Forudbetaling kræver aftale

I entrepriseforhold er det en forudsætning for at kræve forudbetaling for materialer, at der er indgået en aftale herom.

Hvor AB 18 er en del af parternes aftale, er en sådan forudbetalingsret aftalt, for så vidt angår materialer, som er købt af entreprenøren, men endnu ikke leveret på byggepladsen. Dette fremgår af AB 18 § 36, stk. 2, 1. pkt.

At materialerne skal være ”købt” betyder, at der skal være indgået en bindende aftale mellem entreprenør og leverandør, men materialerne behøver ikke at være betalt. Bygherren kan forlange dokumentation for, at  denne bindende aftale er indgået, men kan ikke kræve at få forevist en faktura, hvor materialepriserne fremgår.

Sikkerhedsstillelse ved forudbetaling

Det er en forudsætning for, at bygherren kan kræve sikkerhed for forudbetaling af materialer, at dette aftales mellem parterne.

Er AB 18 er en del af parternes aftale, er sikkerhedsstillelse aftalt, for så vidt angår forudbetaling af materialer, som er købt af entreprenøren men endnu ikke leveret på byggepladsen. Således fremgår det af AB 18 § 36, stk. 2, 2., og 3. pkt., at bygherren i denne situation kan kræve, at entreprenøren stiller sikkerhed svarende til den krævede forudbetaling inklusiv moms.

Individualisering og erklæring om ejerskab

Det ses, at bygherren i udbudsmaterialet – udover AB 18 sikkerhedsstillelse – har betinget forudbetaling af entreprenørens indkøbte (men ikke leverede) materialer af:

• At entreprenøren samtidig erklærer, at ejendomsretten til materialerne er overgået til bygherren (populært kaldet en ”Ejerskabserklæring”), og/eller
• At materialerne er blevet bindende individualiseret forstået som, at materialerne (dokumenterbart) er blevet tydeligt udskilt og afmærket, og at bygherren har fået meddelelse om denne udskillelse (populært kaldet en ”Individualiseringsmeddelelse”).

Tanken hermed er navnlig, at bygherren ønsker at sikre, at bygherren – i tilfælde at entreprenørens konkurs – kan få materialerne udleveret af konkursboet. Hvorvidt en sådan udlevering kan kræves, må dog i alle tilfælde afgøres konkret.

Hent skabelon til en kombineret ejerskabserklæring og individualiseringsmeddelelse her

Vær særlig opmærksom på

1. at denne erklæring/meddelelse, ikke ændrer ved, at entreprenøren frem til aflevering har risikoen for materialernes beskadigelse eller bortkomst. Se AB 18 § 27.
2. at den brand- og stormskadeforsikring, som bygherren efter AB 18 § 11 er forpligtet til at tegne normalvis ikke omfatter materialer, der ikke er leveret på byggepladsen

AB 18 giver – som noget nyt i forhold til AB 92 – mulighed for regulering af den ellers faste entreprisesum.

Er AB 18 vedtaget mellem parterne, vil ”entreprenøren” således bl.a. kunne kræve, at ”bygherren” betaler en godtgørelse, hvis der indtræder prisstigninger på bl.a. de materialer, der indgår i arbejdet.

Det bemærkes, at hvor AB 18 vedtages i underentrepriseforhold eller leveranceforhold skal udtrykket ”entreprenøren” forstås som henholdsvis underentreprenøren og sælgeren, mens udtrykket ”bygherren” skal forstås som henholdsvis entreprenøren (f.eks. en hovedentreprenør) og køberen, jf. AB 18 § 2, stk. 1. Læs mere om disse betingelser her.

Alle betingelser skal være opfyldt
Krav på ovennævnte prisstigningsgodtgørelse forudsætter dog, at entreprenøren beviser, at en række kumulative betingelser, som nærmere fremgår af AB 18 § 35, stk. 2-5, er opfyldt. At betingelserne er kumulative betyder, at de alle skal være opfyldt. Læs mere om disse betingelser her.

Betingelsen om "i færdig form"

Én af betingelserne er efter AB 18 § 35, stk. 2, at prisstigningen skal vedrøre materiale ”som i færdig form eller på sædvanlig måde indgår i arbejdet”. Dette vil f.eks. være tilfældet, hvis en entreprenør oplever, at prisen på den hvide isolering, som entreprenøren indkøber til bygherrens projekt, er steget siden tilbudsdagen.

Usikkerhed vedr. delmaterialer
Imidlertid har denne betingelse også givet anledning til usikkerhed, herunder ikke mindst i forhold til de entreprenører, der også er producenter.

