DI Byggeri

Vinterbekendtgørelsen

Vinterbekendtgørelsen er en offentligretlig forskrift, som overordnet skal sikre, at såvel bygherren som entreprenøren drager omsorg for, at en påbegyndt entreprise holdes i gang i vinterperioden, dvs. i perioden fra den 1. november til den 31. marts.

Hvornår finder vinterbekendtgørelsen anvendelse?

Vinterbekendtgørelsen gælder for alle bygge- og anlægsarbejder, der udføres i vinterperioden (1. november – 31. marts), forudsat  at arbejdet falder ind under én af følgende tre kategorier:

  • Ny-, om- eller tilbygning på 500 m2 bruttoetageareal eller mere
  • Indendørs arbejder, uanset bruttoetagearealets størrelse, når etageadskillelse eller tagkonstruktion er udført og vandtæt, eller
  • Anlægsarbejder med en samlet anlægsudgift på over 4 mio. kr. ekskl. moms, bortset fra jord-, grus-, kloak-, blødbunds-, afvandings- og belægningsarbejder

Formålet med vinterbekendtgørelsen er navnlig at sikre, at byggeriet i vinterperioden fortsætter som planlagt, bl.a. for at mindske sæsonledigheden for byggeriets arbejdstagere.

Falder arbejdet uden for ovennævnte tre kategorier, finder bekendtgørelsen kun anvendelse, hvis det er aftalt.

Vinterbekendtgørelsen findes    her.

Hvad er forskellen på årstidsbestemte og vejrligsbestemte vinterforanstaltninger?

Vinterbekendtgørelsen sondrer mellem årstidsbestemte vinterforanstaltninger og vejrligsbestemte vinterforanstaltninger.

  • Årstidsbestemte vinterforanstaltninger  dækker over foranstaltninger, der uanset det aktuelle vejrlig på byggepladsen altid vurderes nødvendige at iværksætte i vinterperioden (1. november – 31. marts) med henblik på at opretholde byggeaktiviteten (f.eks. udendørs arbejdsbelysning på byggepladsen)
  • Vejrligsbestemte vinterforanstaltninger  er foranstaltninger, der kun iværksættes i vinterperioden, såfremt det aktuelle vejrlig kræver det (f.eks. snerydning af byggepladsveje)

En nærmere oplistning af henholdsvis årstidsbestemte og vejrligsbestemte vinterforanstaltninger findes i vejledningen til vinterbekendtgørelsen, som kan findes   her.

Entreprenørens videreførelsespligt

Finder vinterbekendtgørelsen anvendelse, er entreprenøren forpligtet til at holde arbejdet i gang i vinterperioden (entreprenørens videreførelsespligt) indtil den såkaldte ”ulempegrænse” er nået. Dette følger af vinterbekendtgørelsens § 2 og § 5. Se nærmere om ”ulempegrænsen” nedenfor.

Bygherrens oplysningspligt

Hvor vinterbekendtgørelsen finder anvendelse, er bygherren forpligtet til sørge for, at udbudsmaterialet indeholder nærmere oplysninger (bygherrens oplysningspligt) om bl.a. de vejrligsbestemte foranstaltninger (som nævnt i   bekendtgørelsens bilag 1), der skønnes nødvendige for, at entreprenøren kan opfylde sin videreførelsespligt . Dette følger af vinterbekendtgørelsens § 3, stk. 1.

Entreprenøren overtager bygherrens oplysningspligt i følgende tilfælde:

  • Ved alle totalentrepriser
  • Ved stor og fagentrepriser over 3 mio. kr. ekskl. moms, hvor bygherren vælger at indhente et samlet tilbud på entreprenørens arbejder inklusiv alle vinterforanstaltninger
  • Ved hovedentrepriser over 20 mio. kr. ekskl. moms, hvor bygherren vælger at indhente et samlet tilbud på entreprenørens arbejder inklusiv alle vinterforanstaltninger

Betaling for vinterforanstaltninger

Vinterbekendtgørelsen tager  ikke  stilling til, om bygherren skal betale ekstra for udførte vinterforanstaltninger i vinterperioden, eller om sådanne er indeholdt i entreprenørens tilbud. Dette afhænger af parternes aftale, herunder fortolkningen af denne.

Har bygherren f.eks. specifik angivet de fornødne relevante vintervejrligsforanstaltninger i udbudsmaterialet, vil de angivne foranstaltninger som udgangspunkt være at anse som indeholdt i entreprenørens tilbudssum.

