Krav om godtgørelse kræver efter AB 18 § 35, at syv betingelser alle er opfyldt. Læs mere om betingelserne her Prisstigninger på materialer - DI Byggeri

DI Byggeri har udviklet et værktøj (i Excel), som kan anvendes til at beregne godtgørelsen for ekstraordinære prisstigninger. Find beregneren med tilhørende vejledning her. Beregneren siger ikke noget om entreprenørens dokumentation for sit krav på godtgørelse.

Husk, at reguleringen for prisstigningsgodtgørelse skal ske i forbindelse med betalingen for den del af arbejdet, der berøres af reguleringen. Se f.eks. AB 18 § 35, stk. 7. Man kan altså som udgangspunkt ikke bare vente med at kræve prisstigningsgodtgørelse til slutafregningen (medmindre det er aftalt).

Betingelse nr. 1 - Prisstigningen skal være "ekstraordinær"

At prisstigningen skal være ”ekstraordinær” betyder, at prisstigningen skal overstige 10 % i forhold til prisen på det pågældende materiale eller brændstof på tilbudsdagen. Oveni denne procentsats tillægges 0,5 % for hver hele måned, der passerer efter tilbudsdagen.

Eksempel:

En prisstigning for et materiale, som omfattes af et tilbud af 1. oktober 2024, og som indkøbes i februar 2025, skal således overstige 12 %, for at godtgørelse kan blive aktuel.

(10 % + (0,5 % x 4 hele måneder))

Det er kun den del af prisstigningen, der ligger over procentgrænsen, som entreprenøren kan kræve godtgørelse for.

Læs også Dokumentation for prisstigninger på materialer - DI Byggeri

Betingelse nr. 2 - Materialer "i færdig form" eller brændstof, der "direkte benyttes til arbejdet" 

Materialer ”i færdig form”:

Betingelsen om, at prisstigningen skal vedrøre materialer, som ”i færdig form eller på sædvanlig måde” indgår i arbejdet, har givet anledning til en del usikkerhed i branchen.

Spørgsmålet har i den forbindelse især været, om den entreprenør, der selv producerer et materiale (f.eks. asfaltmasse, betonelementer eller facademoduler), kan kræve godtgørelse for ekstraordinære prisstigninger på de delmaterialer, der er anvendt til at producere det færdige materiale/produkt, der skal leveres til kunden – også selvom selve prisen på det færdigproducerede materiale ikke er steget ekstraordinært.

Voldgiftspraksis synes nu at have lagt sig fast på, at der ikke kan kræves godtgørelse for prisstigninger på delmaterialer, idet det afgørende alene er, om det endelige/færdige produkt, der skal indgå i byggeriet eller anlægget, er steget ekstraordinært. Se f.eks. TBB 2024.187 VBA, TBB 2024.467 VBA samt hurtig afgørelse af 25. oktober 2023 (sag O-143) og af 13. oktober 2022 (sag O-96).

Brændstof, der ”direkte benyttes til arbejdet”:

At brændstoffet (f.eks. benzin eller diesel) ”benyttes direkte til arbejdet”, vil være tilfældet, hvis brændstoffet anvendes til f.eks. opvarmning eller udtørring af bygninger eller som drivmiddel i forbindelse med terrænregulering, jordkørsel eller krandrift. Brændstof til lejet materiel må ligestilles med brændstof til entreprenørens eget materiel.

Brændstof til transport af materialer til byggepladsen kan ikke siges at skulle ”benyttes direkte til arbejdet”.

Spørgsmålet har rejst sig, om elektricitet er omfattet af begrebet ”brændstof”, med den virkning, at der – hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt – kan kræves godtgørelse for ekstraordinære prisstigninger på elektricitet, der ”benyttes direkte til arbejdet”.

Ser man på formålet med reglen, er der meget, der taler for, at elektricitet er omfattet af begrebet ”brændstof”.

I den forbindelse skal det fremhæves, at reglen om godtgørelse for ekstraordinære prisstigninger stammer tilbage fra en tid (1974), hvor elektricitet ikke på samme måde som i dag blev forbrugt direkte til arbejdet på pladsen, herunder f.eks. som drivmiddel, og at reglen i sin tid blev indført som følge af et generelt politisk ønske om at begrænse entreprenørens risiko.

