tidsfristforlængelse) er det vigtigt, at entreprenøren sikrer sig dokumentation. Da det må være nærmest umuligt at få en lægeerklæring vedrørende coronarelateret sygdom eller mistanke herom, anbefales, at entreprenøren – som minimum – får en ”tro- og loveerklæring” fra medarbejderen, om at medarbejderens fravær skyldes en begrundet formodning for, at medarbejderen er smittet med coronavirussen, samtidig med at enhver dokumentation, der understøtter denne formodning, bør indsamles.

Vær opmærksom på ovennævnte forsamlingsforbud i helt konkrete tilfælde vil kunne gælde for forsamlinger på arbejdspladsen (f.eks. fællesmøder), og således at forsinkelse som følge heraf – ud over tidsfristforlængelse – eventuelt også vil kunne give ret til penge. Se punktet om ”forsamlingsforbuddet og entreprise” nedenfor.

Tilsvarende kan det ikke på forhånd afvises, at visse konkrete forhold – i den ekstraordinære situation Danmark står – vil kunne sidestilles med et offentligt påbud/forbud.

Opdateret 30. oktober 2020

Den væsentligste forpligtelse for bygherren, er forpligtelsen til at betale.

Da penge er det mest generiske (almindelige), der findes, vil bygherren som udgangspunkt ikke kunne påberåbe sig ”force majeure”, herunder eventuelt coronavirussen, som grund til ikke at betale tid tiden.

Betaler bygherren ikke til tiden, vil entreprenørren kunne kræve renter. Se f.eks. AB 92 § 22, stk. 1 og 11 samt AB 18 § 37, stk. 2.

Entreprenøren vil herudover – med et varsel – kunne standse arbejdet. Varslet er som udgangspunkt 5 arbejdsdage (dog 3 arbejdsdage for private bygherren, hvis AB 18/ABT 18 er vedtaget). Se f.eks. AB 92 § 23 og AB 18 § 38.

Bygherrens manglende betaling vil desuden i yderste konsekvens berettige entreprenøren til at ophæve aftalen. Ophævelse forudsætter, at entreprenøren forinden har påtalt det forhold, der begrunder ophævelse, og har givet bygherren en frist til at rette for sig (d.v.s. givet bygherren mulighed for at betale). Se f.eks. AB 92 § 41 og AB 18 § 60.

Opdateret 30. oktober 2020

Det siger sig selv, at efterlevelsen af Sundhedsstyrelsens anbefalinger/henstillinger kan påvirke de daglige arbejdsgange m.v. på byggepladsen og dermed arbejdets fremdrift i form af nedsat tempo/effektivitet. Er dette tilfældet, vil entreprenøren, efter DI Byggeris opfattelse som udgangspunkt have ret til ekstra tid (tidsfristforlængelse). 

Det er dog – som altid – en forudsætning for tidsfristforlængelse, at entreprenøren kan bevise, at forsinkelse skyldes det forhold, der vedrørte corona.

I den forbindelse kan entreprenøren med fordel f.eks. føre en daglig logbog. I logbogen kan angives: 

• Hvilke eventuelle coronarelaterede begivenheder, der er taget på byggepladsen, og som kan henføres til myndighedernes anbefalinger/henstillinger.
• Hvordan disse begivenheder har påvirket fremdriften.

 Du kan finde et forslag til logbog her

Logbogen bør løbende sendes til bygherren til orientering og for eventuelle kommentarer, ligesom logbogen kan inddrages som led i den obligatoriske registrering af spilddage, som i AB-regi skal ske på hvert byggemøde. Se f.eks. AB 92 § 19, stk. 3 og AB 18 § 31, stk. 2, litra c.

Opdateret 30. oktober 2020

En entreprenør, der har egentlig mandskabsmangel, har som udgangspunkt ikke krav på tidsfristforlængelse, hvis entreprisen forsinkes som følge heraf. Mandskabsmangel er med andre ord en entreprenørrisiko.

Entreprenøren vil dog have krav på tidsfristforlængelse, hvis entreprenøren kan dokumentere, at forsinkelse pga. af mandskabsmanglen skyldes forhold, der i den konkrete situation må betegnes som ”force majeure”

Det kan i den forbindelse ikke udelukkes, at mandskabsmangel som følge af, at entreprenørens internationale medarbejdere sinkes eller forhindres i at komme på arbejde i konsekvens af den indførte grænserestriktioner, kan give ret til tidsfristforlængelse. Det er dog vigtigt, at man sikrer sig den nødvendige dokumentation.

