DI Byggeri

Arbejdskonflikter og tidsfristforlængelse

Strejke, lockout og blokade er konfliktværktøjer på det danske arbejdsmarked, som – hvis de bringes i anvendelse – kan være med til at forsinke en entreprise, hvilket rejser spørgsmålet, om entreprenøren i så fald har ret til tidsfristforlængelse?

Det følger af AB 18 § 39, stk. 1, litra c (ABT 18 § 37, stk. 1, litra c), at entreprenøren som udgangspunkt har ret til forlængelse af tidsfrister, hvis en ”strejke” eller en ”lockout” har forsinket entreprisen. Tilsvarende fremgår i de øvrige AB-dokumenter, herunder AB 92 og ABT 93.

I AB 18 § 39, stk. 1, litra c, er desuden – som noget nyt i forhold til AB 92/ABT 93 § 24 – tilføjet, at også en ”blokade” giver entreprenøren ret til tidsfristforlængelse. Der er imidlertid blot tale om en kodificering af gældende ret.

Det er fast antaget, at AB 18 § 39, stk. 1, litra c, er udtryk for en almindelig entrepriseretlig regel. Dette betyder, at indholdet af bestemmelsen også er gældende, selvom et AB-dokument ikke er vedtaget mellem aftalens parter.

Entreprenøren skal dog i alle tilfælde forsøge at undgå en eventuel forsinkelse eller begrænse den. Dette betyder navnlig, at entreprenøren – hvor det er muligt – skal udføre sine arbejdsaktiviteter i en anden rækkefølge end oprindeligt aftalt, således at en forsinkelse mindskes (eller helt hindres). Man kan her tale om en ”tidstabsbegrænsningspligt”.

Mener entreprenøren at være berettiget til tidsfristforlængelse, skal entreprenøren altid huske:

  • At får reklameret skriftligt over for bygherren, idet manglende eller sen reklamation kan medføre, at entreprenørens (ellers berettigede) krav på tidsfristforlængelse bortfalder.
  • At sikre sig dokumentation for sit tidskrav, idet entreprenøren har bevisbyrden for retten til ekstra tid, herunder for at den påberåbte begivenhed (f.eks. en strejke) rent faktisk også har medført eller er årsag til en forsinkelse.

Strejker

Strejke hører til lønmodtagersidens (de ansattes) kampskridt. En strejke, der forsinker en entreprise, giver som udgangspunkt entreprenøren (entreprenørfirmaet) ret til tidsfristforlængelse, og dette selvom strejken måtte være  overenskomststridig, dvs. uanset at strejken ikke er varslet i forbindelse med forhandling om nye overenskomster.

Hvis en strejke blandt de ansatte skyldes entreprenørfirmaets eget overenskomstbrud, er entreprenørfirmaet dog – selvsagt – ikke berettiget tidsfristforlængelse. Tilsvarende gælder, hvis en strejke var varslet eller allerede var i gang, inden entrepriseaftalen blev indgået.

Lockout

Lockout, der hører til arbejdsgiversidens (entreprenørfirmaernes) kampskridt, indebærer navnlig, at de ansatte sendes hjem uden løn.

En lockout, der forsinker en entreprise, giver entreprenørfirmaet ret til tidsfristforlængelse, forudsat at lockouten ikke er overenskomststridig, og forudsat at lockouten ikke var varslet eller allerede var i gang, inden entrepriseaftalen blev indgået.

Blokade

Blokade hører – ligesom strejke – til lønmodtagersidens (de ansattes) kampskridt. En blokade kan forekomme enten ved, at de ansatte nægter at overtage eller påbegynde et tilbudt arbejde, eller ved at en organisation forbyder sine medlemmer at tage ansættelse i en konfliktramt virksomhed.

En blokade, der forsinker en entreprise, giver entreprenørfirmaet ret til tidsfristforlængelse i samme omfang som en strejke.

Forsinkelseserstatning

Hvis en strejke, en lockout eller en blokade forsinker en entreprise, har entreprenøren lidt populært sagt ”ret til tid men ikke penge”.

Heri ligger, at entreprenøren selv må bære de omkostninger (f.eks. i form af forøgede byggepladsomkostninger), som forsinkelsen måtte have medført.

Har du brug for rådgivning?

Læs mere om personaleforhold eller kontakt vores eksperter, hvis du har spørgsmål om overenskomster, ansættelsesret, arbejdsmiljø, elever og lærlinge, HR, ledelse, løn eller udenlandsk arbejdskraft.

Har du spørgsmål, er du som service- og branchemedlem i DI Byggeri velkommen til at kontakte DI Byggeris Erhvervsjuridiske Rådgivning.

Relateret indhold