Det bemærkes, at AB 18/ABT 18/Forenklet AB – i modsætning til AB 92 og ABT 93 – indeholder regler om, hvorvidt bygherren skal betale for vinterforanstaltninger. Se f.eks.  AB 18 § 5, stk. 4, hvor det fremgår, at årstidsbestemte vinterforanstaltninger anses for indeholdt i tilbuddet (medmindre disse er fælles for flere entrepriser), mens vejrligsbestemte vinterforanstaltninger betales som ekstraarbejder.

Læs mere om betaling for vinterforanstaltninger her.

Hvad er ulempegrænsen?

Uanset om entreprenøren kan kræve betaling for udførte vinterforanstaltninger eller ej, har entreprenøren som udgangspunkt pligt til at holde arbejdet i gang i vinterperioden (videreførelsespligt).

Videreførelsespligten gælder dog efter vinterbekendtgørelsens § 5 ikke, hvis arbejdet trods indsats af vinterforanstaltninger  af sædvanlig type i normalt omfang   ikke kan holdes i gang. Man taler her om, at den såkaldte ”ulempegrænse” er nået.

”Ulempegrænsen” er  udtryk for, at det ikke er samfundsmæssigt rimeligt at holde en entreprise i gang, hvis ressourceforbruget på vinterforanstaltninger kommer ud over en vis grænse. Det giver med andre ord ikke mening at fortsætte arbejderne, hvis arbejderne nærmest kun består i at overkomme hindringerne af vejrliget i stedet for at udføre de egentligt planlagte arbejder.

Om ”ulempegrænsen” er nået, må vurderes konkret fra sag til sag. Vurderingen kan i sidste ende blive genstand for en retlig afgørelse ved domstole eller voldgift.

Entreprenøren påberåber sig ulempegrænsen

For entreprenøren har ”ulempegrænsen” navnlig relevans, hvor det er aftalt, at entreprenøren har samtlige vinterforanstaltninger indeholdt i sit tilbud.

Vurderer entreprenøren  korrekt, at ”ulempegrænsen” er nået, og standser entreprenøren som følge heraf arbejderne, er entreprenøren ikke i misligholdelse.

Medfører standsningen forsinkelse, vil spørgsmålet om eventuel tidsfristforlængelse skulle afgøres efter de almindelige entrepriseretlige regler, som disse har funder udtryk i bl.a. AB 92 § 24 og AB 18 § 39.

Bygherren påberåber sig ulempegrænsen

For bygherren har ”ulempegrænsen” relevans, hvis det er aftalt, at bygherren (helt eller delvist) skal betale for vinterforanstaltninger.

Således kan bygherren afvise at betale for udførelsen af nødvendige vinterforanstaltninger eller standse iværksættelsen af sådanne foranstaltninger, når ”ulempegrænsen” er nået. Forsinkes entreprenøren som følge heraf, vil entreprenøren kunne kræve tidfristforlængelse efter den almindelige entrepriseretlige regel i AB 18 § 39, stk. 1, litra b (”bygherrens forhold”).

Herom fremgår følgende i AB 18 betænkningen, side 73:

”Entreprenørens ret til tidsfristforlængelse i forbindelse med vinterarbejder gælder alene ved usædvanligt vejrlig og bygherrens forhold efter AB 18 § 39, stk. 1, litra b og d. Under bygherrens forhold   [AB 18 § 39, stk. 1, litra b, red.]  hører de tilfælde, hvor entreprenørens arbejde forsinkes som følge af, at bygherren afviser at betale for udførelse af nødvendige vinterforanstaltninger eller standser iværksættelsen af sådanne foranstaltninger i henhold til vinterbekendtgørelsens § 5”.

Læs mere om betaling for vinterforanstaltninger ved forsinkelse her.

Overtrædelse af vinterbekendtgørelsen

Vinterbekendtgørelsen er en offentligretlig forskrift, og det er kommunens pligt at påse, at bekendtgørelsen bliver overholdt. Overtrædelser kan straffes med bøde.

Spørgsmål og kontakt

Har du spørgsmål til vinterbekendtgørelsen, kan du kontakte DI Byggeris Erhvervsjuridiske Rådgivningsenhed på telefon 33 77 37 60.

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte Erhvervsjura.

Relateret indhold