Du kan finde yderligere om reglerne for indrejse i Danmark her. 

Opdateret den 30. oktober 2020.

Som udgangspunkt kan bygherre ikke generelt påberåbe sig ”force majeure” i tilfælde af forsinkelse med bygherreleverancer som følge af coronavirus. Entreprenøren vil derfor have krav på tidsfristforlængelse og forsinkelseserstatning, f.eks. for dokumenterede forøgede byggepladsomkostninger, som følge af ”bygherres forhold”.

Konkrete forhold kan dog efter omstændighederne føre til, at der i det enkelte tilfælde er tale om ”force majeure”.

I den forbindelse kan det tænkes, at det efter omstændighederne må betragtes som ”force majeure”, f.eks. hvis leverandøren befinder sig i et land, der er betydeligt påvirket af den verserende coronapandemi, og leverandøren af den grund ikke kan levere, eksempelvis fordi leverandørens faciliteter er blevet lukket.

Opdateret 30. oktober 2020

Som udgangspunkt kan entreprenøren ikke generelt påberåbe sig force majeure i tilfælde af forsinkelse med materialeleverancer, som følge af coronavirus. Entreprenøren vil derfor som udgangspunkt ikke have krav på tidsfristforlængelse.

Konkrete forhold kan dog efter omstændighederne føre til, at der i det enkelte tilfælde er tale om ”force majeure”.

I den forbindelse kan det tænkes, at det efter omstændighederne må betragtes som ”force majeure”, f.eks. hvis leverandøren befinder sig i et land, der er betydeligt påvirket af den verserende coronapandemi, og leverandøren af den grund ikke kan levere, eksempelvis fordi leverandørens faciliteter er blevet lukket.

Opdateret 30. oktober 2020

Uden for totalentreprise situationen skal bygherren skal stå for de nødvendige myndighedsgodkendelser af projektet, herunder byggetilladelse. Se f.eks. AB 92 § 13 og AB 18 § 20.

Forsinkelse med bygesagsbehandlingen må derfor henregnes til ”bygherrens forhold”, som vil kunne give entreprenøren ret til ekstra tid og efter omstændighederne forsinkelseserstatning.

Ved totalentreprise er det (derimod) totalentreprenøren, der skal stå for de nødvendige myndighedsgodkendelser af projektet, men dog således at totalentreprenøren har ret til tidsfristforlængelse og forsinkelseserstatning, hvis de nødvendige godkendelser ikke foreligger senest 30 arbejdsdage efter, at fyldestgørende projektmateriale er blevet indsendt til myndighederne. Se ABT 93 § 27, nr. 6, og ABT 18 § 37, stk. 1, litra f.

Som udgangspunkt kan bygherren ikke generelt påberåbe sig force majeure i tilfælde af forsinkelse med byggesagsbehandlingen som følge af coronavirus, og bygherren vil derfor som udgangspunkt skulle betale forsinkelseserstatning (i totalentreprise dog først efter 30 arbejdsdage).

Har corona medført en længere sagsbehandlingstid, kan det ikke udelukkes, at bygherren kan undgå at skulle betale forsinkelseserstatning ud fra et synspunkt om ”force majeure".

Opdateret 30. oktober 2020

Forsinkes arbejdet, fordi entreprenøren må afvente bygherrens stillingtagen til en forespørgsel, eller foreligger der i øvrigt en situation, hvor entreprenøren har krav på bygherrens stillingtagen, herunder anvisning, er entreprenøren berettiget til tidsfristforlængelse.

Entreprenøren vil i denne situation herudover som udgangspunkt have ret til forsinkelseserstatning, da ovennævnte må henregnes til ”bygherrens forhold”.

Entreprenøren vil dog ikke kunne gøre et forsinkelseserstatning gældende, hvis bygherren kan begrunde den manglende eller langsommelige stillingtagen med, at konkrete forhold gør, at der foreligger en ”force majeure”-situation.

Om den offentlige bygherre i denne situation kan påberåbe sig ”force majeure”, er usikkert. Desuden skal huskes, at det almindelige loyalitetsprincip medfører, at bygherren (og entreprenøren) under alle omstændigheder skal forsøge en eventuel forsinkelse undgået eller begrænset, hvorfor alternative kommunikationsformer som Skype eller FaceTime bør overvejes.

Opdateret 30. oktober 2020

”Forsamlingsforbuddet” kan ikke generelt udstrækkes til private arbejdspladser, herunder byggepladser.