Betingelse nr. 3 - Efter tilbudsdagen og inden aftalt indeksregulering er trådt i kraft 

Som udgangspunkt kan entreprenøren kun kræve prisstigningsgodtgørelse i de første 12 måneder efter tilbudsdagen.

Efter 12 måneder fra tilbudsdagen vil reglerne om indeksregulering i AB 18 § 34 gælde.

Betingelse nr. 4 og 5 - Generelt forekommende og officielt prismateriale mv.

Prisstigningen skal være ”generelt forekommende”, dvs., at det skal dokumenteres, at prisstigningen omfatter branchen som sådan og ikke blot den enkelte entreprenør.

Det fremgår ikke af AB 18, hvordan den ”generelt forekommende” prisstigning skal dokumenteres, men prisstigningen kan i hvert fald dokumenteres ved hjælp af ”officielt prismateriale” f.eks. fra Danmarks Statistik.

Generelt synes der at måtte gælde forholdsvis lempelige krav til entreprenørens dokumentation af den (eller de) generelt forekommende prisstigning(er). Herved forstås, at der ikke kan stilles krav om, at en prisstigning på et materiale eller på brændstof nødvendigvis skal godtgøres til bunds. I denne retning er også hurtig afgørelse af 16. maj 2022 (sag 0-73).

Betingelse nr. 6 - Ikke også statsligt indgreb

Bliver entreprenøren allerede godtgjort for prisstigningen efter reglerne i AB 18 § 35, stk. 1, om statsligt indgreb, kan entreprenøren (selvfølgelig) ikke også samtidig få prisstigningsgodtgørelse.

Betingelse nr. 7 - Mindst 0,5 % af entreprisesummen

Summen af de beregnede reguleringsbeløb skal udgøre mindst 0,5 % af entreprisesummen uden moms. Er denne grænse på 0,5 % nået, er det hele reguleringsbeløbet, der godtgøres, og ikke kun den del, der overstiger grænsen.

Forudbetaling kræver aftale

I entrepriseforhold er det en forudsætning for at kræve forudbetaling for materialer, at der er indgået en aftale herom.

Hvor AB 18 er en del af parternes aftale, er en sådan forudbetalingsret aftalt, for så vidt angår materialer, som er købt af entreprenøren, men endnu ikke leveret på byggepladsen. Dette fremgår af AB 18 § 36, stk. 2, 1. pkt.

At materialerne skal være ”købt” betyder, at der skal være indgået en bindende aftale mellem entreprenør og leverandør, men materialerne behøver ikke at være betalt. kunden kan forlange dokumentation for, at  denne bindende aftale er indgået, men kan ikke kræve at få forevist en faktura, hvor materialepriserne fremgår.

Sikkerhedsstillelse ved forudbetaling

Det er en forudsætning for, at kunden kan kræve sikkerhed for forudbetaling af materialer, at dette aftales mellem parterne.

Er AB 18 er en del af parternes aftale, er sikkerhedsstillelse aftalt, for så vidt angår forudbetaling af materialer, som er købt af entreprenøren men endnu ikke leveret på byggepladsen. Således fremgår det af AB 18 § 36, stk. 2, 2., og 3. pkt., at "bygherren" i denne situation kan kræve, at entreprenøren stiller sikkerhed svarende til den krævede forudbetaling inklusiv moms.

Individualisering og erklæring om ejerskab

Det ses, at kunden i udbudsmaterialet – udover AB 18 sikkerhedsstillelse – har betinget forudbetaling af entreprenørens indkøbte (men ikke leverede) materialer af:

• At entreprenøren samtidig erklærer, at ejendomsretten til materialerne er overgået til bygherren (populært kaldet en ”Ejerskabserklæring”), og/eller
• At materialerne er blevet bindende individualiseret forstået som, at materialerne (dokumenterbart) er blevet tydeligt udskilt og afmærket, og at bygherren har fået meddelelse om denne udskillelse (populært kaldet en ”Individualiseringsmeddelelse”).

Tanken hermed er, at kunden ønsker at sikre, at – i tilfælde at entreprenørens konkurs – kan få materialerne udleveret af konkursboet. Hvorvidt en sådan udlevering kan kræves, må dog i alle tilfælde afgøres konkret.

