DI Byggeri

AB Forbruger

Kender du standardaftalevilkårene AB Forbruger?

I Danmark findes der ikke en egentlig entrepriselov, der regulerer aftaleforholdet mellem en forbrugerbygherre og dig som  entreprenør/håndværker.

I stedet er der inden for byggebranchen en lang tradition for, at parterne aftaler at lade ét af de såkaldte ”AB-dokumenter” være gældende for aftalen. AB-dokumenterne indeholder hver især et sæt afbalancerede juridiske standardaftalevilkår, herunder i forhold til ekstraarbejde, forsinkelse og mangler.

Et af disse AB-dokumenter er ”AB Forbruger”, der er udarbejdet i et samarbejde mellem Erhvervs- og Byggestyrelsen, DI Byggeri, Tekniq og Forbrugerrådet.  Af andre AB-dokumenter kan f.eks. nævnes AB 18 og AB 18 Forenklet.

Du kan finde AB-dokumenterne, herunder AB Forbruger, her.

Da AB Forbruger – i modsætning til AB 18 og AB 18 Forenklet – er udarbejdet med henblik på aftaler mellem en forbrugerbygherre og en entreprenør/håndværker, anbefaler DI Byggeri, at dette dokument benyttes ved forbrugerentrepriser.

DI Byggeri har udarbejdet en vejledning om forskellene mellem AB Forbruger og AB 18/AB 18 Forenklet. Du finder vejledningen her.

Hvornår gælder AB Forbruger?

AB Forbruger (og de andre AB dokument) er kun en del af din aftale med forbrugerbygherren,  hvis det vedtages.

Dette kan f.eks. ske ved, at  du i det tilbud – som forbrugerbygherren accepterer – har henvist til f.eks. AB Forbruger samtidig med, at du har vedhæftet eller medsendt standardvilkårene.

Hvad, hvis et AB-dokument ikke er aftalt?

Ved at aftale, at f.eks. AB Forbruger skal gælde for aftalen, skabes en større klarhed og sikkerhed om rammerne for aftaleforholdet (aftales).

Du kan dog sagtens indgå en entrepriseaftale uden samtidig at vedtage, at et AB-dokument (f.eks. AB Forbruger) skal gælde. Hvis et AB-dokument ikke er aftalt, reguleres aftalen af de såkaldte ”almindelige entrepriseretlige regler”. Flere af bestemmelserne i AB-dokumenterne – men ikke alle – er udtryk for sådanne almindelige regler.

Som et eksempel på en regel, der findes AB-dokumenterne, men som ikke gælder uden aftale, er reglen om, at entreprenøren/håndværkeren har ret til at udføre ekstraarbejder, der har naturlig sammenhænghæng med den oprindeligt aftalte ydelse (f.eks. AB Forbruger § 23).

Har du spørgsmål, er du som service- og branchemedlem i DI Byggeri velkommen til at kontakte Byggejuridisk Rådgivning.

Relateret indhold