Overordnet skal entreprenøren bevise, at to betingelser er opfyldt, for at entreprenøren kan kræve betaling for ekstraarbejde:

1) Arbejdet skal ligge udover det oprindeligt aftalte (ekstraarbejde)

Ved uenighed om denne betingelse er opfyldt, må uenigheden løses ved fortolkning af parternes aftale (f.eks. udbudsmateriale, tilbud, entreprisekontrakt og/eller parternes korrespondance).

I den forbindelse skal huskes, at hvis der er uklarheder i kundens udbudsmateriale, så kommer det kunden til skade. Med andre ord, hvis det ud fra udbudsmaterialet er uklart, om et arbejde  er en del af kontrakten eller ej, vil der være en formodning for, at arbejdet er et ekstraarbejde. Dette fremgår f.eks. også af AB 18 § 4, stk. 2.

2) Arbejdet skal være aftalt eller være ”nødvendigt” (betalingsgrundlag)

Aftale:

Om der er indgået en aftale om ekstraarbejder, afgøres efter de almindelige principper om aftaleindgåelse.

Det betyder, for det første, at det ikke er et krav for, at en aftale er gyldig, at aftalen ligger på skrift (f.eks. en underskrevet aftaleseddel). Aftaler kan sagtens gyldigt indgås mundtligt.

Det anbefales at sende en skriftlig opfølgning, hvis en aftale indgås mundtligt (f.eks. ude på byggepladsen eller over telefonen). Herved skabes der klarhed over og sikkerhed for, hvad der er aftalt. En skriftlig opfølgning kan f.eks. lyde således:

 ”Som aftalt i dag [på byggepladsen / i telefonen], udføres følgende ekstraarbejder [beskriv arbejdet].”

Det betyder, for det andet, at det ikke er et krav for, at en aftale er gyldig, at der ligger et egentligt tilbud fra entreprenøren, som er formelt accepteret af bygherren.

Aftaler kan sagtens indgås på andre måder end ved tilbud og accept. F.eks. kan aftale indgås ved, at kunden blot beder entreprenøren om at ”sætte i gang”. En aftale kan – efter omstændighederne – også være indgået ved passivitet.

Nødvendighed:

Entreprenøren vil i visse tilfælde kunne kræve betaling for ekstraarbejder, der ikke er udført på baggrund af en aftale, men som i stedet må siges at have været nødvendigt for, at kontrakten med kunden kan opfyldes. Om der er tale om et såkaldt ”nødvendigt ekstraarbejde”, må afgøres fra sag til sag.

Mange entreprisekontrakter indeholder et vilkår om, at kunden kun betaler for ekstraarbejder, hvis der ligger en underskrevet aftaleseddel.

Et sådant vilkår skal efter fast voldgiftspraksis alene ses som en såkaldt ”bevisregel” og ikke en gyldighedsbetingelse. Det betyder, at kunden ikke kan lade være med at betale alene med den begrundelse, at der ikke ligger en underskrevet aftaleseddel.

Entreprenøren vil derfor – uanset et sådant vilkår – kunne kræve betaling, hvis entreprenøren beviser, at det udførte arbejde er et ekstraarbejde, som enten er aftalt eller nødvendigt.

Mener entreprenøren, at et arbejde er et ekstraarbejde, der giver entreprenøren ret til ”flere penge” (og måske også ekstra tid og sikkerhed), er det vigtigt, at entreprenøren husker at ”råbe op”. Man taler her om, at entreprenøren skal reklamere. Se f.eks. AB 18 § 25.

Manglende eller sen reklamation gør, at entreprenørens bevisbyrde for krav i anledning af ekstraarbejder skærpes. Desuden risikerer entreprenøren ultimativt at miste sit krav pga. passivitet.

Medmindre andet aftales, eller der gælder enhedspriser, betales ekstraarbejder i regning. Se f.eks. AB 18 § 24, stk. 3.

Ved regningsarbejde har entreprenøren groft sagt krav på betaling for de faktisk afholdte udgifter (materialer, materiel og arbejdsløn m.v.) plus en fortjeneste.

Urimelighed

Kunden skal ved arbejder i regning betale det beløb, som entreprenøren kræver for arbejdet, medmindre kunden beviser, at entreprenørens pris er urimelig (kaldet ”ubillig”). Syn og skøn er ofte nødvendigt for, at kunden kan bevise urimelighed.

Selvom det er kunden, der skal bevise urimelighed, skal entreprenøren dog samtidig kunne sandsynliggøre, at (særligt) den opgjorte tid på arbejdet også rent faktisk er anvendt. Dette kan f.eks. gøres ved at fremlægge timesedler.

Fakturering

Husk også, at ved fakturering af ekstraarbejder i regning skal entreprenøren opgøre og specificere anvendte arbejdstimer, materialer og materiel. Se f.eks. AB 18 § 24, stk. 4, som må antages også at gælde, selvom et AB-dokument ikke er aftalt.

Hvor et AB-dokument (f.eks. AB 18 § 23) er aftalt, har entreprenøren ret til at udføre ekstraarbejder, som har en ”naturlig sammenhæng” med det oprindeligt aftalte. Altså en ”naturlig sammenhæng” med det kontraktarbejdet. Man taler her om, at entreprenøren har en ”udførselsret”.

Naturlig sammenhæng

Om der er ”naturlig sammenhæng” må afgøres fra sag til sag. Som tommelfingerregel kan siges, at der er ”naturlig sammenhæng”, når de faglige kompetencer og det materiel, som entreprenøren skal bruge til udføre kontraktarbejdet, også er tilstrækkeligt til at lave ekstraarbejdet.

Udførelsesret

Tilsidesætter kunden entreprenørens udførelsesret (ved at give opgaven/ekstraarbejdet til en anden entreprenør), har entreprenøren som udgangspunkt ret til erstatning. Erstatningen udgør det  dækningsbidrag, som entreprenøren mister ved ikke at få lov til at udføre ekstraarbejdet.  

Udførelsesretten gælder ikke, hvis kunden beviser, at der er en ”særlig grund” til at lade en anden entreprenør udføre ekstraarbejdet.

En ”særlig grund” kan være, hvis det bevises, at entreprenøren ikke har de nødvendige kvalifikationer

En ”særlig grund” kan også være, at den pris for ekstraarbejdet, som entreprenøren måtte have givet, ikke kan siges at være rimelig. Der skal ganske meget til, før den pris for ekstraarbejdet, som entreprenøren evt. har givet, må siges at være urimelig.

Vær opmærksom på, at er et AB-dokument ikke er aftalt med parterne, har entreprenøren ikke nogen udførelsesret.