FAQ om BR 18 og klimaberegning

Reglerne om foretagelsen af en klimaberegning findes i bygningsreglementets (BR 18) §§ 297-298. 
Du finder BR 18) §§ 297-298 og den tilhørende vejledning her.

En klimaberegning efter BR 18 fortæller, hvor mange såkaldte ”CO2-ækvivalenter” (kg CO2-ækvivalenter pr. m2 pr. år) et byggeri vil udlede over en betragtningsperiode på 50 år fra færdigmeldingstidspunktet.

Betegnelsen ”CO2-ækvivalenter” er en samlet betegnelse for effekten af alle drivhusgasarter omregnet til én fælles enhed.

Ansøgning om byggetilladelse indsendt i perioden den 1. januar 2023 til og med den 30 juni 2025:

Krav om en klimaberegning gælder for nybyggeri (dog ikke sommerhuse), der er opvarmet til 5 °C eller mere.

Da kravet alene retter sig mod nybyggeri, skal der ikke foretages en klimaberegning i forbindelse med tilbygninger, renoveringer og ombygninger.

Ansøgning om byggetilladelse indsendt den 1. juli 2025 eller senere:

Krav om en klimaberegning for nybyggeri, herunder sommerhuse, uopvarmede bygninger (over 50 m2) og tilbygninger (over 250 m2).

Find DI Byggeris One Pager om, hvornår der skal foretages en klimaberegning, her.

Klimaberegningen skal indgå som en del af færdigmeldingen til kommunen med henblik på opnåelse af ibrugtagningstilladelse.

Det kan dog være en fordel at udføre beregning allerede i designfasen for derved i tide at kunne vurdere, om der er behov for at ændre i designet og valget af byggematerialer.

Ansøgning om byggetilladelse indsendt i perioden den 1. januar 2023 til og med den 30 juni 2025:

For nybyggeri på mere end 1.000 m² må klimaberegningen maksimalt vise en udledning af CO2-ækvivalenter på 12 kg (”udledningsgrænseværdien”). Er denne grænseværdi overskredet, kan ibrugtagningstilladelse ikke opnås førend forholdet er blevet lovliggjort (enten retligt eller fysisk).

For nybyggeri på under eller lig med 1.000 m² gælder der ikke en ”udledningsgrænseværdi”.

Ansøgning om byggetilladelse indsendt den 1. juli 2025 eller senere:

Er ansøgning om byggetilladelse indsendt den 1. juli 2025 eller senere, gælder der forskellige ”udledningsgrænseværdier” afhængig af, hvilken type nybyggeri der skal opføres.

Desuden gælder en selvstændig grænseværdi på 1,5 kg CO2-ækvivalenter for den klimapåvirkning, der opstår fra transport til, fra og på byggepladsen samt fra energi- og brændselsforbrug og materialespild på byggepladsen (”byggeprocesgrænseværdien”). Denne grænseværdi gælder kun for ansøgninger om byggetilladelse, der indsendt den 1. juli 2025 eller senere.

Er grænseværdierne overskredet, kan ibrugtagningstilladelse ikke opnås førend forholdet er blevet lovliggjort (enten retligt eller fysisk). Grænseværdierne forventes skærpet frem mod 2030.

”Bygningsejeren” (bygherren) har ifølge BR 18 ansvaret for at efterleve klimakravene, idet det er bygningsejeren selv, der er ansvarlig for, at nybyggeriet er lovligt.

Ofte vil bygningsejeren indgå aftale med en rådgiver eller en totalentreprenør om, at denne laver myndighedsbehandlingen af projektet, herunder udfører klimaberegningen.

I forholdet mellem bygherre og entreprenør er det entrepriseretligt bygherren, der er ansvarlig for myndighedsbehandlingen af et projekt. Dermed er det også bygherren, der skal levere klimaberegningen i forbindelse med færdigmeldingen af et nybyggeri til kommunen. Se f.eks. AB 18 § 20 og AB 92 § 13.

Hvor entreprenøren er totalentreprenør, er det entrepriseretligt totalentreprenøren, der sørger for myndighedsbehandlingen, og det er derfor som udgangspunkt også en del af totalentreprenørens ydelse at stå for klimaberegningen. Se f.eks. ABT 18 § 18 og § 20 og ABT 93 § 13.

