DI Byggeri

FAQ om krigen i Ukraine

Ruslands invasion af Ukraine i slutningen februar 2022 har haft en række afledte virkninger på bygge- og anlægsbranchen, herunder i form af prisstigninger må materialer og brændstof samt generelle leveranceproblemer.

Nedenfor finder du svar på nogle af de spørgsmål, som DI Byggeri i den anledning har modtaget.

Opdateret den 2. maj 2022

Prisstigninger på materialer - kan du kræve at bygherren betaler for dem?

Udføres arbejdet i regning, vil entreprenøren ved sin fakturering kunne højde for prisstigninger på materialer.

Det skal huskes, at bygherren ved regningsarbejder skal betale, hvad entreprenøren forlanger, medmindre bygherren beviser, at prisen er urimelig.

Såfremt arbejde udføres til en fast pris (tilbudsarbejde), er udgangspunktet, at entreprenøren efter aftaleindgåelse ikke kan kræve entreprisesummen reguleret som følge af prisstigninger. Men andet kan være aftalt.  

En sådan regulering vil f.eks. være aftalt, hvis AB 18, ABT 18 eller AB Forenklet er en del af aftalen, fordi disse standardvilkår giver entreprenøren ret til en såkaldt prisstigningsgodtgørelse ved prisstigninger på materialer, ”som i færdig form eller på sædvanlig måde indgår i arbejdet”. Det samme gælder, hvis AB 92 eller ABT 93 er aftalt, og Dansk Byggeris standardforbehold eller det såkaldte fastpriscirkulære samtidig er en del af aftalegrundlaget. Læs mere her.

Vær opmærksom på, at i og med, at der er tale om en godtgørelse, kan entreprenøren ikke kræve, at bygherren betaler for den fulde prisstigning på materialerne.

Vær desuden opmærksom på, at krav om prisstigningsgodtgørelse altid forudsætter, at entreprenøren dokumenterer, at en række betingelser er opfyldt. Læs mere om betingelserne her.

Prisstigninger på brændstof - kan du kræve, at bygherren betaler for det?

Udføres arbejdet i regning, vil entreprenøren ved sin fakturering kunne tage højde for prisstigninger på brændstof.

Det skal herved huskes, at bygherren ved regningsarbejder skal betale, hvad entreprenøren forlanger, medmindre bygherren beviser, at prisen er urimelig.

Såfremt arbejde udføres til en fast pris (tilbudsarbejde), er udgangspunktet, at entreprenøren efter aftaleindgåelse ikke kan kræve entreprisesummen reguleret som følge af prisstigninger. Men andet kan være aftalt.

En sådan regulering vil f.eks. være aftalt, hvis AB 18, ABT 18 eller AB Forenklet er en del af aftalen, fordi disse standardvilkår giver entreprenøren ret til en såkaldt prisstigningsgodtgørelse ved prisstigninger på ”brændstof, der benyttes direkte i arbejdet” (f.eks. som drivmiddel til krandrift). Det samme gælder, hvis AB 92 eller ABT 93 er aftalt og Dansk Byggeris standardforbehold eller det såkaldte fastpriscirkulære samtidig er en del af aftalegrundlaget. Læs mere her.

Vær opmærksom på, at i og med, at der er tale om en godtgørelse, kan entreprenøren ikke kræve, at bygherren betaler for den fulde prisstigning på brændstoffet.

Vær desuden opmærksom på, at krav om prisstigningsgodtgørelse altid forudsætter, at entreprenøren dokumenterer, at en række betingelser er opfyldt. Du kan læse mere om betingelserne Læs mere her.

Spørgsmålet har rejst sig, om elektricitet er omfattet af begrebet ”brændstof” i f.eks. AB 18, således at der kan være mulighed for at kræve en godtgørelse som følge af prisstigninger på elektricitet, der direkte benyttes til arbejdet. Dette kan ikke udelukkes. Læs mere her.

