DI Byggeri

AB 18 løsningstrappe

AB 18-aftalerne indeholder en løsningstrappe, der skal anvendes ved uoverensstemmelser i AB 18-aftaler. Fra løsningstrappen kan følgende fremhæves.

Løsningstrappen

Det første trin består af en forhandling mellem projektlederne. Hvis de ikke er blevet enige inden max. 5 arbejdsdage, går tvisten videre til de på forhånd udpegede ledelsesrepræsentanter (trin 2). Hvis ledelsesrepræsentanterne ikke kan nå til enighed inden max. 5 kalenderdage, kan tvisten evt. løses ved mediation/mægling, hurtig afgørelse eller voldgift.

Mediation og mægling

Mediation og mægling er en forhandling, hvor entreprenør og bygherre ved hjælp af en tredjemand (mediator/mægler) løser deres egen konflikt, ofte efter et enkelt møde. Løsningen er sjældent den juridiske sandhed, men ofte sikrer den parternes gode samarbejde fremadrettet. Du kan læse mere om mægling og mediation ved Voldgiftsnævnet nedenfor, og du kan se videoen om mediation herunder. 

Hurtig afgørelse

Hurtig afgørelse er en opmandsafgørelse, som kan bruges på en række praktiske uoverensstemmelser, fx om tidsfristforlængelse og ekstraarbejder. Opmandsafgørelsen er ligesom mediation/mægling hurtigere end en voldgiftssag, og afgørelsen er bindende for parterne. 

Du finder en oversigt over løsningstrappen her.

Har du spørgsmål, er du som service- og branchemedlem i DI Byggeri velkommen til at kontakte Byggejuridisk Rådgivning.

Relateret indhold