Forsinkelse

DI Byggeri har udarbejdet en vejledning om entreprenørens forsinkelseskrav.

I vejledningen behandles 8 opmærksomhedspunkter omkring entreprenørens forsinkelseskrav:

• Vid, hvornår entreprenøren har ret til ekstra tid (AB 18 § 39)
• Husk, at entreprenøren har bevisbyrden for retten til ekstra tid
• Hvor meget ekstra tid kan entreprenøren få?
• Det er vigtigt, at entreprenøren gør sit tidskrav gældende (reklamation)
• Husk, at bygherren skal reagere på entreprenørens reklamation
• Vid, hvornår entreprenøren har ret til forsinkelseserstatning (AB 18 § 43)
• Kend forskel på begrænset og fuld forsinkelseserstatning
• Husk, at entreprenøren har bevisbyrden for retten til forsinkelseserstatning

Hent vejledningen her

En spilddag er en arbejdsdag, hvor arbejdet – uanset årsag – helt eller delvist har ligget stille. Hvor en spilddag skyldes vejret (nedbør, blæst osv.), betegnes spilddagen normalt som en vejrligsspilddag.

Spilddage, herunder vejrligsspilddage, skal efter AB 18 § 31 altid registreres og drøftes på byggemøderne. Det samme gælder efter ABT 18.

En eller flere vejrligsspilddage, der forsinker arbejdet, giver som udgangspunkt entreprenøren ret til tidsfristforlængelse, hvis vejret må siges at have været usædvanligt, dvs. at vejret er forekommet i væsentligt større omfang, end det er sædvanligt for den pågældende årstid og egn. Dette fremgår af f.eks. AB 18 § 39.

Om vejrliget har været usædvanligt må afgøres fra sag til sag, og her vil man ofte indhente statistisk data fra DMI.

Hvis usædvanligt vejrlig forsinker en entreprise, har entreprenøren lidt populært sagt ret til tid men ikke penge. Heri ligger, at entreprenøren selv må bære de omkostninger, som forsinkelsen måtte have medført. Se f.eks. AB 18 § 43., stk. 3.

Find DI Byggeris vejledning om entreprenørens forsinkelseskrav her

Hvad er indregnede vejrligsspilddage?

Ved indregnede vejrligsspilddage tænkes overordnet på et antal vejrligsspilddage pr. uge/måned, som entreprenøren ifølge aftalen med kunden ikke kan få tidsfristforlængelse for efter AB 18 § 39.

Det kan f.eks. fremgå af det udbudsmateriale, som danner rammerne for parternes aftale, at entreprenøren i sit tilbud skal indregne 3 vejrligsspilddage i december, 4 vejrligsspilddage i januar og 4 spilddage i februar.

Det ses, at kunden ved fastsættelsen af vejrligsspildage i udbudsmaterialet tager afsæt i den såkaldte planlægningskalender, som kan ses længere nede.

Hvad hvis der forekommer færre vejrligsspilddage end de indregnede?

Vejrligsspilddage, der er indregnet for en periode (pr. uge eller måned), men som ikke modsvarer de faktiske vejrligsspilddage i perioden (såkaldte ubrugte vejrspilddage), kan ikke overføres til senere perioder. Dette fremgår af AB 18 § 31.

Hvis det f.eks. er aftalt, at entreprenøren skal indregne 4 vejrligsspilddage i februar måned, men der kun viser sig at være 2 faktiske vejrligsspilddage i denne måned, kan de tilbageværende 2 ubrugte spilddage fra februar ikke overføres til marts måned.

Hvad hvis der forekommer flere vejrligsspilddage end de indregnede?

Hvor det er aftalt, at entreprenøren skal indregne et antal vejrligsspilddage pr. uge eller måned, har parterne som udgangspunkt samtidig aftalt, hvor grænsen går mellem sædvanligt og usædvanligt vejrlig i de aftalte perioder.

Dette betyder, at enhver dokumenteret forsinkelse pga. vejret ud over det aftalte antal vejrligsspilddage, vil kunne give entreprenøren ret til tidsfristforlængelse efter bestemmelsen om usædvanligt vejrlig i AB 18 § 39.

Groft sagt betyder dette altså, at hvis f.eks. det er aftalt, at entreprenøren skal indregne 4 vejrligsspilddage i februar måned, men der faktisk viser sig at være 7 forsinkende vejrligsspilddage i denne måned, vil entreprenøren som udgangspunkt have ret til 3 dages tidsfristforlængelse.

Hvad er planlægningskalenderen?

Kunden kan bruge den såkaldte planlægningskalenderen til at fastsætte indregnede vejrligsspildsdage. Denne kalender er udgivet i 1976 som en del af det daværende Arbejdsdirektorats 'Vejledning i sæsonudjævningsforanstaltninger inden for anlægssektoren'.

Planlægningskalenderen angiver antallet af effektive arbejdsdage (modsat spilddage) pr. måned inden for forskellige aktivitetsgrupper.

