Den 1. september 2021 er DI Byg og DI Dansk Byggeri blevet lagt sammen til branchefællesskabet DI Byggeri. Det betyder, at vi er gået i gang med at bygge om på hjemmesiden. Indtil vi er færdige, kan du opleve, at visse dele af hjemmesiden ikke ser helt rigtige ud. Oplever du problemer eller har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os.

DI Byggeri

Feriekortet udgår og erstattes af indberetning til Feriepengeinfo

Medarbejders anmodning om feriepenge via Borger.dk – feriekortet udgår

Både det elektroniske feriekort og papirversionen af feriekortet er udgået. Det betyder at medarbejderne ikke længere skal anmode om feriepenge via eboks eller papirferiekortet. 

Medarbejderen skal i stedet logge på Borger.dk med sit NemID og anmode om feriepenge. 

Se mere om fremgangsmåden ved anmodning om feriepenge her: 

borger.dk/feriepenge

Husk at informere medarbejderne 

Efter overenskomsterne skal der udstedes feriekort i februar. Eftersom feriekortet er udgået, er det vigtigt i stedet at informere medarbejderne om, at status for optjente feriepenge kan ses ved at logge ind på Borger.dk med sin NemID. 

Alle medarbejdere har fået direkte besked fra DA i eboks om, at feriepengeanmodningen nu skal ske i Borger.dk. 

Udbetaling af feriepenge 

Når medarbejderen har anmodet om feriepenge via borger.dk. sendes automatisk en besked til virksomhedens eboks om, at en medarbejder har anmodet om feriepenge. Først herefter skal feriepengene udbetales. 

Udenlandske medarbejdere 

Feriepenge til udenlandske medarbejdere skal på samme måde indberettes til Feriepengeinfo, og udenlandske medarbejdere skal også anmode om feriepenge via Borger.dk 

Se mere om udbetaling af feriepenge til udenlandske medarbejdere med og uden NemID her:

borger.dk 

Vejledning på engelsk:

lifeindenmark.borger.dk 

Work in Denmark:

Holiday pay

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte DI Byggeri

Relateret indhold