Risikoens overgang

Som klar hovedregel har entreprenøren risikoen for hændelige skader frem til arbejdets aflevering. Se f.eks. AB 18 § 27, stk. 1.

Hovedreglen gælder også for bygherreleverancer, som indgår i entreprenørens entreprise, når sådanne leverancer er kommet i ”entreprenørens besiddelse”. Bygherreleverancen vil normalt anses for at være kommet i entreprenørens besiddelse, når den er leveret til aftalt tid på byggepladsen.

Om arbejdet er afleveret afgøres efter reglerne i AB 18 § 45/ABT 18 § 43. Læs mere om arbejdets aflevering her.

Når arbejdet er afleveret, overgår risikoen for hændelige skader til bygherren.

Til hovedreglen om, at entreprenøren har risikoen for hændelige skader frem til arbejdets aflevering, gælder en række undtagelser.

Undtagelse nr. 1 – Kundens forhold

Hvis en hændelig skade skyldes omstændigheder, som må henføres til kunden, har kunden risikoen. Se f.eks. AB 18 § 27, stk. 2.

Som eksempel kan nævnes skader, der skyldes bygherrens lejere eller lejeres gæster eller skader, der indtræder som følge af bygherrens anvisninger eller koordinering af arbejderne.

Undtagelse nr. 2 – Ibrugtagning

Tager kunden arbejdet helt eller delvist i brug før aflevering, har kunden risikoen allerede fra ibrugtagningstidspunktet for den del af arbejdet, kunden har taget i brug. Se f.eks. AB 18 § 27, stk. 5.

At andre entreprenører udfører arbejde i et område, hvor en entreprenør har færdiggjort sit arbejde, gør ikke, at der er sket ibrugtagning af arbejdet. Ibrugtagning vil normalt kræve, at arbejdet reelt anvendes til sit slutformål. For eksempel hvor lejere eller beboere flytter ind, hvor et teknisk anlæg idriftsættes og benyttes til opvarmning, eller hvor et opført p-anlæg benyttes til parkering af bygherren eller andre.

Undtagelse nr. 3 – Kvalificeret force majeure

Kunden har risikoen for hændelige skader før aflevering, hvis skaderne skyldes kvalificeret force majeure, dvs. krig, oprør, terrorhandlinger, usædvanlige naturbegivenheder eller tilsvarende. Se f.eks. AB 18 § 27, stk. 2.

Brand, strejke, lockout, blokade og hærværk er ikke kvalificeret force majeure.

Undtagelse nr. 4 – Lokaliteter, der er i brug

AB 18/ABT 18 begrænser i nogle tilfælde entreprenørens risiko for hændelige skader før aflevering, når entreprenøren udfører byggearbejder (ikke anlægsarbejder) i lokaliteter, der er i brug under udførelsen. Se f.eks. AB 18 § 27, stk. 6.

Her tænkes på den situation, at en entreprenør før aflevering forvolder skade på en anden sidestillet entreprenørs arbejde (delt entreprise). F.eks. hvor en bygherre har aftaler med både en murer og en tømrer, og hvor mureren under arbejdets udførelse kommer til at lave skade på tømrerens arbejde.

Spørgsmålet bliver her, hvem den skadelidte entreprenør (i eksemplet tømreren) kan rette sit krav mod. Kan tømreren (kun) rette sit krav mod den skadevoldende entreprenør (i eksemplet mureren)  eller kan kravet (også) rettes mod bygherren?

Af AB 18 § 27, stk. 3 (men ikke ABT 18) fremgår, at ”skader, som entreprenører forvolder på hinandens arbejde, materialer og materiel, er bygherren uvedkommende”.

I forhold til eksemplet peger bestemmelsen altså i retning af, at tømreren i alle tilfælde kun kan rette sit krav mod mureren, da skaden må siges at være ”bygherren uvedkommende”, og bygherren derfor ikke kan siges at bære risikoen.

Uanset den noget kategoriske ordlyd i AB 18 § 27, stk. 3, må det dog nok lægges til grund, at der kan være situationer, hvor en sådan skade kan være bygherren vedkommende, således at den skadelidte entreprenør (i eksemplet tømreren) med henvisning til ”bygherrens forhold” i AB 18 § 27, stk. 2, vil kunne rette sit krav mod bygherren. Hvornår dette kan komme på tale, kan dog ikke siges generelt, og må afgøres fra sag til sag.

Se for eksempel voldgiftssagen TBB 2025.534 VBA, hvor en bygherre havde indgået en række fagentrepriseaftaler, herunder med en tømrer og en elektriker. Under arbejdernes udførelse konstateredes fejl på elinstallationerne. Fejlene skyldtes, at tømreren og dennes underentreprenør havde anvendt to lags gipsklammer i ét lag gips, hvorved klammerne var trængt ind i og havde beskadiget de bagvedliggende kabler. Både tømreren og dennes underentreprenør anerkendte erstatningsansvar.

Voldgiftsretten fandt, at elektrikeren – uanset AB 18 § 27, stk. 3 – (også) kunne rette sit krav på afholdte udbedringsomkostninger mod bygherren. Voldgiftsretten udtalte i den forbindelse, at AB 18 § 27, stk. 3, ”ikke [omfatter] skader, som skyldes, at en entreprenør har begået ansvarspådragende fejl under udførelsen af sin entreprise”. I sådanne tilfælde ”må bygherren rette et erstatningskrav mod den ansvarlige entreprenør for reparationsomkostningerne efter AB 18 § 53, stk. 1, om entreprenørens ansvar for følgeskader”.

Helt generelt skal det siges, at der ikke ses at være fuld klarhed og enighed i teori og praksis om betydningen og rækkevidden af AB 18 § 27, stk. 3.

Klart er det imidlertid, at hvis den skadelidte entreprenør ikke kan bevise, hvem skadevolder er, vil risikoen ikke være bygherrens.

Både kundens og entreprenørens risiko for hændelige skader, kan helt eller delvist være dækket af en tegnet forsikring.

I den forbindelse skal nævnes, at bygherren efter AB 18/ABT 18 har pligt til at tegne brand- og stormskadeforsikring.

Læs mere om byggeriets forsikringer her.

Hændelige begivenheder, der før aflevering medfører skade på eller bortkomst af entreprenørens arbejde kan også medføre, at entreprisen bliver forsinket.

Om entreprenøren i denne situation har ret til ekstra tid, afgøres efter de almindelige regler om tidsfristforlængelse i AB 18/ABT 18.

Særligt relevant er i den forbindelse muligheden for at få tidsfristforlængelse ved usædvanligt vejrlig og force majeure. Se f.eks. AB 18 § 39.

Læs mere om reglerne om tidsfristforlængelse her.