Prisstigningsgodtgørelse - hvordan beregnes den?

Krav om prisstigningsgodtgørelse efter f.eks. AB 18 forudsætter, at entreprenøren dokumenterer, at en række betingelser er opfyldt. Læs mere om betingelserne her.

Det er bl.a. en betingelse, at prisstigningen er ”ekstraordinær”. Herved forstås, at prisstigningen skal overstige 10 pct. i forhold til prisen på det pågældende materiale eller brændstof på tilbudsdagen, og således denne procentsats tillægges 0,5 pct. for hver hele måned, der passerer mellem tilbudsdagen og indkøbsdagen.

Eksempel: Entreprenøren afgiver tilbud den 1. oktober 2021, hvorefter der indgås aftale. I april 2022 indkøber entreprenøren et materiale, der siden tilbudsdagen generelt er steget med 25 pct.. Da der siden tilbudsdagen er forløbet 6 hele måneder, skal entreprenøren selv bære risikoen for 13 pct. af stigningen (10 pct. + (6 x 0,5 pct.)). Entreprenøren kan herefter kræve en godtgørelse på 12 pct. (25 pct. – 13 pct.), idet godtgørelsen beregnes som 12 pct. af prisen på tilbudsdagen for den materialemængde, der skal anvendes.

Læs mere om beregningen af prisstigningsgodtgørelsen her.

DI Byggeri har udviklet et værktøj til brug for beregningen af prisstigningsgodtgørelsen. Find beregningsværktøjet her.

Ikke tilstrækkelig kompensation for prisstigninger?

Såfremt arbejde udføres til en fast pris (tilbudsarbejde), er udgangspunktet, at entreprenøren efter aftaleindgåelse ikke kan kræve entreprisesummen reguleret som følge af prisstigninger. Men andet kan være aftalt.  

Regulering vil f.eks. være aftalt, hvis AB 18 er en del af aftalen, fordi disse standardvilkår – forudsat at en række betingelser er opfyldt – giver entreprenøren ret til en såkaldt prisstigningsgodtgørelse. En sådan godtgørelse giver dog langt fra entreprenøren fuld kompensation for den faktisk skete prisstigning siden tilbudsdagen.

Vær i forlængelse heraf opmærksom på, at Økonomistyrelsen den 7. april 2022 er kommet med en udmelding til offentlige myndigheder, herunder offentlige bygherrer, i forhold til de udfordringer i eksisterende kontrakter, som situationen i Ukraine på nogle områder har medført i form af bl.a. uforholdsmæssigt store prisstigninger. Af udmeldingen fremgår:

  • Det vil – inden for rammerne af udbudslovens § 183 – være muligt for den offentlige bygherre at acceptere en kontraktuel ændring vedrørende prisstigninger. En ændring vil dog altid bero sig på en konkret vurdering fra gang til gang
  • Der opfordres til dialog og henstilles til, at offentlige bygherrer i tilfælde af udfordrede entreprenører holder fast i det gode samarbejde med entreprenøren og udviser fleksibilitet med henblik på at finde løsninger på de konkrete udfordringer

Udmeldingen fra Økonomistyrelsen gælder umiddelbart, uanset om entreprenøren har ret til prisstigningsgodtgørelse efter f.eks. AB 18 eller ej.

Læs mere om Økonomistyrelsens udmelding her, idet DI Byggeri – ligesom styrelsen – opfordrer til dialog mellem parterne i tilfælde af uforholdsmæssigt store prisstigninger.

Ret til tidsfristforlængelse ved svigtende leverancer?

Det giver som udgangspunkt ikke entreprenøren ret til ekstra tid, hvis de materialer, som entreprenøren skal levere til arbejdets færdiggørelse, ikke kommer rettidigt frem, f.eks. fordi den leverandør, entreprenøren har bestilt materialerne hos, har taget for mange ordrer ind. Populært siges, at forsinkelse som følge af svigtende materialeleverancer er en entreprenørrisiko.