Spørgsmålet har i den forbindelse været, om entreprenøren (producenten) kan kræve godtgørelse for prisstigninger på de delmaterialer, der er medgået til at producere det færdige materiale/produkt, som skal leveres til bygherren (f.eks. asfaltmasse, betonelementer eller facademoduler) - også selvom prisen på det færdigproducerede materiale ikke er steget tilstrækkeligt.

Prisstigning på mindst 10 pct.
Det bemærkes i den forbindelse, at det bl.a. er én af betingelserne for prisstigningsgodtgørelse, at prisstigningen på materialet er ”ekstraordinær”, dvs. prisstigningen overstiger mindst 10 pct. i forhold til prisen på det pågældende materiale på tilbudsdagen, og således at denne procentsats øges med 0,5 pct. for hver hele måned, der passerer efter tilbudsdagen. Se yderligere her.

En ny voldgiftsafgørelse fra 9. oktober 2023 (sag C-16379) kaster nu lidt mere lys over problemstillingen omkring AB 18 § 35, stk. 2 (”i færdig form” m.v.).

Brug DI Byggeris godtgørelsesberegner

DI Byggeri har udviklet et værktøj (i Excel), som du kan anvende til at beregne godtgørelsen for ekstraordinære prisstigninger på materialer efter AB 18 § 35.

Find beregneren med tilhørende vejledning her

Det bemærkes, at ABT 18 giver samme mulighed for prisstigningsgodtgørelse som AB 18.

DI Byggeri har erfaret, at nogle entreprenører bliver mødt med et synspunkt om, at hvor AB Forenklet er vedtaget mellem parterne, har entreprenøren – uanset henvisningen til AB 18 § 35 i AB Forenklet § 27 – ikke ret til prisstigningsgodtgørelse.

Dette synspunkt er DI Byggeri ikke enig i, og det er således DI Byggeris klare opfattelse, at AB Forenklet – ligesom ABT 18 – giver helt samme mulighed for prisstigningsgodtgørelse som AB 18.

Betydningen af slutopgørelsen

Når kunden har modtaget slutopgørelsen, kan entreprenøren som det klare udgangspunkt ikke komme med yderligere krav efterfølgende. Der gælder dog to undtagelser:

1. Entreprenøren har taget ”konkret forbehold” i slutopgørelsen
   At forbeholdet skal være konkret betyder, at kunden ud fra teksten i slutopgørelsen skal kunne se, hvilke specifikke krav entreprenøren tager forbehold for. En mere generel tekst i slutopgørelsen om, at "der tages forbehold for yderligere ekstrakrav" eller lignende, vil som udgangspunkt ikke være tilstrækkelig.
   
   
2. ”Særligt tilfælde”
   I særlige tilfælde kan entreprenøren undtagelsesvist få betaling for krav, der først kræves efter slutopgørelsen – også selvom der ikke er taget konkret forbehold. I voldgiftspraksis ses f.eks. krav, som pga. en åbenbar regnefejl ikke er taget med i slutopgørelsen, at kunne kræves betalt, når kravet fremkommer rimelig kort tid efter, at slutopgørelsen er sendt til kunden.
   
   

Hvornår skal slutopgørelsen sendes?

AB 18/ABT 18 indeholder nogle frister for, hvornår slutopgørelsen skal sendes til kunden. Fristernes længde afhænger af, hvilken entrepriseform og hvilken type arbejde entreprenøren udfører. Fristerne regnes fra afleveringstidspunktet. Se f.eks. AB 18 § 36, stk. 6.

Entreprenøren skal sende slutopgørelsen ”af egen drift”. Dette betyder, at kunden ikke behøver at bede entreprenøren om at sende opgørelsen.

Hvis entreprenøren ikke (rettidigt) sender slutopgørelsen

Overholder entreprenøren ikke fristerne i AB 18/ABT 18 for fremsendelse af slutopgørelse, mister entreprenøren ikke automatisk eventuelt ubetalte krav.

Den manglende overholdelse af fristen ”aktiverer” dog en mulighed for kunden til at kræve, at entreprenøren fremsender sin slutopgørelse inden 10 arbejdsdage.

Denne 10-dagesfrist er vigtig at kende. Fremsendes opgørelsen først efter de 10 arbejdsdage, vil entreprenøren som udgangspunkt (automatisk) miste følgende:

• Krav på betaling for udførte ekstraarbejder i regning
• Krav på betaling af løn- og prisstigninger

Hvis en kunde ikke betaler til tiden, kan du fremsende rykkerskrivelser.

DI Byggeri har udarbejdet en vejledning til skabelonerne for rykkerskrivelser og inkassovarsel m.v. I vejledningen finder du svar på, hvordan du laver en korrekt rykkerskrivelse, og hvor meget du kan opkræve i gebyr, hvis en kunde ikke betaler.

