Entrepriseaftalen

Det er ikke et krav, at der er underskrevet en entreprisekontrakt, for at en entrepriseaftale er gyldig. Fremsendelsen af et tilbud, som kunden accepterer, er derfor fuldt tilstrækkeligt.

Find skabelon til AB 18 tilbudsblanket her.

Ikke mindst på større projekter kan det dog være en god ide at få udarbejdet og underskrevet en egentlig entreprisekontrakt, så det sikres, at parterne har en fælles forståelse af projektets omfang, tidsplan og økonomiske rammer.

Find skabeloner til entreprisekontrakter her

En entrepriseaftale er også gyldig, selvom den er indgået mundtligt. Mundtlige aftaler kan dog være svære at bevise. En mundtlig aftale bør derfor også altid følges op på skrift (f.eks. mail eller SMS).

Nedenfor kan du dykke mere ned i, hvad der er godt at være opmærksom på, hvis man indgår i en entrepriseaftale.

AB-dokumenterne er standardaftalevilkår. AB-dokumenterne indeholder bl.a. nogle juridiske spilleregler om ekstraarbejder, betaling, mangler, sikkerhedsstillelse, forsinkelse, aflevering og ophævelse. AB-dokumenterne udgøres bl.a. af følgende:

• AB 18
• AB 18 Forenklet (”light” version af AB 18 – til mindre entrepriser)
• ABT 18 (totalentrepriser)

Find AB-dokumenterne her.

AB-dokumenterne er ikke lov. Det skal derfor aftales, hvis et AB-dokument skal være gældende for aftalen. Dette sker ofte ved, at kunden i udbudsmaterialet eller entreprenøren i sit tilbud henviser til det AB-dokument, som skal gælde for opgaven (f.eks. skriver at ”AB 18 er gældende”).

Læs mere om valg af AB-dokument her.

I AB-dokumenterne bruges som udgangspunkt udtrykkene ”bygherre” og ”entreprenør”. AB-dokumenterne anvendes dog lige så ofte ved underentreprise. Bruges et AB-dokument i et underentrepriseforhold, skal udtrykket ”bygherre” i AB læses som entreprenøren (f.eks. en hovedentreprenør) og udtrykket ”entreprenøren” skal læses som underentreprenøren.

Ved acceptfrist eller vedståelsesfrist forstås, hvor lang tid kunden har til at acceptere entreprenørens tilbud – og altså hvor lang tid entreprenøren er bundet af sit tilbud.

Svaret på spørgsmålet afhænger af, hvordan tilbuddet er givet (skriftligt eller mundtligt), og om der i tilbuddet er fastsat acceptfrist (f.eks. ”tilbuddet gælder i 8 arbejdsdage fra modtagelsen”). Dette fremgår af aftaleloven.

Accepterer kunden entreprenørens tilbud for sent, ses kundens accept som et tilbud til entreprenøren, som entreprenøren kan vælge enten at sige ”ja” til eller afslå.

Mundtligt tilbud (uden acceptfrist)

Et mundtligt tilbud uden en fastsat acceptfrist skal kunden acceptere straks. Det vil sige, at kunden skal svare med det samme, eller dog inden samtalen afbrydes, eller entreprenøren og kunden går over til et andet samtaleemne.

Skriftligt tilbud (uden acceptfrist)

Et skriftligt tilbud uden en fastsat acceptfrist skal kunden acceptere inden rimelig tid. Hvad der er rimelig tid, må afgøres fra sag til sag, idet der bl.a. ses på, hvor omfangsrigt og komplekst tilbuddet er.

Skriftligt eller mundtligt (med acceptfrist)

Hvor der i tilbuddet er fastsat en acceptfrist, er denne frist selvsagt gældende – og det gælder uanset om tilbuddet er givet mundtligt eller skriftligt.

Vær opmærksom på, at er et AB-dokument en del af tilbuddet, gælder den acceptfrist, der fremgår af dokumentet, medmindre andet aftales. Som eksempel kan nævnes, at efter AB 18 gælder acceptfrist på 20 arbejdsdage, mens acceptfristen i ABT 18 er 40 arbejdsdage.

Entreprenøren giver ofte et tilbud med en fast pris på entrepriseopgaven (kontraktarbejde). Det betyder, at prisen på arbejdet er aftalt på forhånd.

Også AB-dokumenterne (f.eks. AB 18) bygger på en grundtanke om, at entreprenøren giver et tilbud med fast pris.

Regningsarbejde

Der er imidlertid ikke noget i vejen for, at opgaven udføres i regning (regningsarbejde). Det gælder, hvad enten et AB-dokument er en del af aftalen eller ej.

Hvis kunden blot beder entreprenøren om at sætte i gang (uden der samtidig aftales en fast pris), vil der f.eks. være tale om en aftale om, at entreprenøren skal udføre det igangsatte arbejde i regning.

Ved regningsarbejde har entreprenøren groft sagt krav på betaling for de faktisk afholdte udgifter (materialer, materiel og arbejdsløn m.v.) plus en fortjeneste.

Kunden skal ved arbejder i regning betale det, som entreprenøren kræver for arbejdet, medmindre kunden beviser, at entreprenørens pris er urimelig (kaldet ubillig). Syn og skøn er ofte nødvendigt, for at kunden kan løfte bevisbyrden for, at prisen er urimelig.

Selvom det er kunden, der skal bevise urimelighed, skal entreprenøren dog samtidig kunne sandsynliggøre, at (særligt) den opgjorte tid på arbejdet også rent faktisk er anvendt.

Særligt om overslag

Et overslag er ikke en fast pris. Ved et overslag giver entreprenøren et skøn over, hvad det vil koste at udføre arbejdet. Selve prisen i overslaget er ikke bindende, og arbejdet afregnes derfor i regning. Den endelige pris for arbejdet kan med andre ord godt blive højere end overslagsprisen.

Hvis entreprenøren under arbejdets udførelse opdager, at overslagsprisen ikke holder, er det vigtigt, at det oplyses til kunden. Gives en sådan oplysning ikke, og overskrides overslaget væsentligt, vil overskridelsen pege i retning af, at regningsprisen ikke er rimelig.

Der gælder som udgangspunkt ikke nogen grænse for, hvor meget overslaget skal være overskredet, før entreprenøren skal oplyse det til kunden.

Som tommelfingerregel kan man bruge bestemmelsen i AB Forbruger § 24, som siger, at hvis entreprenøren har givet et prisoverslag, skal entreprenøren hurtigst muligt indhente kundens stillingtagen til arbejdets fortsættelse, hvis prisen for arbejdet overstiger 15 %.