Hent skabelon til en kombineret ejerskabserklæring og individualiseringsmeddelelse her

Vær særlig opmærksom på

1. at denne erklæring/meddelelse, ikke ændrer ved, at entreprenøren frem til aflevering har risikoen for materialernes beskadigelse eller bortkomst. Se AB 18 § 27.
2. at den brand- og stormskadeforsikring, som bygherren efter AB 18 § 11 er forpligtet til at tegne normalvis ikke omfatter materialer, der ikke er leveret på byggepladsen

Betydningen af slutopgørelsen

Når kunden har modtaget slutopgørelsen, kan entreprenøren som det klare udgangspunkt ikke komme med yderligere krav efterfølgende. Der gælder dog to undtagelser:

1. Entreprenøren har taget ”konkret forbehold” i slutopgørelsen
   At forbeholdet skal være konkret betyder, at kunden ud fra teksten i slutopgørelsen skal kunne se, hvilke specifikke krav entreprenøren tager forbehold for. En mere generel tekst i slutopgørelsen om, at "der tages forbehold for yderligere ekstrakrav" eller lignende, vil som udgangspunkt ikke være tilstrækkelig.
   
   
2. ”Særligt tilfælde”
   I særlige tilfælde kan entreprenøren undtagelsesvist få betaling for krav, der først kræves efter slutopgørelsen – også selvom der ikke er taget konkret forbehold. I voldgiftspraksis ses f.eks. krav, som pga. en åbenbar regnefejl ikke er taget med i slutopgørelsen, at kunne kræves betalt, når kravet fremkommer rimelig kort tid efter, at slutopgørelsen er sendt til kunden.
   
   

Hvornår skal slutopgørelsen sendes?

AB 18/ABT 18 indeholder nogle frister for, hvornår slutopgørelsen skal sendes til kunden. Fristernes længde afhænger af, hvilken entrepriseform og hvilken type arbejde entreprenøren udfører. Fristerne regnes fra afleveringstidspunktet. Se f.eks. AB 18 § 36, stk. 6.

Entreprenøren skal sende slutopgørelsen ”af egen drift”. Dette betyder, at kunden ikke behøver at bede entreprenøren om at sende opgørelsen.

Hvis entreprenøren ikke (rettidigt) sender slutopgørelsen

Overholder entreprenøren ikke fristerne i AB 18/ABT 18 for fremsendelse af slutopgørelse, mister entreprenøren ikke automatisk eventuelt ubetalte krav.

Den manglende overholdelse af fristen ”aktiverer” dog en mulighed for kunden til at kræve, at entreprenøren fremsender sin slutopgørelse inden 10 arbejdsdage.

Denne 10-dagesfrist er vigtig at kende. Fremsendes opgørelsen først efter de 10 arbejdsdage, vil entreprenøren som udgangspunkt (automatisk) miste følgende:

• Krav på betaling for udførte ekstraarbejder i regning
• Krav på betaling af løn- og prisstigninger

Hvis en kunde ikke betaler til tiden, kan du fremsende rykkerskrivelser.

DI Byggeri har udarbejdet en vejledning til skabelonerne for rykkerskrivelser og inkassovarsel m.v. I vejledningen finder du svar på, hvordan du laver en korrekt rykkerskrivelse, og hvor meget du kan opkræve i gebyr, hvis en kunde ikke betaler.

Læs vejledningen her

Til DI Byggeris vejledning er tilknyttet tre skabeloner:

1. Skabelon til rykkerskrivelse nr. 1
2. Skabelon til rykkerskrivelse nr. 2
3. Skabelon til rykkerskrivelse nr. 3 inkl. inkassovarsel

Se skabelonerne til rykkerskrivelser og inkassovarsel m.v. her

At kunden ikke betaler til tiden betyder, at entreprenøren ikke har modtaget det beløb, der skyldes, på ”forfaldsdagen”, dvs. på den dag, entreprenøren kan kræve, at kunden (senest) betaler.

Find renteloven her

Renter – hvis forfaldsdagen er ”fastsat i forvejen”

Det er bestemt i renteloven, at der kan kræves renter fra forfaldsdagen – men kun hvis forfaldsdagen er ”fastsat i forvejen”.