Læs vejledningen her

Til DI Byggeris vejledning er tilknyttet tre skabeloner:

1. Skabelon til rykkerskrivelse nr. 1
2. Skabelon til rykkerskrivelse nr. 2
3. Skabelon til rykkerskrivelse nr. 3 inkl. inkassovarsel

Se skabelonerne til rykkerskrivelser og inkassovarsel m.v. her

At kunden ikke betaler til tiden betyder, at entreprenøren ikke har modtaget det beløb, der skyldes, på ”forfaldsdagen”, dvs. på den dag, entreprenøren kan kræve, at kunden (senest) betaler.

Find renteloven her

Renter – hvis forfaldsdagen er ”fastsat i forvejen”

Det er bestemt i renteloven, at der kan kræves renter fra forfaldsdagen – men kun hvis forfaldsdagen er ”fastsat i forvejen”.

Forfaldsdagen er f.eks. aftalt på forhånd, hvis det fremgår af entreprenørens tilbud, som er accepteret af kunden, at betaling skal ske på en bestemt dag eller til et bestemt tidsrum efter en begivenheds indtræden, f.eks. ”8 arbejdsdage efter fremsendelse af faktura”.

På den anden side er forfaldsdagen ikke aftalt på forhånd, hvis entreprenøren (ensidigt) blot har indsat en betalingsdag på de fakturaer, der fremsendes til kunden.

Hvor AB 18 er en del af aftalen, er forfaldsdagen – medmindre andet er aftalt –fastsat  i forvejen i overensstemmelse med reglerne om betaling i AB 18 § 37. Se samme regler i ABT 18 og AB Forenklet.

Af disse regler fremgår:

• At forfaldsdagen er dagen, hvor kunden modtager entreprenørens anmodning om betaling (typisk dagen for fremsendelse af faktura).
• At der gælder en betalingsfrist på 15 arbejdsdage. Det betyder, at betaler kunden inden for de 15. arbejdsdage, så er det det samme som (rettidig) betaling til forfaldsdagen.

Vær særligt opmærksom på, at Fristen på de 15 arbejdsdage er i forhold til renter en såkaldt ”løbedagsfrist”. Dette betyder, at betaler kunden ikke inden fristen, kan renter kræves tilbage fra forfaldsdagen. Modtager kunden f.eks. en faktura den 1. marts, og betaler kunden først den 30. marts (senere end 15 arbejdsdage), vil entreprenøren kunne kræve renter tilbage fra den 1. marts.

Renter – hvis forfaldsdagen ikke er ”fastsat i forvejen”

Det fremgår af renteloven, at hvis forfaldsdagen ikke er ”fastsat i forvejen”, kan renter først kræves 30 kalenderdage efter fremsendelsen af betalingsanmodning (typisk dagen for fremsendelse af faktura).

Vær opmærksom på, at den omstændighed, at entreprenøren (ensidigt) på sine fakturaer har indsat en betalingsfrist (f.eks. ”betales inden 8 dage”), ikke gør, at forfaldsdagen kan siges at være ”fastsat i forvejen”. Fremsættes eksempelvis den 15. marts krav om betaling inden den 23. marts, skal renter således tidligst betales fra den 15. april (efter 30 kalenderdage).

Undtagelsen

Det fremgår af rentelovens § 3, stk. 3, at uanset om forfaldsdagen er fastsat i forvejen eller ej, kan renter ikke kræves, hvis kunden ikke kan siges at have modtaget de oplysninger, som er ”nødvendige” for, at kunden kan bedømme berettigelsen og størrelsen af entreprenørens betalingskrav.

Denne regel tænkes f.eks. anvendt af kunden, hvis entreprenøren nægter at specificere et regningsbeløb, eller hvis entreprenøren helt undlader at fremsende regning.

Hvad der er ”nødvendige” oplysninger, må afgøres fra sag til sag. Det skal samtidig huskes, at kunden i alle tilfælde skal betale den del af det fakturerede (og oplyste) beløb, som kunden ikke er uenig i at skylde. Se f.eks. AB 18 § 36, stk. 9.

Hvilken rente kan kræves?

Den rente, der kan opkræves hos kunden ved for sen betaling, bliver ofte kaldt en forsinkelsesrente (eller en morarente).

Det fremgår af rentelovens § 5, at forsinkelsesrenten er fastsat til en årlig rente svarende til Nationalbankens officielle udlånsrente med et tillæg på 8 %.

Nationalbankens officielle udlånsrente fastsættes to gange årligt henholdsvis den 1. januar og den 1. juli det pågældende år. Find Nationalbankens officielle udlånsrente her.