Forbuddet vil dog kunne omfatte forsamlinger på en arbejdsplads f.eks. fællesmøder.

Forsinkes arbejdet som følge af forbuddet, vil entreprenøren have ret til tidsfristforlængelse og eventuelt også forsinkelseserstatning.

Dog skal huskes, at det almindelige loyalitetsprincip medfører, at entreprenøren under alle omstændigheder skal forsøge en eventuel forsinkelse undgået eller begrænset.

I forhold til afholdelse af møder betyder det f.eks. at alternative kommunikationsformer som Skype eller Face-Time må overvejes, ligesom det bør overvejes, om man kan begrænse antallet af mødedeltagere.

Opdateret 30. oktober 2020

Ja, myndighederne har mulighed for at afspærre et område, herunder et virksomhedsområde (f.eks. en byggeplads), hvis en sådan afspærring/lukning kan begrundes i coronavirussen.

Medfører et påbud om lukning af byggepladsen forsinkelse, vil entreprenøren have ret til tidsfristforlængelse og eventuelt også forsinkelseserstatning.

Opdateret 30. oktober 2020

Ja, entreprenøren skal orientere sin bygherre, hvis entreprenøren forventer, at der vil komme en forsinkelse som følge af coronavirussen.

En orientering kunne f.eks. lyde således:

”Som følge af det verserende udbrud af coronavirus i Danmark og resten af verden, ser vi os nødsaget til loyalt at orientere [bygherren] om, at vi regner med, at dette vil medføre en forsinkelse af arbejdet.

Vi ved endnu ikke, hvor lang en forsinkelse der vil blive tale om, men vi vil naturligvis løbende holde [bygherren] orienteret herom”.

Orienteringen skal følges op af et egentligt krav om tidsfristforlængelse, når/hvis den forventede forsinkelse indtræder.

Opdateret 30. oktober 2020

Ja, mener entreprenøren at have krav på mere tid/tidsfristforlængelse, skal entreprenøren snarest muligt underrette bygherren herom. Underretningen (reklamationen) bør altid være skriftlig f.eks. pr. mail eller sms.

Kan et berettiget krav på tidsfristforlængelse henføres til en konkret ”force majeure”-situation, vil entreprenøren ikke herudover kunne gøre et forsinkelseserstatningskrav (f.eks. for forøgede byggepladsomkostninger) gældende. Anderledes vil det kunne se ud, hvis en forsinkelse skyldes bygherrens forhold eller et offentlig påbud/forbud.

Det skal huskes, at er man i tvivl om, hvorvidt man har ret til tid og eventuelt erstatning, er det altid sikres at gøre sit krav gældende over for bygherren!

En reklamation kunne f.eks. lyde således:

"Vedrørende sag [xxxx]

Vi bliver desværre nødt at kræve tidsfristforlængelse på ovennævnte sag som følge de gener, som det verserende udbrud af coronavirus har afledt.

Forsinkelsen skyldes [indsæt konkret begrundelse, f.eks. karantæne, forsinkede leverancer, myndighedstilladelser, bygherrens nedlukning af byggeplads m.v.] 

Vi ved endnu ikke, hvor lang en forsinkelse der vil blive tale om, men vi vil snarest vende tilbage med supplerende informationer herom.

I forlængelse heraf bliver vi samtidig også nødt til at tage forbehold for at gøre et krav på erstatning gældende i anledning af forsinkelsen.”

Opdateret 30. oktober 2020

Nej, bygherren har som udgangspunkt ikke ret til at kræve, at entreprenøren forcerer – og dette uanset om bygherren er villig til at betale herfor. Forcering kræver med andre ord aftale.

Dette udgangspunkt gælder, uanset om AB (f.eks. AB 92 eller AB 18) er vedtaget mellem bygherre og entreprenør.

Opdateret 30. oktober 2020

Nej, entreprenøren har som udgangspunkt ikke ret til at forcere mod betaling. Forcering kræver med andre ord aftale.

Entreprenøren kan dog kræve forcering mod betaling, hvis bygherren med urette gør gældende, at entreprenøren er i ansvarspådragende forsinkelse (forsinkelse uden at have ret til tidsfristforlængelse), og entreprenøren udfører forceringen for at sikre sig imod dette. Entreprenøren skal i givet fald orientere bygherren inden forceringen påbegyndes. Se f.eks. AB 18 § 41, der er udtryk for udfyldende entrepriseret.