Det bemærkes, at den omstændighed, at bygherren har indgået en aftale med en totalentreprenør (eller en rådgiver), ikke ændrer ved, at det det er ”bygningsejeren” (bygherren), der i henhold til (de offentligretlige regler) i BR 18 har ansvaret for, at det færdige nybyggeri er lovligt.

Du kan læse mere om entreprenørens rolle i forhold til klimakravene i BR 18 her.

Klimaberegningen skal foretages i overensstemmelse med den beregningsmetode og de beregningsforudsætninger (vedrørende f.eks. bygningsdele, referenceareal og miljødata), der følger af BR 18 § 297.

Beregning af bygningers klimapåvirkning kan udføres og dokumenteres ved hjælp af  det gratis beregningsprogram LCAbyg.

Anvendelsen af LCAbyg er dog ikke et krav efter BR 18. Andre beregningsværktøjer kan derfor sagtens benyttes, når blot de opfylder BR 18’s krav til beregningen.

OBS: Husk, at er en ansøgning om byggetilladelse indsendt til kommunen den 1. juli 2025 eller senere, skal selve byggeprocessen inkluderes i klimaregnskabet, idet der for byggeprocessen gælder en selvstændig ”byggeprocesgrænseværdi” på 1,5 kg CO2-ækvivalenter

For at kunne foretage en retvisende klimaberegning, er det helt afgørende, at der knyttes såkaldt ”miljødata” til materialerne i de forskellige bygningsdele, der skal indgå i beregningen.

Ved ”miljødata” forstås overordnet informationer om klimapåvirkningen pr. enhed anvendt produkt.

Efter BR 18, skal én af følgende to (ligestillede) kategorier af miljødata anvendes ved klimaberegningen:

• Generisk datagrundlag
• Miljøvaredeklarationer (EPD’er) udført i henhold til den europæiske standard DS/EN15804

Det ”generiske datagrundlag” er et datagrundlag baseret på gennemsnitsværdier for materialer m.v., der anvendes i byggeri (f.eks. ”Rør, Kloakrør PVC” eller ”Rør, Kloakrør HDPE”). Datagrundlaget fremgår eksplicit af bilag 2, tabel 7, 11 og 10 til BR 18, og det er ikke muligt at anvende andre generiske datasæt.

En miljøvaredeklaration (EPD) er et dokument, der dokumenterer et byggemateriales miljømæssige egenskaber.

EPD’er indeholder mere specifik miljødata, end det der fremgår af det generiske datagrundlag, og EPD’er er derfor også mere retvisende for de faktiske miljøpåvirkninger.

Overordnet findes der tre typer EPD’er, idet disse typer – for at være gyldige – bl.a. skal være udført i henhold til DS/EN15804 og være verificeret af en 3. part:

• Produktspecifik – En EPD for en specifik produkt fra en bestemt producent (fabrikat).
  
  
• Branchespecifik – En EPD, der repræsenterer et gennemsnit for en bestemt produkttype (f.eks. betonelementer eller mursten).
  
  
• Projektspecifik – En EPD der gælder for en komponent, som er skræddersyet til formålet (f.eks. en specifik stålkonstruktion).

Hvor entreprenøren har frit materialevalg, vil det efter DI Byggeris vurdering som udgangspunkt – også uden nærmere aftale – høre til entreprenørens ydelse, herunder via entreprenørens sædvanlige kvalitetssikring, at indsamle og levere de nødvendige oplysninger til bygherren/totalentreprenøren om, hvilke materialer der konkret er anvendt.

Se yderligere om dette spørgsmål i DI Byggeris notat af 20. december 2022, som du finder her.

Det anbefales, at det klart og tydeligt aftales, hvis entreprenøren skal indsamle og levere EPD’er til brug for bygherrens/totalentreprenørens klimaberegning på det konkrete projekt.

Se yderligere om dette spørgsmål i DI Byggeris notat af 20. december 2022, som du finder her.

Det anbefales, at det klart og tydeligt aftales, hvis entreprenøren skal indsamle og levere oplysninger om faktisk anvendte mængder til brug for bygherrens/totalentreprenørens klimaberegning på det konkrete projekt.

Se yderligere om dette spørgsmål i DI Byggeris notat af 20. december 2022, som du finder her.