Vinterperioden defineres i tråd med vinterbekendtgørelsen og AB 18/ABT 18 § 5 som perioden fra den 1. november til den 31. marts.

Udtrykket  vinterforanstaltninger  bruges om midlertidige arbejder og foranstaltninger i vinterperioden, der er nødvendige for at udføre arbejder om vinteren (f.eks. arbejdsbelysning) og for at beskytte udførte arbejder mod vintervejret (f.eks. frostsikring).

Der sondres overordnet mellem årstidsbestemte vinterforanstaltninger og vejrligsbestemte vinterforanstaltninger.

Begrebet  årstidsbestemte vinterforanstaltninger   dækker over foranstaltninger, der uanset det aktuelle vejrlig på byggepladsen altid vurderes nødvendige at iværksætte i vinterperioden (1. november – 31. marts) med henblik på at opretholde byggeaktiviteten (f.eks. udendørs arbejdsbelysning på byggepladsen).

De  vejrligsbestemte vinterforanstaltninger  er foranstaltninger, der kun iværksættes i vinterperioden, såfremt det aktuelle vejrlig kræver det (f.eks. snerydning af byggepladsveje).

En nærmere oplistning af henholdsvis årstidsbestemte og vejrligsbestemte vinterforanstaltninger findes i vejledningen til vinterbekendtgørelsen, som kan findes her.

Vinterbekendtgørelsen er en offentligretlig forskrift, som skal sikre, at både bygherren og entreprenøren – under bødeansvar – har pligt til at drage omsorg for, at en påbegyndt entreprise holdes i gang i vinterperioden (1. november – 31. marts).

Om vinterbekendtgørelsen finder anvendelse afhænger af den enkelte entreprises størrelse og/eller karakter.

Vinterbekendtgørelsen tager ikke stilling til spørgsmålet om betaling. Om og i givet fald i hvilket omfang, entreprenøren kan kræve (ekstra) betaling for vinterforanstaltninger, afhænger af den indgåede aftale.

Læs mere om vinterbekendtgørelsens anvendelsesområde her.

Vinterbekendtgørelsen findes på retsinformation.dk

Om der skal betales ekstra for vinterforanstaltninger i vinterperioden afgøres på baggrund af parternes aftale, herunder fortolkningen af denne.

AB 18

Hvor AB 18 er en del af parternes aftalegrundlag, følger det af AB 18 § 5, stk. 4, at årstidsbestemte vinterforanstaltninger som udgangspunkt anses for indeholdt i entreprenørens tilbud, mens vejrligsbestemte vinterforanstaltninger betales som ekstraarbejder. Tilsvarende bestemmelse findes ikke i AB 92, men bestemmelsen flugter med punkt 5 i 'Dansk Byggeris' AB 92 standardforbehold fra 2008.

Udførte vejrligsbestemte vinterforanstaltninger afregnes – medmindre andet er aftalt (f.eks. via en vintertilbudsliste) – i regning i henhold til AB 18 § 24, stk. 3.

ABT 18

Er ABT 18 en del af parternes aftalegrundlag, følger det af  ABT 18 § 5, stk. 2, at både de årstidsbestemte og vejrligsbestemte vinterforanstaltninger anses for indeholdt i entreprenørens tilbud. Tilsvarende bestemmelse findes ikke i ABT 93, og bestemmelsen afviger desuden fra punkt 4 i 'Dansk Byggeris' ABT 93 standardforbehold fra 2008.

AB 18 § 5, stk. 4, og ABT 18 § 5, stk. 2, regulerer alle bygge- og anlægsarbejder uden hensyn til, om opgaven falder indenfor eller udenfor vinterbekendtgørelsens anvendelsesområde.

Værdibyg vejledning

Det bemærkes, at Værdibyg i 2012 udarbejdede en vejledning med titlen ”Afregning af vinterforanstaltninger”. Vejledningen har bl.a. til formål at tydeliggøre de overvejelser, som bygherren og dennes rådgiver skal gøre sig i forbindelse med udarbejdelse af udbudsmateriale og valg af afregningsform for vinterforanstaltninger, så risiko og ansvar håndteres ved vinterbyggeri.