Opdateret 30. oktober 2020

Indtræder der forsinkelse med en aftalt dagbodsbelagt termin, uden entreprenøren samtidig har ret til tidsfristforlængelse, vil bygherren umiddelbart kunne kræve dagbod. Se AB 18 § 40, stk. 4 og 5, der i vidt omfang er en gentagelse af gældende voldgiftspraksis vedrørende betingelserne for opkrævning af dagbøder.

Bygherren er med andre ord som udgangspunkt ikke forpligtet til at suspendere et berettiget dagbodskrav.

Det bemærkes dog, at Økonomistyrelsen den 18. marts 2020 har opfordret alle statslige institutioner til at ”udvise fleksibilitet, hvis leverandøren f.eks. leverer forsinket som følge af coronavirus/COVID-19.”

Se Økonomistyrelsens opfordring her.

Styrelsens opfordring er fulgt op i det aftalepapir, der danner grundlag for den hjælpepakke, som Regeringen præsenterede den 19. marts 2020.

Af aftalepapiret fremgår således, at der vil blive givet mulighed for, at staten kan ”undlade af gøre misligholdelsesbestemmelser (f.eks. krav om betaling af bod for forsinkelse), gældende over for leverandører til staten, hvis misligholdelsen kan henføres til COVID-19”.

I tråd med aftalepapiret fremkom Bygherreforeningen, DI Byggeri og Dansk Industri den 23. marts 2020 med bl.a. følgende fælles anbefaling (understreget her):

”Vær tilbageholdende med at anvende misligholdelsesbeføjelser, dagbøder etc. Vi skal derfor opfordre til meget tæt dialog mellem aktørerne om årsager til afvigelser og forsinkelser som skyldes coronaepidemien. Gå i konstruktiv dialog om hvilke instrumenter der bedst afhjælper situationen, uden at nogen af parterne lider økonomisk overlast.”

Find Bygherreforeningens medlemsliste her.

Endelig er den 31. marts 2020 vedtaget lov kommuners og regioners indkøb i forbindelse medhåndtering af COVID-19 med tilhørende bekendtgørelse nr. 327/2020. Loven og bekendtgørelsen sikrer, at regioner og kommuner har de samme muligheder, som de statslige institutioner har i henhold til ovennævnte aftalepapir, herunder i forhold til at undlade at gøre misligholdelsesbeføjelser gældende. Der skabes med andre ord parallelitet.

Opdateret 30. oktober 2020

Ja, bygherren vil efter omstændighederne kunne ophæve aftalen, hvis entreprenøren er forsinket uden samtidig at have ret til tidsfristforlængelse (kaldet ansvarspådragende forsinkelse).

Ophævelse i entrepriseforhold er dog generelt kendetegnet ved, at der stilles ganske strenge krav, før der kan ske ophævelse.

Denne strenge adgang til ophævelse er også kommet til udtryk i AB 92 § 40 og AB 18 § 59, hvis indhold også gælder, selvom AB ikke er vedtaget.

I forhold til ophævelse som følge ansvarspådragende forsinkelse betyder det, at bygherren kun kan ophæve aftalen, hvis forsinkelsen må anses som ”væsentlig”, og hvis ”forsinkelsen medfører betydelige ulemper for bygherren”.

Ophævelse forudsætter desuden, at bygherren forinden har påtalt det forhold, der begrunder ophævelse, og har givet entreprenøren en frist til at rette for sig (dvs. givet entreprenøren mulighed for at genoptage arbejdet). Bygherren kan med andre ord ikke ophæve entrepriseaftalen fra dag til dag.

Hvis bygherren ophæver entrepriseaftalen med urette, vil entreprenøren kunne gøre et erstatningskrav gældende. Erstatningen kan som udgangspunkt opgøres til entreprenørens mistede dækningsbidrag på opgaven. Se f.eks. AB 92 § 44, stk. 6, jf. § 14, stk. 5, og AB 18 § 63, stk. 6, jf. § 24, stk. 5.

Ophæver bygherren med rette, kan bygherren kræve erstatning for det tab, som bygherren lider ved, at entreprenøren ikke har fuldført arbejdet. Tabet opgøres efter dansk rets almindelige regler og omfatter bl.a. merudgifter ved, at bygherren er nødsaget til at lade en anden entreprenør fuldføre arbejdet. Se f.eks. AB 92 § 44, stk. 6, og AB 18 § 63, stk. 6.

Uanset om bygherren ophæver entrepriseaftalen med rette eller urette, skal bygherren indkalde til en stadeforretning. Ved stadeforretningen udarbejdes en registreringsprotokol. Se AB 92 § 44, stk. 2 og 3, og AB 18 § 63, stk. 2 og 3.

