Offentlige myndigheder, herunder kommuner, udbyder en lang række bygge- og anlægsopgaver – både store og små – og du har gode muligheder for at få del i opgaverne, hvis du kender reglerne. Kommunerne og andre offentlige bygherrer er underlagt en række udbudsregler, der sætter rammerne for, hvordan myndighederne skal udbyde opgaver, så der sikres størst mulig konkurrence.

1: Undersøg hvordan opgaverne udbydes

En forudsætning for at byde på en bygge- og anlægsopgave er, at du kender til opgavens eksistens. Opgaver under tilbudsloven (under 41.305.415 kr.) kan enten udbydes i pressen eller elektroniske medier, men navnlig kommunerne retter ofte direkte henvendelse til virksomhederne og beder om tilbud.

Når kommunale bygherrer retter henvendelse direkte til virksomhederne og beder om et tilbud, sker det ofte på baggrund af håndværkerlister, som interesserede virksomheder kan blive skrevet på. Det er altså kun virksomheder, der står på håndværkerlisten, der får mulighed for at byde på opgaven.

Da det er op til de interesserede virksomheder selv at sørge for at blive skrevet på håndværkerlisten, er det en god idé at undersøge, om den kommune, du gerne vil arbejde for, bruger disse lister.

2: Undersøg hvordan bygherren vil tildele opgaven

Offentlige bygherrer må ikke frit vælge mellem de tilbud, de modtager, men skal give opgaven til den, der har givet det bedste tilbud. Hvilket tilbud der er det bedste, afhænger af det valgte tildelingskriterie. Tildelingskriteriet er udtryk for, hvad bygherren vil lægge vægt på, når han skal afgøre, hvilket tilbud der er bedst. Det kan enten være det billigste (laveste pris) eller det tilbud, der har det bedste forhold mellem pris og kvalitet (det økonomisk mest fordelagtige tilbud). Ved det økonomisk mest fordelagtige tilbud, indgår prisen som et kriterie, men der er også andre kriterier, der har betydning, det kan f.eks. være kvalitet.

Det har stor betydning om der alene konkurreres på pris, eller om der også er andre kriterier, der har betydning. Derfor et det vigtigt, at du allerede, når du modtager udbudsmaterialet, undersøger, hvilket tildelingskriterie, der gælder.

Bygherren skal i udbudsmaterialet oplyse hvilket tildelingskriterie, han har valgt, og hvis han har valgt det økonomisk mest fordelagtige, skal han også oplyse, hvilke andre kriterier end pris, han vil lægge vægt på.

3: Vær opmærksom på særlige vilkår, f.eks. sociale klausuler

En social klausul er et vilkår om, at entreprenøren skal påtage sig en nærmere beskrevet social forpligtelse, f.eks. beskæftigelse af lærlinge eller andre typer af medarbejdere på de opgaver, de udfører for den pågældende bygherre. Offentlige bygherrer må gerne bruge sociale klausler, men det er et krav, at klausulen er rettet mod den konkrete opgave, og ikke mod den virksomhed, der skal udføre opgaven.

Hvis en virksomhed ikke overholder de sociale klausuler, som en bygherre har stillet, vil det være en misligholdelse af aftalen. Derfor bør du være opmærksom på, hvilke krav bygherren stiller.

4: Vær omhyggelig med dit tilbud

Når du har givet et tilbud, er du bundet af det- også selvom der er fejl i tilbuddet. Har du f.eks. givet tilbud på udskiftning af fem vinduer, men ved en fejl kun medregnet prisen for fire vinduer i dit tilbud, vil du alligevel skulle udskifte alle fem, for den pris du har tilbudt. Det er derfor vigtigt, at du er omhyggelig med sit tilbud, så det får det rigtige indhold.

5: Overvej om du skal tage forbehold

Hvis udbudsmaterialet indeholder krav, som giver en særlig udfordring eller risiko, kan du overveje at tage et forbehold for dette krav.

Hvis du vælger at tage forbehold, er det imidlertid vigtigt at du er opmærksom på, at en offentlig bygherre altid har ret til at afvise et tilbud med forbehold. Også selvom tilbuddet er det laveste/økonomisk mest fordelagtige. Herudover vil offentlige bygherrer i visse situationer have pligt til at afvise tilbud med forbehold. Det er f.eks. tilfældet, hvis det fremgår af udbudsmaterialet, at forbehold ikke accepteres, eller hvis forbeholdet angår et grundlæggende element. Et forbehold vil f.eks. angå et grundlæggende element, hvis bygherre har krævet en bygning på 1.000 m2 og du kun giver tilbud på en bygning på 750 m2. Det vil også være forbehold for et grundlæggende element, hvis risikoen for valg af metode væltes over på bygherren.

Det er derfor vigtigt, at du ved hvert tilbud nøje overvejer, om du vil tage forbehold, og i givet fald hvilke forbehold du vil tage, i stedet for altid at tage en række standardforbehold.