Hvis en entreprise forsinkes, fordi en konkret leverance forsinkes af f.eks. krig eller et EU-importforbud, vil entreprenøren dog kunne have ret til ekstra tid. Dette følger bl.a. af AB 18 § 39, stk. 1.

Det er dog vigtigt at huske at for, at entreprenøren kan få tidsfristforlængelse, skal entreprenøren i alle tilfælde kunne bevise, at den påberåbte begivenhed (f.eks. krig eller EU-importforbud) rent faktisk også konkret har medført forsinkelse med en aftalt termin. Med andre ord skal entreprenøren kunne bevise, at der er årsagssammenhæng mellem begivenheden og den faktisk indtrådte forsinkelse.

Desuden er det vigtigt, at entreprenøren altid meddeler bygherren, hvis entreprenøren mener at have ret til tidsfristforlængelse (reklamation) – dette bør gøres på skrift!

Endeligt er det vigtigt at være opmærksom på, at entreprenøren skal søge en forsinkelse undgået eller begrænset ved sådanne dispositioner, som med rimelighed kan kræves (tidstabsbegrænsningspligten). Dette kan betyde, at entreprenøren må ud og indkøbe materialerne andet steds.

Læs mere om muligheden for tidsfristforlængelse ved svigtende leverancer foranlediget af Ruslands invasion af Ukraine her.

Se også DI Byggeris notat af 5. april 2022, som findes her.

Vær i øvrigt opmærksom på, at Økonomistyrelsen den 7. april 2022 er kommet med en udmelding til offentlige myndigheder, herunder offentlige bygherrer, i forhold til de udfordringer i eksisterende kontrakter, som situationen i Ukraine på nogle områder har medført i form af bl.a. varemangel og leveringsproblemer.

Økonomistyrelsen opfordrer her generelt til dialog og henstiller til, at offentlige bygherrer i tilfælde af udfordrede entreprenører holder fast i det gode samarbejde med entreprenøren og udviser fleksibilitet med henblik på at finde løsninger på de konkrete udfordringer.

Læs mere om Økonomistyrelsens udmelding her, idet DI Byggeri – ligesom styrelsen – opfordrer til dialog mellem parterne i tilfælde af forsinkelse.

Ret til forsinkelseserstatning ved svigtende leverancer?

Har entreprenøren ret til tidsfristforlængelse, vil entreprenøren efter omstændighederne også kunne kræve forsinkelseserstatning (f.eks. øgede byggepladsomkostninger).

Skyldes en forsinkelse f.eks. et ”offentligt påbud og forbud”, vil du kunne kræve en sådan erstatning, mens erstatning ikke kommer på tale, hvis en forsinkelse skyldes force majeure, herunder f.eks. ”krig”. Dette følger af bl.a. af AB 18 § 43, stk. 2, litra d, og stk. 3.

Det kan ikke udelukkes, at forsinkelse som følge af EU’s importforbud rettet mod materialer fra Rusland/Belarus kan give dig ret til forsinkelseserstatning. Spørgsmålet er dog juridisk uafklaret.  

Læs mere om muligheden for forsinkelseserstatning ved forsinkelse som følge af svigtende leverancer foranlediget af Ruslands invasion af Ukraine her.

Se også DI Byggeris notat af 5. april 2022, som findes her.

Tidstabsbegrænsningspligt - hvad er det?

Entreprenøren skal søge en forsinkelse undgået eller begrænset ved sådanne dispositioner, som med ”rimelighed” kan kræves. Dette følger f.eks. af AB 18 § 39, stk. 2.

Denne tidstabsbegrænsningspligt fører bl.a. til, at entreprenøren – såfremt en konkret leverance er forsinket, så entreprisen forsinkes – er forpligtet til at undersøge markedet for andre leverandører. Kan en anden leverandør levere de omhandlede materialer hurtigere men dyrere, må entreprenøren i udgangspunktet selv afholde denne meromkostning.