Opdateret 30. oktober 2020

Der er ikke noget til hinder for at indgå nye entrepriseaftaler. Dog kan det blive vanskeligt efterfølgende at påberåbe sig coronavirussen som ”force majeure”.

Det må derfor anbefales, at man ved afgivelse af tilbud overvejer, hvordan eventuelle coronavirusrelaterede forsinkelser skal håndteres både tidsmæssigt og økonomisk. Desuden bør der indsættes en konkret bestemmelse herom i den kontrakt/aftale, som på baggrund af tilbuddet måtte blive indgået.

Et tilbudsforbehold kunne f.eks. se således ud:

”Da nærværende tilbud afgives under den verserende coronaepidemi i Danmark og resten af verden, ser [entreprenørens navn] sig desværre nødsaget til at tage forbehold herfor.

Nærværende tilbud afgives således under forudsætning af, at enhver forsinkelse med entreprisens udførelse, der skyldes eller kan henføres til coronavirussen, giver [entreprenørens navn] ret til tidsfristforlængelse, og dette uanset tidspunktet for angivelsen af dette tilbud.

Det kan overvejes, om tilbudsforbeholdet også skal indeholde en passus vedrørende godtgørelse/erstatning i tilfælde af en coronarelateret forsinkelse. Dette vil i givet fald kunne udgøre en fravigelse af AB (se f.eks. AB 92 § 27, stk. 3 og AB 18 § 43, stk. 3).

Vær’ opmærksom på, at er bygherre omfattet af udbudsreglerne, herunder tilbudsloven, vil bygherren være berettiget til og efter omstændighederne forpligtet til at forkaste et tilbud indeholdende et coronaafledt forbehold.

I denne situation bør man forsøge allerede i spørgsmål/svar-fasen at få afklaret, hvordan bygherren påtænker, at eventuelle forsinkelser som følge af coronavirussen skal håndteres.

DI Byggeri har sammen med Bygherreforeningen udarbejdet et forslag til en kontraktpassus:

”Mulighed for tidsfristforlængelse uanset parternes kendskab til corona

Parterne er opmærksomme på, at nærværende aftale indgås under den verserende coronapandemi.

Der er enighed om, at [entreprenøren] skal gøre, hvad man kan, for undgå forsinkelser som følge af coronavirussen (COVID 19), men [bygherren] er samtidig også indforstået med, at det ikke kan udelukkes, at arbejdets fremdrift vil blive påvirket af virussen.

Det er derfor, aftalt, at [entreprenøren] – uanset tidspunktet for indgåelsen af nærværende aftale – vil have ret til tidsfristforlængelse efter [AB 92 § 24, stk. 1, nr. 3/AB 18 § 39, stk.1, litra c] ved dokumenterbare forsinkelser af arbejdets udførelse, der skyldes coronavirussen. Tilsvarende gælder for [bygherren] efter [AB 92 § 26, stk. 1, jf. § 24, stk. 1, nr. 3/AB 18 § 42, stk.1, litra c]. Det er en betingelse, at det forsinkelsesudløsende forhold er opstået uden entreprenørens/bygherrens skyld, og at entreprenøren/bygherren ikke er herre over det.

Såvel [entreprenøren] som [bygherren] skal dog i overensstemmelse med [AB 92 § 24, stk. 2, og § 26, stk. 2/AB 18 § 39, stk. 2, og § 42, stk. 2] søge forsinkelsen undgået eller begrænset ved sådanne dispositioner, som med rimelighed kan kræves.

Parterne skal tillige efterleve bestemmelserne i [AB 92 § 24, stk. 3, og § 26, stk. 3 / AB 18 § 39, stk. 3 og 4, og § 42, stk. 3 og 4], herunder give hinanden meddelelse snarest muligt, hvis man anser sig berettiget til fristforlængelse.  

I tilfælde af tidsfristforlængelse har entreprenøren ikke krav på forsinkelseserstatning. Tilsvarende kan ej heller [bygherren] gøre et forsinkelseskrav (dagbod/erstatning) gældende i anledning af forsinkelsen.

Parterne er enige om, at ovennævnte ikke afskærer parterne fra i øvrigt at påberåbe sig retten til tidsfristforlængelse og erstatning/dagbod efter bestemmelserne i [AB 92 §§ 24-27/AB 18 §§ 39-40 og §§ 42-43].”

Opdateret 30. oktober 2020