Det fremgår af AB 18 § 39, at entreprenøren som udgangspunkt har ret til forlængelse af tidsfrister, hvis en strejke, lockout eller blokade har forsinket entreprisen. Det samme fremgår af ABT og AB Forenklet.

Hvis en arbejdskonflikt forsinker en entreprise, har entreprenøren lidt populært sagt ret til tid men ikke penge. Heri ligger, at entreprenøren selv må bære de omkostninger (f.eks. i form af forøgede byggepladsomkostninger), som forsinkelsen måtte have medført. Se f.eks. AB 18 § 43., stk. 3.

Find DI Byggeris vejledning om entreprenørens forsinkelseskrav

Strejker

Strejke hører til lønmodtagersidens (de ansattes) kampskridt. En strejke, der forsinker en entreprise, giver som udgangspunkt entreprenøren (entreprenørfirmaet) ret til tidsfristforlængelse, og dette selvom strejken måtte være overenskomststridig, dvs. uanset at strejken ikke er varslet i forbindelse med forhandling om nye overenskomster.

Hvis en strejke blandt de ansatte skyldes entreprenørfirmaets eget overenskomstbrud, er entreprenørfirmaet dog – selvsagt – ikke berettiget tidsfristforlængelse. Tilsvarende gælder, hvis en strejke var varslet eller allerede var i gang, inden entrepriseaftalen blev indgået.  

Lockout

Lockout, der hører til arbejdsgiversidens (entreprenørfirmaernes) kampskridt, indebærer, at de ansatte sendes hjem uden løn.

En lockout, der forsinker en entreprise, giver entreprenørfirmaet ret til tidsfristforlængelse, forudsat at lockouten ikke er overenskomststridig, og forudsat at lockouten ikke var varslet eller allerede var i gang, inden entrepriseaftalen blev indgået.

Blokade

Blokade hører – ligesom strejke – til lønmodtagersidens (de ansattes) kampskridt. En blokade kan forekomme enten ved, at de ansatte nægter at overtage eller påbegynde et tilbudt arbejde, eller ved at en organisation forbyder sine medlemmer at tage ansættelse i en konfliktramt virksomhed.

En blokade, der forsinker en entreprise, giver entreprenørfirmaet ret til tidsfristforlængelse i samme omfang som en strejke.

Populært siges, at svigtende materialeleverancer er en entreprenørrisiko.

Entreprenøren vil dog efter omstændighederne have krav på tidsfristforlængelse, hvis entreprenøren kan dokumentere, at svigtende leverancer kan begrundes i f.eks. en force majeure-situation eller usædvanligt vejrlig.

Se f.eks. AB 18 § 39, stk. 1, litra c og d.

Læs DI Byggeris notat om tidsfristforlængelse og leverance fra marts 2021.

Find DI Byggeris vejledning om entreprenørens forsinkelseskrav her

Kunden vil i denne situation kunne kræve forsinkelseserstatning eller (hvis aftalt) dagbod – men ikke begge dele. Se f.eks. AB 18 § 40.

Om entreprenøren har ret til ekstra tid, afgøres efter de almindelige regler om tidsfristforlængelse. Se f.eks. AB 18 § 39.

Dagbod

En dagbod er udtryk for en standardiseret tabsopgørelse. Dagbod fastsættes normalt til et bestemt beløb eller en promille af entreprisesummen ekskl. moms for hver arbejdsdag, som entreprenøren er i ansvarspådragende forsinkelse.

Det er en betingelse for, at kunden kan kræve dagbod, at der er indgået en klar aftale med entreprenøren om dagbod, herunder størrelsen.

Desuden skal en række yderligere betingelser være opfyldt, før dagbod kommer på tale. Bl.a. er det en betingelse, at kunden i rimelig tid efter, at kunden er blevet klar over, at en dagbodsbelagt frist vil blive overskredet, har oplyst entreprenøren om, at kunden vil kræve dagbod og fra hvilket tidspunkt (reklamationsbetingelsen). Se f.eks. AB 18 § 40, stk. 4.

Dagbod adskiller sig fra forsinkelseserstatning ved, at kunden ved et dagbodskrav ikke skal dokumentere, at forsinkelsen har givet kunden et tab, herunder størrelsen på tabet. Kundens dagbodskrav kan derfor blive større end det faktisk lidte tab, men kravet kan også blive mindre.

Forsinkelseserstatning

I modsætning til dagbod opgøres bygherrens forsinkelseserstatningskrav efter dansk rets almindelige regler. Det betyder, at kunden – når entreprenøren er i ansvarspådragende forsinkelse – kan gøre krav på sit fulde dokumenterbare tab som følge af forsinkelsen.

Kundens erstatningskrav kan derfor blive større, end hvis der havde været aftalt dagbod, men kravet kan også blive mindre.

Udfordringen med forsinkelseserstatning kan være, at det ikke altid er lige til for kunden at opgøre og dokumentere sit tab, herunder at tabet skyldes entreprenørens forsinkelse.

DI Byggeri har udarbejdet en vejledning om forcering, som bl.a. behandler spørgsmålet om forceringspligt og om betaling for forcering.

Find vejledningen her