Hvad hvis parterne ikke har aftalt noget om betaling for vinterforanstaltninger?

I tråd med AB 18 § 5, stk. 4, er udgangspunktet her:

• Årstidsbestemte vinterforanstaltninger er indeholdt i entreprenørens tilbud – forudsat at den oprindelige tidsplan overholdes
• Vejrligsbestemte vinterforanstaltninger, der ikke er nødvendiggjort af entreprenørens egne forhold, er ekstraarbejder, som entreprenøren kan kræve tillægsvederlag for i regning 

Det bemærkes, at  AB18-udvalget i sin betænkningen nr. 1570/2018  netop fremhæver, at AB 18 § 5, stk. 4, er ”i overensstemmelse med almindelig praksis” for området for vinterforanstaltninger.

Se også Boesgaard m.fl., AB 18 for praktikere, 2020, side 24, Skovsgaard, Entreprenørens ekstraarbejder, 2017, side 168-169, Hørlyck, Entreprise, 2014, side 204, Hørlyck, Totalentreprise, 2011, side 105 og Grønkjær, Entreprenørens ekstraarbejder, 2005, side 46, Hørlyck, Entreprenørvederlaget, 2002, side 42-43.

Er det udenfor vinterperioden (1. november – 31. marts) nødvendigt at udføre vejrligsbestemte vinterforanstaltninger (f.eks. snerydning af byggepladsveje i oktober), må disse foranstaltninger som udgangspunkt anses som indeholdt i entreprenørens tilbud som en biydelse.

Indeholder entreprenørens fastpristilbud samtlige vinterforanstaltninger, herunder de vejrligsbestemte, skal entreprenøren bekoste disse. Entreprenøren bærer i dette tilfælde den vederlagsmæssige risiko.

Bygherrens forhold
Hvis en forsinkelse, der ikke skyldes entreprenørens forhold, medfører f.eks. behov for (forøgede) vinterforanstaltninger, rejser spørgsmålet sig, om og i givet fald i hvilket omfang entreprenøren kan få ekstra tid og ekstra vederlag?

Spørgsmålet om tidsfristforlængelse må afgøres efter de almindelige entrepriseretlige regler, som disse bl.a. har fundet udtryk i AB 92 § 24 og  AB 18 § 39.

Dette betyder bl.a., at er en forsinkelse begrundet i bygherrens eller en anden af bygherrens aftaleparters forhold, vil entreprenøren kunne få tidsfristforlængelse. Det samme gælder, hvis forsinkelsen skyldes usædvanligt vejrlig eller force majeure.

Det bemærkes, at forsinkes entreprenørens arbejde som følge af, at bygherren – med henvisning til vinterbekendtgørelsens § 5 – afviser at betale for udførelse af nødvendige vinterforanstaltninger eller standser iværksættelsen af sådanne foranstaltninger, vil dette være at karakterisere som ”bygherrens forhold”. Læs mere her.

Uenighed om ekstra vederlag

Det er til en vis grad omtvistet, hvorvidt spørgsmålet om ekstra vederlag for vinterforanstaltninger ved tidsplansforskydning, der ikke skyldes entreprenørens forhold, i alle tilfælde skal afgøres efter reglerne om forsinkelseserstatning, jf. f.eks. AB 92 § 27 og   AB 18 § 43.

I hvert fald argumenteres i den entrepriseretlige litteratur for, at entreprenøren – også hvor en forsinkelse skyldes usædvanligt vejrlig eller force majeure (smh. AB § 92, § 27, stk. 3, og AB 18 § 43, stk. 3) – kan kræve sig betalt, jf. Buch i TBB 2005.1 og Buch m.fl., AB 18 med kommentarer, 2020, side 98.