Betoningen af, at entreprenørens tidstabsbegrænsningspligt i entrepriseforholdet har en ydre grænse, nemlig ”rimelighed”, gør dog, at der må være en grænse for, hvor langt entreprenøren er forpligtet til at gå. Praksis på det entrepriseretlige område er dog sparsom.

For almindelige ”skaffevarer”, som entreprenøren frit har kunne vælge, hvor skal indkøbes, må grænsen dog antages at ligge ganske højt.

Hvor grænsen går i det enkelte tilfælde, må bero på en konkret vurdering. I denne vurdering kan med større og mindre vægt bl.a. inddrages:

  • Er den begivenhed, der har forsinket den oprindelige leverance til entreprenøren, længerevarende eller forbigående?
  • Hvor meget hurtigere vil materialerne kunne komme frem, hvis disse (om muligt) bestilles hos en anden leverandør?
  • Er materialerne almindelige ”skaffevarer”, eller skal de specialfremstilles efter ordre?
  • Hvor store er meromkostningerne konkret for de omhandlede materialer, såfremt materialerne skal anskaffes hos en anden leverandør?
  • Kan entreprenøren berettiget ophæve aftalen med den oprindelige materialeleverandør som følge af dennes forsinkelse?
  • I hvilket omfang har entreprenøren ret til indeksregulering eller materialeprisstigningsgodtgørelse?

Læs mere om tidstabsbegrænsningspligten ved forsinkelse som følge af svigtende leverancer foranlediget af Ruslands invasion af Ukraine her.

Se også DI Byggeris notat af 5. april 2022, som findes her.

Skal entreprenøren varsle en forventet forsinkelse?

Ja, entreprenøren skal orientere sin bygherre, hvis entreprenøren forventer, at der vil komme en forsinkelse, herunder som følge af Ruslands invasion af Ukraine. Dette følger bl.a. af AB 18 § 39, stk. 2.

Orienteringen skal følges op af et egentlig krav om tidsfristforlængelse (reklamation), når/hvis den forventede forsinkelse indtræder.

Skal entreprenøren underrette bygherren ved krav om ekstra tid?

Ja, hvis entreprenøren mener at have krav på mere tid/tidsfristforlængelse, skal entreprenøren snarest muligt underrette bygherren herom. Dette følger bl.a. af AB 18 § 39, stk. 4. Underretningen (reklamationen) bør altid være skriftlig f.eks. pr. mail eller sms.

Det skal huskes, at er man i tvivl om, hvorvidt man har ret til tid og eventuelt erstatning, er det altid sikres at gøre sit krav gældende over for bygherren!

Manglende eller for sen reklamation kan medføre, at entreprenøren fortaber sit (ellers berettigede) krav på tidsfristforlængelse ud fra betragtninger om passivitet.

 En reklamation kunne f.eks. lyde således:

"Vedrørende sag [xxxx]

Vi bliver desværre nødt at forlange tidsfristforlængelse på ovennævnte sag, da vi er blevet forsinket som følge af  [indsæt konkret begrundelse, f.eks. at den stålleverance, vi har bestilt i fra en fabrik i det østlige Ukraine er blevet forsinket pga. den verserende krig].

Vi ved endnu ikke hvor lang en forsinkelse, der vil blive tale om, men vi vil snarest vende tilbage med supplerende informationer herom.”

Det er dog vigtigt at huske, at for at entreprenøren kan få tidsfristforlængelse, skal entreprenøren i alle tilfælde kunne bevise, at den påberåbte begivenhed (f.eks. krig eller EU-importforbud) rent faktisk også konkret har medført forsinkelse med en aftalt termin. Med andre ord skal entreprenøren kunne bevise, at der er årsagssammenhæng mellem begivenheden og den faktisk indtrådte forsinkelse.