Forfaldsdagen er f.eks. aftalt på forhånd, hvis det fremgår af entreprenørens tilbud, som er accepteret af kunden, at betaling skal ske på en bestemt dag eller til et bestemt tidsrum efter en begivenheds indtræden, f.eks. ”8 arbejdsdage efter fremsendelse af faktura”.

På den anden side er forfaldsdagen ikke aftalt på forhånd, hvis entreprenøren (ensidigt) blot har indsat en betalingsdag på de fakturaer, der fremsendes til kunden.

Hvor AB 18 er en del af aftalen, er forfaldsdagen – medmindre andet er aftalt –fastsat  i forvejen i overensstemmelse med reglerne om betaling i AB 18 § 37. Se samme regler i ABT 18 og AB Forenklet.

Af disse regler fremgår:

• At forfaldsdagen er dagen, hvor kunden modtager entreprenørens anmodning om betaling (typisk dagen for fremsendelse af faktura).
• At der gælder en betalingsfrist på 15 arbejdsdage. Det betyder, at betaler kunden inden for de 15. arbejdsdage, så er det det samme som (rettidig) betaling til forfaldsdagen.

Vær særligt opmærksom på, at Fristen på de 15 arbejdsdage er i forhold til renter en såkaldt ”løbedagsfrist”. Dette betyder, at betaler kunden ikke inden fristen, kan renter kræves tilbage fra forfaldsdagen. Modtager kunden f.eks. en faktura den 1. marts, og betaler kunden først den 30. marts (senere end 15 arbejdsdage), vil entreprenøren kunne kræve renter tilbage fra den 1. marts.

Renter – hvis forfaldsdagen ikke er ”fastsat i forvejen”

Det fremgår af renteloven, at hvis forfaldsdagen ikke er ”fastsat i forvejen”, kan renter først kræves 30 kalenderdage efter fremsendelsen af betalingsanmodning (typisk dagen for fremsendelse af faktura).

Vær opmærksom på, at den omstændighed, at entreprenøren (ensidigt) på sine fakturaer har indsat en betalingsfrist (f.eks. ”betales inden 8 dage”), ikke gør, at forfaldsdagen kan siges at være ”fastsat i forvejen”. Fremsættes eksempelvis den 15. marts krav om betaling inden den 23. marts, skal renter således tidligst betales fra den 15. april (efter 30 kalenderdage).

Undtagelsen

Det fremgår af rentelovens § 3, stk. 3, at uanset om forfaldsdagen er fastsat i forvejen eller ej, kan renter ikke kræves, hvis kunden ikke kan siges at have modtaget de oplysninger, som er ”nødvendige” for, at kunden kan bedømme berettigelsen og størrelsen af entreprenørens betalingskrav.

Denne regel tænkes f.eks. anvendt af kunden, hvis entreprenøren nægter at specificere et regningsbeløb, eller hvis entreprenøren helt undlader at fremsende regning.

Hvad der er ”nødvendige” oplysninger, må afgøres fra sag til sag. Det skal samtidig huskes, at kunden i alle tilfælde skal betale den del af det fakturerede (og oplyste) beløb, som kunden ikke er uenig i at skylde. Se f.eks. AB 18 § 36, stk. 9.

Hvilken rente kan kræves?

Den rente, der kan opkræves hos kunden ved for sen betaling, bliver ofte kaldt en forsinkelsesrente (eller en morarente).

Det fremgår af rentelovens § 5, at forsinkelsesrenten er fastsat til en årlig rente svarende til Nationalbankens officielle udlånsrente med et tillæg på 8 %.

Nationalbankens officielle udlånsrente fastsættes to gange årligt henholdsvis den 1. januar og den 1. juli det pågældende år. Find Nationalbankens officielle udlånsrente her.

Parterne kan som udgangspunkt aftale en anden forsinkelsesrente end den, der fremgår af renteloven. En sådan aftale vil i forhold til AB 18 udgøre en fravigelse. DI Byggeri anbefaler, at der alene sker fravigelse af AB-systemet, hvor dette er velbegrundet og nødvendigt for den konkrete aftale.

