Vinterbekendtgørelsen

Det gælder dog kun, når arbejdet falder ind under én af følgende tre kategorier:

• Ny-, om- eller tilbygning på 500 m² bruttoetageareal eller mere
• Indendørs arbejder, uanset bruttoetagearealets størrelse, når etageadskillelse eller tagkonstruktion er udført og vandtæt, eller
• Anlægsarbejder med en samlet anlægsudgift på over 4 mio. kr. ekskl. moms, bortset fra jord-, grus-, kloak-, blødbunds-, afvandings- og belægningsarbejder

Formålet med vinterbekendtgørelsen er at sikre, at byggeriet i vinterperioden fortsætter som planlagt, bl.a. for at mindske sæsonledigheden for byggeriets arbejdstagere.

Falder arbejdet uden for ovennævnte tre kategorier, finder bekendtgørelsen kun anvendelse, hvis det er aftalt.

Vinterbekendtgørelsen sondrer mellem årstidsbestemte vinterforanstaltninger og vejrligsbestemte vinterforanstaltninger.

• Årstidsbestemte vinterforanstaltninger  dækker over foranstaltninger, der uanset det aktuelle vejrlig på byggepladsen altid vurderes nødvendige at iværksætte i vinterperioden (1. november – 31. marts) med henblik på at opretholde byggeaktiviteten (f.eks. udendørs arbejdsbelysning på byggepladsen)
• Vejrligsbestemte vinterforanstaltninger  er foranstaltninger, der kun iværksættes i vinterperioden, såfremt det aktuelle vejrlig kræver det (f.eks. snerydning af byggepladsveje)

En nærmere oplistning af henholdsvis årstidsbestemte og vejrligsbestemte vinterforanstaltninger findes i vejledningen til vinterbekendtgørelsen, som findes her.

Finder vinterbekendtgørelsen anvendelse, er entreprenøren forpligtet til at holde arbejdet i gang i vinterperioden (entreprenørens videreførelsespligt) indtil den såkaldte ”ulempegrænse” er nået. Dette følger af vinterbekendtgørelsens § 2 og § 5. Se nærmere om ”ulempegrænsen” nedenfor.

Hvor vinterbekendtgørelsen finder anvendelse, er bygherren forpligtet til sørge for, at udbudsmaterialet indeholder nærmere oplysninger (bygherrens oplysningspligt) om bl.a. de vejrligsbestemte foranstaltninger (som nævnt i bekendtgørelsens bilag 1), der skønnes nødvendige for, at entreprenøren kan opfylde sin videreførelsespligt . Dette følger af vinterbekendtgørelsens § 3, stk. 1.

Entreprenøren overtager bygherrens oplysningspligt i følgende tilfælde:

• Ved alle totalentrepriser
• Ved stor og fagentrepriser over 3 mio. kr. ekskl. moms, hvor bygherren vælger at indhente et samlet tilbud på entreprenørens arbejder inklusiv alle vinterforanstaltninger
• Ved hovedentrepriser over 20 mio. kr. ekskl. moms, hvor bygherren vælger at indhente et samlet tilbud på entreprenørens arbejder inklusiv alle vinterforanstaltninger

Vinterbekendtgørelsen tager ikke stilling til, om bygherren skal betale ekstra for udførte vinterforanstaltninger i vinterperioden, eller om sådanne er indeholdt i entreprenørens tilbud. Dette afhænger af parternes aftale, herunder fortolkningen af denne.

Har bygherren f.eks. specifik angivet de fornødne relevante vintervejrligsforanstaltninger i udbudsmaterialet, vil de angivne foranstaltninger som udgangspunkt være at anse som indeholdt i entreprenørens tilbudssum.

Det bemærkes, at AB 18/ABT 18/Forenklet AB – i modsætning til AB 92 og ABT 93 – indeholder regler om, hvorvidt bygherren skal betale for vinterforanstaltninger.

Se f.eks. AB 18 § 5, stk. 4, hvor det fremgår, at årstidsbestemte vinterforanstaltninger anses for indeholdt i tilbuddet (medmindre disse er fælles for flere entrepriser), mens vejrligsbestemte vinterforanstaltninger betales som ekstraarbejder.

Uanset om entreprenøren kan kræve betaling for udførte vinterforanstaltninger eller ej, har entreprenøren som udgangspunkt pligt til at holde arbejdet i gang i vinterperioden (videreførelsespligt).

Videreførelsespligten gælder dog efter vinterbekendtgørelsens § 5 ikke, hvis arbejdet trods indsats af vinterforanstaltninger  af sædvanlig type i normalt omfang   ikke kan holdes i gang. Man taler her om, at den såkaldte ulempegrænse er nået.

Ulempegrænsen er udtryk for, at det ikke er samfundsmæssigt rimeligt at holde en entreprise i gang, hvis ressourceforbruget på vinterforanstaltninger kommer ud over en vis grænse.

Det giver med andre ord ikke mening at fortsætte arbejderne, hvis arbejderne nærmest kun består i at overkomme hindringerne af vejrliget i stedet for at udføre de egentligt planlagte arbejder.

Om ulempegrænsen er nået, må vurderes konkret fra sag til sag. Vurderingen kan i sidste ende blive genstand for en retlig afgørelse ved domstole eller voldgift.

For entreprenøren har ulempegrænsen relevans, hvor det er aftalt, at entreprenøren har samtlige vinterforanstaltninger indeholdt i sit tilbud.

Vurderer entreprenøren korrekt, at ulempegrænsen er nået, og standser entreprenøren som følge heraf arbejderne, er entreprenøren ikke i misligholdelse.

Medfører standsningen forsinkelse, vil spørgsmålet om eventuel tidsfristforlængelse skulle afgøres efter de almindelige entrepriseretlige regler, som disse har funder udtryk i bl.a. AB 92 § 24 og AB 18 § 39.

For bygherren har ulempegrænsen relevans, hvis det er aftalt, at bygherren (helt eller delvist) skal betale for vinterforanstaltninger.

Således kan bygherren afvise at betale for udførelsen af nødvendige vinterforanstaltninger eller standse iværksættelsen af sådanne foranstaltninger, når ulempegrænsen er nået.

Forsinkes entreprenøren som følge heraf, vil entreprenøren kunne kræve tidsfristforlængelse efter den almindelige entrepriseretlige regel i AB 18 § 39, stk. 1, litra b (”bygherrens forhold”).

Herom fremgår følgende i AB 18 betænkningen, side 73:

”Entreprenørens ret til tidsfristforlængelse i forbindelse med vinterarbejder gælder alene ved usædvanligt vejrlig og bygherrens forhold efter AB 18 § 39, stk. 1, litra b og d. Under bygherrens forhold [AB 18 § 39, stk. 1, litra b, red.] hører de tilfælde, hvor entreprenørens arbejde forsinkes som følge af, at bygherren afviser at betale for udførelse af nødvendige vinterforanstaltninger eller standser iværksættelsen af sådanne foranstaltninger i henhold til vinterbekendtgørelsens § 5”.

Vinterbekendtgørelsen er en offentligretlig forskrift, og det er kommunens pligt at påse, at bekendtgørelsen bliver overholdt. Overtrædelser kan straffes med bøde.