Desuden er det vigtigt at være opmærksom på, at entreprenøren skal søge en forsinkelse undgået eller begrænset ved sådanne dispositioner, som med rimelighed kan kræves (tidstabsbegrænsningspligten).

Kan bygherren kræve, at entreprenøren forcerer?

Nej, bygherren har som udgangspunkt ikke ret til at kræve, at entreprenøren forcerer – også uanset om bygherren er villig til at betale for det. Forcering kræver med andre ord aftale.

Kan entreprenøren kræve forcering mod betaling?

Nej, entreprenøren har som udgangspunkt ikke ret til at forcere mod betaling. Forcering kræver med andre ord aftale.

Entreprenøren kan dog kræve forcering mod betaling, hvis bygherren med urette gør gældende, at entreprenøren er i ansvarspådragende forsinkelse (forsinkelse uden at have ret til tidsfristforlængelse), og entreprenøren udfører forceringen for at sikre sig imod dette. Entreprenøren skal i givet fald orientere bygherren inden forceringen påbegyndes. Se f.eks. AB 18 § 41, der er udtryk for en almindelig entrepriseretlig regel.

Kan bygherren ophæve en aftale som følge af en forsinkelse?

Ja, bygherren vil efter omstændighederne kunne ophæve aftalen, hvis entreprenøren er forsinket uden samtidig at have ret til tidsfristforlængelse (kaldet  ansvarspådragende forsinkelse).

Der skal dog ganske meget til, før en bygherre med rette kan ophæve aftalen i entrepriseforhold. Denne strenge adgang til at hæve kommer bl.a. til udtryk i AB 18 § 59, hvis indhold er udtryk for almindelige entrepriseretlige regler.

I forhold til ophævelse, som følge af entreprenørens ansvarspådragende forsinkelse, betyder det, at bygherren kun kan ophæve aftalen, hvis to betingelser er opfyldt:

  • Forsinkelsen skal være ”væsentlig
  • Forsinkelsen skal være til ”betydelig ulempe” for bygherren

Ophævelse forudsætter desuden altid, at bygherren forinden har påtalt det forhold, der begrunder ophævelse, og har givet entreprenøren en frist til at rette for sig. Bygherren kan med andre ord ikke ophæve entrepriseaftalen fra dag til dag.

Vær i øvrigt opmærksom på, at Økonomistyrelsen den 7. april 2022 er kommet med en udmelding til offentlige myndigheder, herunder offentlige bygherrer, i forhold til de udfordringer i eksisterende kontrakter, som situationen i Ukraine på nogle områder har medført i form af bl.a. varemangel og leveringsproblemer.

Økonomistyrelsen opfordrer her generelt til dialog og henstiller til, at offentlige bygherrer i tilfælde af udfordrede entreprenører holder fast i det gode samarbejde med entreprenøren og udviser fleksibilitet med henblik på at finde løsninger på de konkrete udfordringer.

Læs mere om Økonomistyrelsens udmelding her, idet DI Byggeri – ligesom styrelsen – opfordrer til dialog mellem parterne i tilfælde af forsinkelse.

Hvis bygherren ophæver entrepriseaftalen med urette, vil entreprenøren kunne gøre et erstatningskrav gældende. Erstatningen kan som udgangspunkt opgøres til entreprenørens mistede dækningsbidrag på opgaven.

Ophæver bygherren med rette, kan bygherren kræve erstatning for det tab, som bygherren lider ved, at entreprenøren ikke har fuldført arbejdet. Tabet opgøres efter dansk rets almindelige regler og omfatter bl.a. merudgifter ved, at bygherren er nødsaget til at lade en anden entreprenør fuldføre arbejdet.

Har du spørgsmål, er du som service- og branchemedlem i DI Byggeri velkommen til at kontakte DI Byggeris Erhvervsjuridiske Rådgivning.

Relateret indhold