Har entreprenøren (ensidigt) på sine fakturaer indsat en højere rente, end hvad der fremgår af renteloven, er der ikke tale om en aftale om en anden forsinkelsesrente.

Husk, at er kunden forbruger (f.eks. parcelhus eller lejlighedsejer), kan der ikke aftales en højere forsinkelsesrente end den, der fremgår af renteloven.

Har entreprenøren et forfaldent krav, som kunden ikke har betalt til tiden, kan entreprenøren standse arbejdet. Se f.eks. AB 18 § 38.

Det er dog vigtigt at huske, at det er en betingelse for standsning, at entreprenøren inden standsning har sendt et varsel til kunden, så kunden får en ”ekstra” mulighed for at betale.

Varslet bør altid gives på skrift (f.eks. en mail eller SMS). Standses arbejdet uden varsel, vil entreprenøren selv misligholde aftalen med kunden.

Efter AB 18 skal varslet være på minimum 3 arbejdsdage. Er kunden en offentlig bygherre eller en almen bolig­organisation, skal varslet dog være på minimum 5 arbejdsdage. Det samme gælder efter ABT 18 og AB Forenklet.

Standpunktsrisiko

En arbejdsstandsning indebærer altid en standspunktsrisiko. Viser det sig, at entreprenøren ”ikke havde lov” til at standse (standsningen var uberettiget), f.eks. fordi det beløb, entreprenøren standsede på, ikke var forfaldent, eller fordi kunden foretog (berettiget) modregning i hele beløbet (f.eks. af dagbøder), vil entreprenøren selv være i misligholdelse.

Man bør derfor altid overveje den standpunktsrisiko, der kan være forbundet med at standse arbejdet, og om alternative løsninger til en arbejdsstandsning kunne være relevante f.eks. forhandling, mediation/mægling eller en hurtig afgørelse.

Genoptagelse af arbejdet efter standsning

En arbejdsstandsning er ikke det samme som en ophævelse af aftalen. Betaler kunden det forfaldne beløb, efter at entreprenøren berettiget har standset arbejdet, vil entreprenøren derfor som udgangspunkt være forpligtet til at genoptage sit arbejde.

Hvis entreprenøren under en arbejdsstandsning vælger helt at rømme byggepladsen (f.eks. fjerne stillads, maskiner og mandskabsskure), er der derfor en risiko for, at rømningen vil blive set som en uberettiget ophævelse af aftalen, og entreprenøren risikerer et erstatnings­ansvar overfor kunden.

Det anbefales derfor, at man som entreprenør i forbindelse med varsling af standsning på skrift oplyser kunden om, at arbejdet vil blive genoptaget, hvis kunden betaler det skyldige beløb. 

Arbejdsstandsning og forsinkelse

Har entreprenøren med rette standset arbejdet, og har standsningen medført en  forsinkelse, har entreprenøren ret til tidsfristforlængelse og forsinkelseserstatning. Se f.eks. AB 18 § 39 og 43 om ”bygherrens forhold”.

Forsinkelseserstatningen kan f.eks. dække over udgifter til mandskab på byggepladsen, berettigede krav fra underentreprenører, udgifter påført som følge af pris­stigninger og mistet fortjeneste ved ikke at kunne udføre andre arbejder.

Det er en betingelse, at kravene dokumenteres.

Læs mere i vores vejledning Entreprenørens forsinkelseskrav

Om forsinkelsen er ”væsentlig”, må afgøres fra sag til sag. I den forbindelse har det bl.a. betydning, om entreprenørens interesser er tilgodeset gennem retten til at standse arbejdet og/eller kundens eventuelt stillede sikkerhed (betalingsgaranti).

Husk, at det i alle tilfælde er en betingelse for ophævelse, at ophævelsen forinden er varslet. Med andre ord kan entreprenøren ikke bare ophæve fra dag-til-dag. Entreprenøren skal have givet kunden en ”ekstra chance” for at betale. Varslet behøver ikke være særligt langt, men det bør være skriftligt.

Det er også vigtigt at huske på, at hvis der er uenighed, om entreprenøren overhovedet har ret til at ophæve, så vil en ophævelse altid udgøre en standpunktsrisiko. Overvej derfor altid denne risiko.

Læs mere om ophævelse her.