Offentlige bygherrer (staten, regioner og kommuner) kan dog kræve sig stillet som såkaldt selvforsikret.  Hvor dette er valgt , skal den offentlige bygherre – hvis uheldet er ude – selv erstatte de skader, der ellers ville have været dækket af brand- og stormskadeforsikringen.

Pligten i AB 18 § 11 til at tegne en brand- og stormskadeforsikring gælder ikke ved aftaler om reparations- og vedligeholdelsesarbejder på en eksisterende bygning.

Hvad er omfattet?

Forsikringen skal ifølge AB 18 omfatte skader som følge af brand- eller storm på samtlige entreprenørers arbejder på den bygning eller det anlæg, som entrepriseaftalen omfatter, herunder skader på de leverede materialer.

Ved om- og tilbygningsarbejder skal selve bygningen eller anlægget, der er genstand for arbejdet, tillige være omfattet af forsikringen.

Det er desuden værd at bemærke, at en  entreprenørens maskiner og materiel, herunder stilladser, skure og telte m.v., ikke antages at være  omfattet af en sædvanlig brand- og stormskadeforsikring.

Skader på entreprenørens maskiner og materiel kan dog være omfattet af en eventuelt tegnet all-risk forsikring.

Hvem er forsikret?

Den forsikrede er som udgangspunkt bygherren. Bygherren skal dog – af egen drift – sikre sig, at  entreprenøren og eventuelle underentreprenører medtages som sikrede på forsikringspolicen.

Når entreprenøren (og underentreprenøren) er medtaget som sikret på policen, kan forsikringsselskabet ikke gøre regres – rejse krav – mod entreprenøren som følge af brand- eller stormskader, der skyldes fejl fra entreprenøren, medmindre entreprenøren har handlet groft uagtsomt eller forsætligt.

Hvad hvis bygherren ikke tegner brand- og stormskadeforsikring?

Hvis kunden uberettiget ikke tegner en brand- og stormskadeforsikring efter AB 18, vil dette navnlig have følgende betydning:

• Sker der en skade, som ville have været af forsikringen, skal bygherren stille den skadelidte entreprenør som om forsikringen var tegnet.
• Mulighed for at entreprenøren – efter varsel – at ophæve aftalen.

Entreprenøren skal ligeledes sikre sig, at entreprenørens underentreprenører har tegnet denne forsikring. Hvis f.eks. en hovedentreprenør ikke har sikret sig, at en underentreprenør har tegnet en sædvanlig erhvervs- og produktansvarsforsikring, skal hovedentreprenøren i tilfælde af underentreprenørens skadeforvoldelse stille bygherren som om, forsikringen var tegnet.

Hvad er omfattet?

Erhvervs- og produktansvarsforsikringen omfatter sædvanligvis entreprenørens (og underentreprenørens) erstatningsansvar for følgeskader, men omfatter ikke entreprenørens ansvar for mangler og/eller defekter ved entreprenørens eget arbejde, herunder de af entreprenøren leverede materialer.

Har en VVS-entreprenør udført en rørsamling, der medfører vandskader på bygherrens gulv, vil ansvarsforsikringen sædvanligvis dække skaderne på gulvet, men ikke selve rørsamlingen.  

En sædvanlig erhvervs- og produktansvarsforsikring antages i øvrigt normalt være tegnet med begrænsninger i forhold til såkaldt farligt arbejde (f.eks. pæleramning og grundvandssænkning).

Hvad hvis entreprenøren undlader at tegne ansvarsforsikring?

Hvis entreprenøren ikke tegner en erhvervs- og produktansvarsforsikring efter AB 18, må entreprenøren betale af egen lomme for eventuelle følgeskader.

Hvis der ønskes en mere omfattende forsikringsdækning, kan det overvejes, om der skal tegnes en all-risk forsikring (entreprenørens kaskoforsikring). Det er dog ikke et krav efter AB 18, at en sådan forsikring tegnes.

En all-risk forsikring omfatter som udgangspunkt enhver skadesrisiko, som ikke positivt er undtaget for dækning i forsikringspolicen. Hvilke risici, der er undtaget fra dækning, afhænger af det enkelte forsikringsprodukt, hvorfor det altid er vigtigt at læse forsikringspolicen igennem.

En typisk all-risk forsikring undtager f.eks. brandskader og opfylder derfor ikke forsikringspligten i AB 18 § 11.

Desuden vil en typisk all-risk forsikring også undtage skader der skyldes mangler ved materialer, projektering og arbejdsudførelse.