Parterne kan som udgangspunkt aftale en anden forsinkelsesrente end den, der fremgår af renteloven. En sådan aftale vil i forhold til AB 18 udgøre en fravigelse. DI Byggeri anbefaler, at der alene sker fravigelse af AB-systemet, hvor dette er velbegrundet og nødvendigt for den konkrete aftale.

Har entreprenøren (ensidigt) på sine fakturaer indsat en højere rente, end hvad der fremgår af renteloven, er der ikke tale om en aftale om en anden forsinkelsesrente.

Husk, at er kunden forbruger (f.eks. parcelhus eller lejlighedsejer), kan der ikke aftales en højere forsinkelsesrente end den, der fremgår af renteloven.

Har entreprenøren et forfaldent krav, som kunden ikke har betalt til tiden, kan entreprenøren standse arbejdet. Se f.eks. AB 18 § 38.

Det er dog vigtigt at huske, at det er en betingelse for standsning, at entreprenøren inden standsning har sendt et varsel til kunden, så kunden får en ”ekstra” mulighed for at betale.

Varslet bør altid gives på skrift (f.eks. en mail eller SMS). Standses arbejdet uden varsel, vil entreprenøren selv misligholde aftalen med kunden.

Efter AB 18 skal varslet være på minimum 3 arbejdsdage. Er kunden en offentlig bygherre eller en almen bolig­organisation, skal varslet dog være på minimum 5 arbejdsdage. Det samme gælder efter ABT 18 og AB Forenklet.

Standpunktsrisiko

En arbejdsstandsning indebærer altid en standspunktsrisiko. Viser det sig, at entreprenøren ”ikke havde lov” til at standse (standsningen var uberettiget), f.eks. fordi det beløb, entreprenøren standsede på, ikke var forfaldent, eller fordi kunden foretog (berettiget) modregning i hele beløbet (f.eks. af dagbøder), vil entreprenøren selv være i misligholdelse.

Man bør derfor altid overveje den standpunktsrisiko, der kan være forbundet med at standse arbejdet, og om alternative løsninger til en arbejdsstandsning kunne være relevante f.eks. forhandling, mediation/mægling eller en hurtig afgørelse.

Genoptagelse af arbejdet efter standsning

En arbejdsstandsning er ikke det samme som en ophævelse af aftalen. Betaler kunden det forfaldne beløb, efter at entreprenøren berettiget har standset arbejdet, vil entreprenøren derfor som udgangspunkt være forpligtet til at genoptage sit arbejde.

Hvis entreprenøren under en arbejdsstandsning vælger helt at rømme byggepladsen (f.eks. fjerne stillads, maskiner og mandskabsskure), er der derfor en risiko for, at rømningen vil blive set som en uberettiget ophævelse af aftalen, og entreprenøren risikerer et erstatnings­ansvar overfor kunden.

Det anbefales derfor, at man som entreprenør i forbindelse med varsling af standsning på skrift oplyser kunden om, at arbejdet vil blive genoptaget, hvis kunden betaler det skyldige beløb. 

Arbejdsstandsning og forsinkelse

Har entreprenøren med rette standset arbejdet, og har standsningen medført en  forsinkelse, har entreprenøren ret til tidsfristforlængelse og forsinkelseserstatning. Se f.eks. AB 18 § 39 og 43 om ”bygherrens forhold”.

Forsinkelseserstatningen kan f.eks. dække over udgifter til mandskab på byggepladsen, berettigede krav fra underentreprenører, udgifter påført som følge af pris­stigninger og mistet fortjeneste ved ikke at kunne udføre andre arbejder.

Det er en betingelse, at kravene dokumenteres.

Læs mere i vores vejledning Entreprenørens forsinkelseskrav

Om forsinkelsen er ”væsentlig”, må afgøres fra sag til sag. I den forbindelse har det bl.a. betydning, om entreprenørens interesser er tilgodeset gennem retten til at standse arbejdet og/eller kundens eventuelt stillede sikkerhed (betalingsgaranti).

Husk, at det i alle tilfælde er en betingelse for ophævelse, at ophævelsen forinden er varslet. Med andre ord kan entreprenøren ikke bare ophæve fra dag-til-dag. Entreprenøren skal have givet kunden en ”ekstra chance” for at betale. Varslet behøver ikke være særligt langt, men det bør være skriftligt.

Det er også vigtigt at huske på, at hvis der er uenighed, om entreprenøren overhovedet har ret til at ophæve, så vil en ophævelse altid udgøre en standpunktsrisiko.

Overvej derfor altid denne risiko.